Antioxidanter beskytter vores celler

Frie radikaler er roden til mange sundhedsproblemer. De angriber vores celler og kan gøre dem ikke-funktionelle. Læs nu, hvilke antioxidanter der giver særlig pålidelig beskyttelse, og hvilke fødevarer der indeholder dem!

Frie radikaler angriber cellerne og antioxidanter beskytter dem

Frie radikaler er iltholdige molekyler, der er farligt ustabile, fordi de mangler en elektron i deres kemiske struktur. Du er ufuldstændig. Så de leder efter en matchende elektron for at blive hel igen.

I denne søgen efter en passende bindingspartner er frie radikaler meget hensynsløse og frem for alt meget forhastede. Når et frit radikal dannes, tager det rekordstore 10-11 sekunder (0.00000000001 sekunder) at angribe ethvert offer.

Den snupper aggressivt den elektron, den har brug for, fra det næstbedste intakte molekyle (f.eks. molekyler i cellemembranen, proteiner eller DNA). Denne elektrontyveri kaldes oxidation. Da oxidation – så snart den overstiger det tålelige omfang – belaster kroppen, omtales det som oxidativt stress.

Frie radikaler og deres konsekvenser for organismen

Det stjålne molekyle mangler nu en elektron. Så den bliver nu selv en fri radikal og går på jagt efter et offer, fra hvem den kan røve en elektron.

På den måde sættes en farlig kædereaktion i gang. Høje koncentrationer af frie radikaler kan derfor udløse utallige kædereaktioner, som i sidste ende kan føre til et højt niveau af oxidativt stress og dermed til følgende massive skader i kroppen:

• Begrænsede cellefunktioner eller celledød på grund af membranskade
• DNA-skade, der resulterer i ukontrolleret celledeling (udvikling af kræft)
• inaktivering af enzymer
• Reduceret dannelse af endogene proteiner
• Ødelæggelse af receptorer på celleoverfladen: Receptorer er specifikke proteiner på celleoverfladen, hvori – ifølge lock and key-princippet – passende hormoner, enzymer eller andre stoffer kan dokkes. Denne docking sender et specifikt signal til cellen. For eksempel har celler receptorer for hormonet insulin. Når insulin binder til disse receptorer, får cellen signalet om at optage glukose. Lås-og-slå-princippet er som en slags kode, der skal sikre, at kun bestemte stoffer kan binde sig til den tilsvarende receptor, og kun "autoriserede" stoffer transporteres ind i cellerne. Stoffer (f.eks. toksiner), der ikke har en ”nøgle”, nægtes adgang til cellerne. Frie radikaler kan ødelægge receptorer og dermed forhindre signaltransmission. Hvis fx receptorerne for insulin ødelægges, får den pågældende celle ikke længere glukose, altså ikke mere brændstof, og dør.
  Antioxidanter er nødvendige, fordi frie radikaler skader kroppen
  Frie radikaler forårsager meget skade på vores kroppe. Hvis du genkender dig selv og dine problemer på listen nedenfor, bør du prøve at spise sundere.

Antioxidanter beskytter huden

Specifikt viser denne skade forårsaget af frie radikaler sig for eksempel i rynket og grå hud, der mangler elasticitet, i venøs svaghed og i åreknuder, da frie radikaler også skader blodkarrene. Sidstnævnte kan også vise sig i forhøjet blodtryk og andre hjerte-kar-problemer.

Antioxidanter beskytter øjnene

Hvis de fine kar i øjnene påvirkes, opstår der tegn på degeneration og nedsat syn.

Antioxidanter beskytter hjernen

Hvis de frie radikaler angriber blodkarrene i hjernen, kan det før eller siden føre til et slagtilfælde. Hvis nerverne i hjernen er målet for anfaldene, forringer det mental årvågenhed og kan fremme demens.

Antioxidanter beskytter bruskvævet

Frie radikaler kan angribe kollagenet i brusk og påvirke dets molekylære struktur, hvilket kan føre til ledproblemer såsom gigt.

Antioxidanter kan beskytte mod kræft

Hvis cellernes DNA beskadiges af frie radikaler, kan det føre til såkaldt celledegeneration. Hvis kroppens egne mekanismer, som skal lukke ned for denne vildledte celle, svigter, kan denne celle formere sig, og en tumor udvikler kræft. Læs også: Vitaminer beskytter mod kræft. Antioxidanter blev vist at beskytte mod kræft i denne undersøgelse (5).

Dette lille udvalg af frie radikalers mulige destruktive virkninger viser, at der ikke vil være et eneste klinisk billede, som frie radikaler IKKE er med til at skabe.

Antioxidanter er hjælpere i hård nød

Kun en antioxidant (også kaldet frie radikaler) kan afbryde kædereaktionen af ​​frie radikaler og dermed forhindre celleskade.

Så inden de frie radikaler snupper en elektron fra en cellemembran eller fra et vigtigt kropsprotein, træder antioxidanterne ind og donerer frivilligt en af ​​deres elektroner til det frie radikal. Så antioxidanter donerer deres elektroner meget lettere end en cellemembran eller DNA gør.

På denne måde forbliver kroppens celler beskyttet, når der er tilstrækkelige antioxidanter til stede.

En antioxidant sikrer, at kroppens celler er beskyttet mod frie radikaler på to måder:

Antioxidanter donerer elektroner frivilligt for at beskytte celler.

Antioxidanter bliver aldrig i sig selv et frit radikal eller bliver – efter at de har opgivet en elektron – straks bragt tilbage til deres antioxidantform og sikrer dermed en brat afslutning på den farlige kædereaktion. Hvis antioxidanten E-vitamin for eksempel har inaktiveret et radikal, vil det midlertidigt selv blive et frit radikal, det såkaldte E-vitamin-radikal. Dette kan dog aldrig have negative effekter, da det straks genoprettes til sin oprindelige form af C-vitamin, så det igen kan fungere som en antioxidant. Denne regenerering af E-vitamin radikalet er en af ​​C-vitamins vigtigste opgaver.
Frie radikaler og antioxidanter i forhistorisk tid
Frie radikaler får en dårlig rap, og det virker som om, at vi ikke skal fokusere mere på end at udrydde dem.

I virkeligheden har frie radikaler dog eksisteret lige så længe (eller længere), som der har været liv på jorden. Dyr og planter havde for længst udviklet en række radikale skurestrategier, da vores forfædre stadig svingede fra gren til gren og brølede. På det tidspunkt var der ingen grund til aktivt og bevidst at tage sig af frie radikaler.

• For det første var der ikke nær så mange risikofaktorer dengang, der kunne føre til generering af en så unødig mængde frie radikaler, som der er i dag (se nedenfor for risikofaktorer),
• for det andet var livsstilen væsentligt sundere (mindre permanent stress, afbalanceret træning, mere sollys osv.) og
• for det tredje gav kosten et meget stort antal antioxidanter, så et eventuelt overskud af frie radikaler blev håndteret på ingen tid.

Frie radikaler og antioxidanter i moderne tid

I dag er situationen en helt anden. Folk ryger, drikker alkohol, spiser junkfood, bor i byområder med høje trafikmængder og tilsvarende høje udstødningsgasser, bliver – ser det ud til – udsat for en radioaktiv nedsmeltning hvert 25. år og tager medicin for at modvirke selv den mindste snurren.

Ifølge konservative skøn bliver hver eneste af vores 100 billioner kropsceller nu angrebet af flere tusinde frie radikaler hver dag. Store mængder antioxidanter er derfor nødvendige for at sætte den "radikale" hær på plads.

Desværre er vi i dag ikke kun udsat for flere og flere frie radikaler, men samtidig hengiver vi os til en kost, der indeholder færre og færre antioxidanter og på grund af deres skadelighed belaster kroppen med yderligere frie radikaler.

Antioxidanter i kosten

Mens den moderne kost baseret på korn, mælk og kød giver næringsstoffer, protein, kulhydrater og fedt i overflod, er antioxidanter få og langt imellem. Så folk bliver buxomere og buxomere, men samtidig mere og mere syge. Det er allerede vist her, at mælk hæmmer frugtens antioxidantaktivitet.

Hvad der mangler er et rigt udvalg af mange forskellige grøntsager og frøplanter, frugter og vilde planter, naturlige olier og fedtstoffer samt oliefrø og nødder. Alle disse fødevarer er optimale og rige kilder til værdifulde antioxidanter. En kost baseret på økologiske fødevarer beskytter derfor mod sygdom og for tidlig aldring.

Frie radikaler kan også være nyttige

Frie radikaler er dog ikke altid nødvendigvis dårlige. Som det så ofte er tilfældet, gør kvantitet forskellen mellem godt og dårligt.

Sådan producerer vores krop selv en masse frie radikaler under daglige aktiviteter:

Frie radikaler i cellulær respiration

Vores celler har konstant brug for ilt for at producere energi. Frie radikaler dannes også som et biprodukt - jo flere, jo højere energiproduktion er i kroppen.

Energiproduktionen ændrer sig efter behov. For eksempel øges det i stressede situationer, under sport, eller når du er syg. Følgelig øger bl.a. disse tre faktorer antallet af frie radikaler naturligt.

Frie radikaler kan ødelægge bakterier og vira

Desuden er frie radikaler ikke kun skabt som et biprodukt af nogle kropsfunktioner. De produceres af vores organisme – mere præcist af vores immunsystem – til et helt specifikt formål.

Frie radikaler kan ikke kun angribe sunde kropsstrukturer, men er også i stand til specifikt at ødelægge patogener såsom aggressive bakterier eller vira eller bremse akutte inflammatoriske processer. Så det er her frie radikaler er ønskværdige og gavnlige.

Hvilke antioxidanter er der?

Hvad er det første, du tænker på, når du hører ordet "antioxidanter"? C-vitamin? C-vitamin er en antioxidant. Det er korrekt. Dens antioxidantvirkninger er dog ikke nær så overvældende, som dens omdømme kan få dig til at tro.

Et æble indeholder for eksempel 10 milligram C-vitamin, men dets antioxidantvirkning er mange gange større. Den er så stor, at hvis antioxidanteffekten kom fra C-vitamin alene, skulle den indeholde 2,250 milligram C-vitamin, hvilket ikke er tilfældet.

Æbler indeholder tilsyneladende også en række andre stoffer, der har en meget stærkere antioxidantvirkning end C-vitamin. Denne særdeles effektive gruppe omfatter f.eks. enzymer og polyphenoler, der tilhører sekundære plantestoffer (f.eks. flavonoider, anthocyaniner, isoflavoner osv.).

De fem hovedgrupper af de mest effektive antioxidanter er

• vitaminer
• mineraler
• sporstoffer
• enzymer
• Fytokemikalier (også kaldet bioaktive planteforbindelser eller fytokemikalier) blev oprindeligt produceret af en plante eller frugt for at beskytte den pågældende plante eller frugt mod svampeangreb, insekter eller UV-stråling. Andre fytokemikalier med en antioxidant effekt er pigmenterne i planten, som farver blomster, blade eller frugter. I den menneskelige organisme kan disse planteantioxidanter hjælpe med at forblive sunde og vågne.