Grundlæggende is

Basic is kombinerer nydelse med sundhed. Alkalisk is giver en let og frisk fornemmelse og passer derfor ind i enhver kost, hver detox og hver alkalisk uge. Basic is er fri for billige fyldstoffer, syredannende ingredienser, syntetiske smagsstoffer og alle de andre kunstige ting, du roligt kan undvære, men som findes i næsten enhver almindelig is. Basic-is er nem at lave selv – og kun af de bedste basisråvarer. Prøv det og nyd det!

Is lavet af basisingredienser

En sommer uden is er simpelthen utænkelig. En sommer uden den konventionelle syredannende is er derimod meget let at forestille sig. For is fås også i basiskvalitet. Så hvis du vil spise basisk eller basisk-overdrevent og foretrækker du livsvigtige stoffer frem for skadelige stoffer, så behøver du ikke undvære din elskede is.

Tværtimod: basisis vil hurtigt få dig til at glemme de tvivlsomme fornøjelser ved industrielt fremstillet is.

Konventionel is – Ingredienslisten

Du har sikkert undgået at kigge på ingredienslisten til din yndlingsis indtil nu. Det du læser her er ikke specielt appetitligt. Lad os tage den grundlæggende opskrift på en populær is (chokoladesmag) fra supermarkedet:

Skummetmælk, glucose-fructosesirup, valleprodukter, sukker, vegetabilsk fedt, fløde, fedtfattig kakao, kakaomasse, emulgator (mono- og diglycerider af fedtsyrer, E442, E476), kakaosmør, stabilisatorer, smørfedt, smagsstoffer, farvelægning

Mejeriprodukter i is

Vi har allerede givet omfattende information om mejeriprodukter (se yderligere tekster sidst i artiklen), så en lækker dessert kan ikke rigtig nydes, hvis den i høj grad består af netop disse, altså skummetmælk og et valleprodukt. Ydermere betyder "valleprodukt" selvfølgelig ikke frisk valle, men valle, der er blevet industrielt modificeret til ukendelighed og derefter pulveriseret.

Sukker og sukkerlage i isen

Is er næppe muligt uden sødestoffer. Da "normalt" bordsukker - et velkendt meget billigt produkt - normalt er for dyrt for isproducenter, bruges den meget billigere glukose-fructosesirup i stedet. Og ikke for lidt af det: Bare en lille ispind skal indeholde en mængde sukker eller sirup, der svarer til cirka otte sukkerterninger.

Sukker gør dog mange mennesker afhængige og får dem til at foretrække søde og kulhydratrige snacks frem for sunde måltider rig på livsvigtige stoffer. Sukker er således en af ​​de væsentligste risikofaktorer for moderne civilisationssygdomme og forplumrer derfor til en vis grad nydelsen af ​​is om sommeren.

Fedt i isen

Is indeholder også masser af fedt. Men ikke fløde, som man skulle tro, og som det er kutyme i traditionelle isopskrifter. Der er heller ikke noget smør. I stedet "Smørfedt". Men kun lidt af det, da vegetabilsk fedt simpelthen er meget billigere. Desværre finder forbrugeren ikke ud af meget mere, da ingredienslisten blot siger "vegetabilsk fedt".

Der er dog som bekendt mange vegetabilske fedtstoffer, og de findes også i vidt forskellige – sunde og usunde – kvaliteter. Detaljerne i det vegetabilske fedt, der bruges, ser dog ud til at være en del af ismagerens hemmelighed.

Fødevaretilsætningsstoffer i is

Da is er et færdigt produkt – medmindre du laver det selv – er mere eller mindre kunstige fødevaretilsætningsstoffer naturligvis også nødvendige i produktionen. Uanset om det er stabilisatorer, fortykningsmidler, smagsstoffer eller farvestoffer. De er alle repræsenteret i is.

Emulgatorerne omfatter mono- og diglycerider af fedtsyrer (E471). Deres oprindelse er altid usikker for forbrugeren. De er for det meste lavet af sojaolie og – da der næsten kun er GM-soja på verdensmarkedet – kan vi gå ud fra, at de ret sjældne og dyre GM-fri økologiske sojabønner ikke ligefrem bruges til produktion af E471.

E471 kan dog også fremstilles af animalske råvarer. Også her forbliver meget skjult og burde – hvis det stod til fødevareindustrien – ikke have for stor interesse for forbrugeren.

E476 er en anden emulgator, der ofte bruges i is. Det kaldes PGPR for polyglycerol polyricinoleat. Det er helt nyt på tilsætningsstofmarkedet og har ikke været godkendt i EU længe. Men da det kan ændre permeabiliteten af ​​tarmslimhinden og forårsage overdreven forstørrelse af lever og nyrer (som vist i denne undersøgelse: Vurdering af det kræftfremkaldende potentiale af polyglycerol polyricinoleat (PGPR) i rotter og mus), må det kun blandes i visse fødevarer, fx B. i chokoladeis. E476 kan også fremstilles ved genteknologi.

Situationen minder meget om E442, som også er en emulgator. Det må kun bruges i chokoladeprodukter og kun i begrænsede mængder, da det ellers kan føre til oversyre og irritation i fordøjelsessystemet.

Når det kommer til smag, læser man normalt tilføjelsen "naturlig". Men du ved sikkert allerede, at naturlige smagsstoffer kun kan kaldes "naturlige", fordi de er lavet af et eller andet naturligt stof. Det mest populære eksempel er den "naturlige" jordbærsmag, som smager som jordbær, men er afledt af skimmelsvampe dyrket på savsmuld i smagsfabrikken. Og da savsmuld og skimmelsvamp er ekstremt naturligt, kan den pågældende aroma betegnes som en naturlig aroma.

Derfor er det ofte sådan, at jordbæris aldrig har set et jordbær. Situationen ligner mange andre typer frugtis eller med vaniljeis, som sagtens kan laves til vaniljeis uden vaniljestang men med syntetisk vanillin. Alt dette er ikke mindst et spørgsmål om pris. Smagsstoffer er snavsbillige – i modsætning til friske bær eller endda ægte vanilje.

Med ovenstående eksempelopskrift ville man dog have været rigtig heldig. For der er isingredienslister, der starter med vand, efterfulgt af vegetabilsk olie og sukker – hvilket betyder, at disse tre ingredienser er de mest almindelige i forhold til mængde. Først derefter kommer skummetmælken, som umiddelbart efterfølges af sukker i form af glukosesirup og invertsukker (en blanding af lige dele glukose og fruktose).

Almindelig is – fedt, sukker og masser af luft

Så når vi tror, ​​vi spiser is, spiser vi faktisk sødet og aromatiseret uspecificeret vegetabilsk fedt kombineret med skummetmælk. Emulgatorer og stabilisatorer er essentielle, så fedt- og fedtfri mælk overhovedet kan blandes og isen forbliver luftig.

Apropos luft: vidste du, at du med konventionel is køber op til 47 procent luft? For eksempel står der på din emballage, at den indeholder 2500 milliliter is. Men når du vejer isen derhjemme, oplever du, at du kun har købt 1,300 gram. Så næsten halvdelen af ​​isens volumen er luft.

Det er selvfølgelig godt for producenten, da det sparer mange ingredienser og penge. Han fortæller dig, at det også er godt for dig, fordi al luften gør isen særlig cremet. Og det tager han ikke engang så galt med. For hvis du foretrækker at bruge ringere ingredienser (vand, vegetabilsk fedt, sukkersirup), så skal du virkelig have en ekstra portion luft for at få dem cremet.

Ismaskine har også ret, når de siger, at dette er godt for DIG. Men det har ikke meget med cremet at gøre, men derimod med, at jo højere luftindhold i isen er, jo mindre skal du udsætte din krop for de ringere og industrielt højt forarbejdede billige ingredienser. Luft er meget sundere der.

Traditionel is skal være billig

Is kunne selvfølgelig også laves cremet med fløde i stedet for luft. I traditionelle isopskrifter finder du derfor også 30-40 procent fløde (og højst 20 procent luft). Du kan stadig finde sådan en is i helsekostbutikker. I konventionel is er der dog ofte ikke engang et spor af rigtig fløde. Og hvis det sker, annonceres denne sjældne begivenhed straks på emballagen ("Forfinet med creme").

“Refined” rammer virkelig plet perfekt. For du skal ikke forvente mere end 2 til max 8 procent creme i dette tilfælde, lige så meget som du skal bruge til forfining. Resten består stadig af de billigste og mest forarbejdede masseproducerede varer. Ægte fløde er simpelthen for dyrt for ismagere. Fløden er selvfølgelig også et mejeriprodukt, som må anses for at være ret neutralt i forhold til syre-base balancen, men som ikke rigtig er nødvendigt for en sund basisk is – som du vil se senere.

Hvis isen så er udstyret med specielle funktioner som kager, crispies, kiks eller lignende, leverer den naturligvis også hvedestivelse, æggehvide og andre varianter af sukker, emulgator og stabilisator. Og selv hasselnøddeis er på ingen måde blevet til hasselnøddeis, fordi der kom malede hasselnødder til opskriften.

Fødevareindustrien bruger ikke malede hasselnødder. Disse er næppe holdbare og teknisk vanskelige at håndtere. Hasselnøddearomaen er meget mere handy der. Men der bruges også hasselnøddemasse. Det lyder ret naturligt, men desværre består det ikke kun af hasselnødder, men mest sukker. Sojalecithin bruges som emulgator - igen fra genmodificeret soja, selvfølgelig.

Is – nej tak?

Så is er virkelig ikke noget, der passer ind i en sund og basisk kost. Det er heller ikke det mindste sjovt at se dine børn fordybe sig i det industrielle mish-mash. Men vent, nu overdriver vi. Endelig skal nydelsesværdien også her tages i betragtning. Det er jo så vigtigt for vores mentale velbefindende at kunne slikke en is nu og da.

Hvis man skulle forbyde is – udbryder de pædagogisk uddannede ernæringseksperter på dette tidspunkt – vil sjælen lide umådeligt, og i sidste ende ved man, at forbud ikke giver nogen mening, tværtimod fører de til, at de går glip af og begærer det forbudte desto mere. .

Spørgsmålet her er dog på ingen måde "Is - ja eller nej?", men derimod "HVILKEN is vil jeg spise?" Industrielt fremstillet is lavet af tvivlsomme billige ingredienser, der er alt for sure, gør dig fed, og i virkeligheden smager forfærdeligt kunstigt? Eller vil du foretrække en basisis rig på livsvigtige stoffer, som du hurtigt kan lave selv med en kraftig mixer, der udelukkende består af friske, veganske og højkvalitets ingredienser og – selvom du spiser den hver dag – endda hjælper dig med at tabe vægt?

Grundlæggende is

Basisis består af blot nogle få basisingredienser: Frossen frugt, friskpresset appelsinjuice eller mandelmælk, dadler, hvidt mandelsmør og – hvis du ønsker det – ægte vanilje. Alle disse ingredienser metaboliseres som basiske, belaster ikke organismen på nogen måde og giver biotilgængelige vitale stoffer og mineraler. Resultatet er en frisk, frugtig og letfordøjelig is, der ikke kun er sjov for vores sjæl, men også for vores krop.

Nedenfor præsenterer vi opskriften på en grundlæggende ananas-is. Du kan selvfølgelig også eksperimentere med andre frugter, fx B. med jordbær, bananer, blåbær, abrikoser mv.

Grundlæggende ananas is

Ingredienser:

• 200 ml friskpresset appelsinjuice eller hjemmelavet mandelmælk
• 8 udstenede dadler (flere hvis du vil)
• 2 spsk hvidt mandelsmør
• 400 g frosne ananasstykker

Forberedelse:

Aftenen før skræller du en ananas, fjerner stilken i midten og skærer ananassen på langs i tynde strimler og derefter i små stykker. Frys ananasstykkerne.

Næste dag puttes den friskpressede appelsinjuice eller mandelmælk i en højtydende blender (f.eks. Vitamix) sammen med dadler, mandelsmør og eventuelt vaniljen. Blend indtil du får en ensartet creme.