Kokosolie – Sund og lækker

Kokosolie har sammen med mange andre kokosprodukter været en fast bestanddel af mange mennesker i tusinder af år. Og selvom kokosolie er høj i mættet fedt, har den et væld af yderst gavnlige egenskaber for menneskers sundhed. Kokosolie er meget let at fordøje. Det regulerer blodfedtniveauet, har en antimikrobiel effekt (både internt og eksternt), og fører næsten aldrig til fedme. Men hvordan kan det være, at nogle eksperter stadig jævnligt, men helt uberettiget, fraråder kokosolie?

Kokosolie – En af de mest naturlige olier

Kokosolie er en af ​​de mest naturlige olier, der er tilgængelige for os mennesker. Den modne kokosnød består af omkring 35 procent kokosolie og kan, når den er åbnet, meget let spises i store mængder.

Sammenlign det med raps. Han er lillebitte og stenhård. Det er næsten umuligt at spise den, endsige få fat i dens olie. Uden monokultur og mekanisk forarbejdning ville rapsolie ikke eksistere. Også saflorolie eller sojaolie er ikke ligefrem olier, som vi har kendt siden urtiden.

Kokosnødder er imidlertid en basisfødevare for befolkningen i Sydhavet - en basisfødevare, der har holdt dem i form og sunde i tusinder af år uden nogensinde at skulle bekymre sig om diabetes, kolesteroltal, hjerteanfald eller slagtilfælde.

Men hvis du nu kender fedtsyresammensætningen af ​​kokosolie, kan du blive overrasket. Kokosolie består af en meget høj grad (90 procent i gennemsnit) af mættede fedtsyrer. Og mættede fedtsyrer anses nu for at være dårlige, hvilket fører til øget kolesteroltal og før eller siden til hjerteanfald og slagtilfælde, siger de.

Fedtsyrer i kokosolie

Fedtsyresammensætningen af ​​kokosolie:

Mættede fedtsyrer med mellemlang kæde:

• Laurinsyre 44–52 % – den mest undersøgte mellemkædede fedtsyre
• Caprinsyre 6-10%
• caprylsyre 5-9%

Langkædede mættede fedtsyrer:

• Myristinsyre 13-19%
• Palmitinsyre 8-11%
• Stearinsyre 1-3%

Monumættede fedtsyrer:

• oliesyre 5-8%
• Palmitoleinsyre mindre end 1 %

Flerumættede fedtsyrer:

• Linolsyre (Omega-6 fedtsyre) 0-2.5 %
• Alfa-linolensyre (omega-3 fedtsyre) mindre end 1 %

Kokosolie er rig på mellemlange fedtsyrer

Kokosolie er den eneste naturlige madolie med et højt indhold af mellemkædede fedtsyrer. Mellemkædede fedtsyrer er mættede fedtsyrer med en bestemt kædelængde. For eksempel, mens en langkædet fedtsyre som stearinsyre består af en kæde med 18 kulstofatomer (C står for kulstof), har caprylsyre kun 8 kulstofatomer, caprinsyre har 10 og laurinsyre har 12 kulstofatomer.

Mellemkædede fedtsyrer består af kæder med 8 til 12 kulstofatomer og langkædede fedtsyrer af kæder med 14 til 24 kulstofatomer.

Det er de mellemkædede fedtsyrer, der giver kokosolie de fleste af dens særlige egenskaber.

Kokosolie - Let fordøjelig og kaloriefattig

Først og fremmest er mellemlange fedtsyrer meget nemme at fordøje. Uden samarbejdet med galdesyrer kan de fordøjes. De er vandopløselige og når derfor leveren direkte via blodbanen.

Der nu – og det er den næste fordel – kan kroppen lide at bruge dem til at generere energi og er mindre tilbøjelige til at lagre dem i fedtdepoter.

Derudover giver mellemkædede fedtsyrer én kalorie færre per gram end andre fedtsyrer.

Disse to egenskaber ved kokosoliefedtsyrer betyder, at kokosolie har ry for at være mindre befordrende for vægtøgning end andre fedtstoffer, og faktisk hjælper med at tabe sig.

Dette aspekt blev bekræftet af en japansk-kontrolleret dobbeltblind undersøgelse, der blev offentliggjort i 2001 i The Journal of Nutrition.

78 overvægtige, men raske deltagere (mænd og kvinder med BMI over 23) blev opdelt i to grupper. Begge spiste det samme i hele den 12-ugers undersøgelsesperiode, bortset fra at den ene gruppe (M) modtog 60 gram mellemkædet fedtsyrefedt dagligt, og den anden gruppe (L) fik 60 gram langkædet fedtsyrefedt.

Begge grupper tabte sig. Men gruppe M tabte sig væsentligt mere end gruppe L. Ikke nok med det.

Diæter reducerer som bekendt ofte især muskelmassen, mens kropsfedtprocenten kun kan nedsættes tøvende. Gruppe M oplevede dog betydeligt større kropsfedttab samt større subkutant vævsfedttab end gruppe L.

Forskerne konkluderede dengang, at mellemkædede fedtsyrer var bedre til at reducere kropsvægt og kropsfedtprocent end en diæt indeholdende langkædede fedtsyrer.

En anden meget speciel og unik effekt af kokosolie er den mod vira, bakterier og svampe.

Kokosolie er effektiv mod vira, bakterier og svampe

Kokosolies mellemkædede fedtsyrer er antimikrobielle, antivirale og svampedræbende - når de bruges både internt og eksternt.

Kokosolie er derfor også den foretrukne hudolie til svampesygdomme. Ligeledes kan kokosolie bruges til trøske i skeden eller bakterielle sygdomme i skedeslimhinden til intimhygiejne eller som glidecreme og hjælper dermed til at bekæmpe ubehageligt kløende mikrober og svampe på stedet.

Men hvordan virker kokosolie mod bakterier & Co?

Kokosolie: laurinsyre mod herpes og andre vira

Den mellemlange laurinsyre alene tegner sig for omkring 50 procent af de fedtsyrer, der findes i kokosolie. I menneske- eller dyrekroppen omdannes laurinsyre først til monolaurin.

Der er undersøgelser, der viser, at fri laurinsyre også har antimikrobielle egenskaber. Det er dog primært monolaurinet - et såkaldt monoglycerid - der i sidste ende virker mod vira og bakterier.

Monolaurin afviser især indkapslede vira (f.eks. HI, herpes, cytomegalovirus og influenzavirus) i menneske- og dyreorganismer. Indkapslede vira er omgivet af en lipidkappe.

Grunden til, at monolaurin er så farligt for vira, er, at det kan opløse netop denne kappe, hvilket fører til inaktivering af virussen.

Omkring seks til 10 procent af fedtsyrerne i kokosolie består af caprinsyre - også en mellemkædet fedtsyre med lignende sundhedsmæssige fordele som laurinsyre.

Kokosolie: caprinsyre mod klamydia & Co.

Caprinsyre er også særlig effektiv, når den omdannes til dets monoglycerid, monocaprin, i den menneskelige eller animalske organisme. Monocaprin bliver i øjeblikket testet for både dets antivirale virkning mod herpes simplex-virus og dets antibakterielle virkning mod klamydia og andre seksuelt overførte bakterier.

Der er dog allerede ældre undersøgelser om dette emne, såsom dem af Thormar et al. hvor monocaprins inaktiverende effekt på de nævnte vira, herunder HIV, blev påvist – i hvert fald in vitro.

Samlet set har laurinsyre eller monolaurin en højere antiviral aktivitet end de andre mellemkædede fedtsyrer eller deres monoglycerider.

Virus, der kan inaktiveres af mellemkædede fedtsyrer omfatter

• HI virus
• mæslingevirus,
• herpes simplex 1 virus (HSV-1),
• vesikulær stomatitis virus (VSV),
• visna virus og det
• cytomegalovirus.

Fedtsyrerne i kokosolie er ikke kun effektive mod virus og bakterier men – som allerede nævnt – også mod svampe.

Kokosolie mod svampeinfektioner

De mellemkædede fedtsyrer i kokosolie reducerer også aktiviteten af ​​svampe, såsom B. fra Candida albicans.

Flere undersøgelser har på den ene side vist en svampedræbende effekt af caprinsyre på Candida-kolonisering i mundområdet hos protesebærere og på den anden side in vitro-destruktion af tre forskellige Candida-stammer af både caprinsyre og laurinsyre.

Kokosolie kan derfor glimrende bruges til svampeinfektioner af enhver art.

Indvendigt ved tarmsvampeinfektioner og eksternt ved svampeinfektioner i hud eller slimhinder.

Med al denne antimikrobielle aktivitet af kokosolie undrer man sig før eller siden over, om kokosolie eller dens fedtsyrer muligvis også kan have en ødelæggende effekt på ønskede bakterier og dermed på ens egen tarmflora.

Kokosolie: mellemlange fedtsyrer uskadelige for tarmbakterier

Mellemkædede fedtsyrer eller deres monoglycerider. B. monolaurinet ser ikke ud til at have nogen skadelig virkning på gavnlige tarmbakterier, kun på potentielt patogene mikroorganismer.

Forskere, der arbejder med Isaacs, viste for eksempel, at de udbredte mikrober, der ofte koloniserer tarmene, såsom B. Escherichia coli, ingen inaktivering af monolaurin.

For patogene mikrober såsom B. Haemophilus influenza, Staphylococcus epidermidis og den gram-positive gruppe B streptokokker, dog en meget kraftig inaktivering.

Fedt, der kan dræbe bakterier, vira og svampe, er selvfølgelig fantastisk. Men hvad med hjertesundhed, kolesteroltal og blodkarrenes tilstand, hvis du spiser meget kokosolie hele entusiasmen?

Det ville trods alt ikke være særlig praktisk, hvis du endelig døde af et hjerteanfald uden svamp eller virus.

Kokosolie har dog optimalt en meget gavnlig effekt på hjertet, blodkarrene og også på kolesterolniveauet.

Kokosolie og hjertesygdomme

Mere end fire årtiers forskning i samspillet mellem kokosolie som kostingrediens og hjertesygdomme er stort set kommet til den samme konklusion:

Kokosolie er yderst nyttig til at minimere risikofaktorer for hjertesygdomme.

Blackburn et al. i deres anmeldelse gennemgik den offentliggjorte litteratur om "Kokosolies virkninger på serumkolesterol og aterogenese" og konkluderede, at "Kokosolie, når den suppleres med andre fedtstoffer eller med tilstrækkelig linolsyre, er gavnlig med hensyn til atherogenese, repræsenterer neutralt fedt". (Atherogenese = fremkomst/udvikling af arteriosklerose)

Efter at have gennemgået den samme litteratur i slutningen af ​​1990'erne gennemførte Kurup & Rajmoran en undersøgelse på 64 frivillige og fandt "ingen statistisk signifikant ændring i alle kolesterolniveauer (totalkolesterol, HDL-kolesterol, LDL-kolesterol osv.) sammenlignet med baseline". De annoncerede resultaterne i 1995 i Indien ved Symposium on Coconut and Coconut Oil in Human Nutrition.

Kaunitz & Dayrit undersøgte og skrev endnu tidligere, nemlig i 1992, de epidemiologiske testdata fra grupper, der havde indtaget kokosnødder hele deres liv

"De tilgængelige befolkningsundersøgelser viser, at kokosolie i kosten ikke fører til høje serumkolesterolniveauer eller høj dødelighed eller morbiditet fra koronar hjertesygdom."
De bemærkede endvidere, at Mendis et al. (1989) påviste uønskede lipidændringer hos unge mandlige voksne fra Sri Lanka efter at have skiftet deres kost fra almindelig kokosolie til majsolie.

Selvom serumkolesterol faldt 18.7 procent og LDL-kolesterol faldt 23.8 procent på grund af majsolien, faldt HDL (godt) kolesterol også 41.4 procent, et godt stykke under det laveste acceptable HDL-niveau i verden på 35 mg/dL, så LDL/HDL-forholdet steg med 30 procent - hvilket er et ekstremt dårligt tegn.

Tidligere har Prior et al. har på samme måde vist, at der blandt øboere, der indtager store mængder kokosolie, "ikke blev observeret beviser for, at det høje indtag af mættet fedt har en skadelig effekt på disse grupper".

Men da disse grupper migrerede til New Zealand, hvor deres kokosolieforbrug faldt, steg deres totale kolesterol- og LDL-kolesterolniveauer, og deres HDL-kolesterolniveauer faldt.

Mendis & Kumarasunderam sammenlignede virkningerne af kokos- og sojabønneolie hos unge mænd med normale blodlipidniveauer, og igen førte forbruget af kokosolie til en stigning i HDL-kolesterol (godt kolesterol), hvorimod sojabønneolie sænkede dette ønskelige lipoprotein.

Kokosolie mod åreforkalkning?

Yderligere forskning har vist, at herpes og cytomegalovirus kan spille en rolle i dannelsen af ​​aterosklerotiske aflejringer i blodkarrene og også i forsnævringen af ​​arterierne efter angioplastik (kirurgisk udvidelse af et blodkar, f.eks. ved at indsætte en stent) (Artikel i New York Times fra 1984).

Det er interessant, at det antimikrobielle monolaurin – som vi har set ovenfor – kan hæmme netop disse herpes og cytomegalovirus, men monolaurin dannes kun i kroppen, hvis laurinsyre er en del af kosten. Og laurinsyre findes i kokosolie.

En gennemgang af Lawrence (2013) opsummerer den nuværende videnstilstand som følger:

"Selvom tidligere undersøgelser har vist, at en kost med højt indhold af mættet fedt og lavt indtag af flerumættet fedt øger kolesterol og risikoen for hjertesygdomme, har beviserne altid været svage."

I årenes løb har det vist sig, at mættet fedt ikke er forbundet med hjertesygdomme eller andre sundhedsproblemer, men tværtimod – især mættet fedt, der findes i kokosolie – kan forbedre sundheden.”

Den hyppige anbefaling om at undgå kokosolie (på grund af de angiveligt farlige mættede fedtsyrer) kunne også ses som et bidrag til stigningen i koronar hjertesygdom – og måske også til stigningen i demens i befolkningen.

Kokosolie til demens

Hjernen ramt af Alzheimers kan kun bruge utilstrækkelig glukose som energikilde. Såkaldte ketoner kan dog fremstilles af kokosolie.

Alzheimers hjerne kan nu også bruge dette til at generere energi, symptomerne aftager derefter, og sygdommen udvikler sig langsommere eller endda forbedres.

Kokosolie mod kræft

Kokosolie kan også integreres i kosten i tilfælde af kræft. Det giver den ofte afmagrede krop letfordøjelige kalorier, aflaster immunforsvaret gennem dets antimikrobielle virkninger og har desuden en antiinflammatorisk effekt.

Ja, der er endda et specifikt program (The Ketogenic Cleanse), der er udført over tre til 10 dage for at hjælpe med at udsulte kræftceller, mens de forsyner sunde kropsceller med ketonerne fra kokosolie.

Er kokosolie involveret i dannelsen af ​​fede tumorer?

Såkaldte atheromer er godartede fedtvækster, der normalt dannes på det behårede område af hovedet (f.eks. på nakken eller bag øret) eller på maven. Disse er godartede cyster, der fyldes med fedt.

Nu tror du måske, at cysterne helt sikkert er fyldt med det "dårlige" mættede fedt, som kroppen forsøger at dumpe et sted. Men langt fra.

Den kemiske analyse af atheromer har vist, at de består af omkring 40 procent flerumættede og mere end 30 procent monoumættede fedtsyrer, altså i alt 70 procent umættede fedtsyrer, men kun knap 25 procent mættede fedtsyrer.

Desuden var ingen af ​​de mættede fedtsyrer fedtsyrer fra kokosolie, altså hverken laurinsyre eller myristinsyre.

Kokosolie: offer for madolieindustrien

Det er interessant, at de fleste af de anførte positive egenskaber og virkninger af kokosolie har været kendt i mange årtier - som dataene fra de listede undersøgelser viser - så de blev bare ignoreret for i stedet at give os kunstfærdigt fremstillede industriolier fra nu af delvis genetisk modificerede olier Sælger frø som rapsolie eller sojaolie som særligt sunde.

Desværre blev fordelene ved kokosolie ikke kun ignoreret, de var endda direkte dårlige, for at trække så mange mennesker som muligt til siden af ​​de flerumættede vegetabilske olier, som for at gøre tingene værre også blev udbudt til salg i en stærkt industrialiseret form.

I mere end tre årtier har kokosolie og dens producenter lidt under ærekrænkelser med oprindelse i USA, såsom fra publikationer fra forbrugerbeskyttelsesorganisationen Centers for Science in the Public Interest (CSPI), American Soybean Association (ASA) og andre repræsentanter for spiseolieindustrien.

Samtidig var der publikationer fra det videnskabelige og medicinske samfund, som igen havde modtaget deres misinformation fra institutioner som CSPI og ASA.

Men hvordan startede det hele?

Kokosolie: Ofre for intriger og desinformation

I slutningen af ​​1950'erne hævdede en forsker i Minnesota, at hydrogenerede vegetabilske fedtstoffer var årsagen til stigningen i hjertesygdomme.

Madolieindustrien frygtede tabt salg og hævdede, at problemet ikke var hydrogenering, men de mættede fedtsyrer, der findes i de hydrogenerede fedtstoffer.

Samtidig rapporterede en Philadelphia-forsker, at spisning af flerumættede fedtstoffer sænkede kolesterolniveauet.

Madolieindustriens reaktion på denne videnskabelige publikation og den generelle anerkendelse af den var i stigende grad at fokusere på at erstatte de "mættede fedtstoffer", der findes i fødevarer, med "flerumættede fedtstoffer".

Ved industriel forarbejdning af umættede fedtstoffer er der dog en enorm risiko for, at der på grund af disse fedtstoffers ustabilitet kan udvikle sig skadelige nedbrydningsprodukter og naturligvis især de farlige transfedtstoffer. Det var der dog ingen, der var interesseret i dengang.

Så, i august 1986, udsendte den førnævnte forbrugerbeskyttelsesorganisation CSPI en "pressemeddelelse", der kaldte "palme-, kokos- og palmekerneolie" "højt indhold af mættede fedtstoffer, der tilstopper arterier."

CSPI opfordrede også til obligatorisk mærkning af kosttilskud "mættet fedt", hvis kokosolie eller palmeolie var indeholdt i et produkt.

I 1988 udgav CSPI et hæfte med titlen Saturated Fat Attack. Denne brochure indeholdt lister over produkter indeholdende 'uønskede tropiske olier' for at gøre det muligt for forbrugeren at undgå disse produkter.

Brochuren havde en række alvorlige fejl: Den gav for eksempel en ukorrekt beskrivelse af biokemien af ​​fedtstoffer og olier og misrepræsenterede fedt- og oliesammensætningen af ​​mange produkter.

Alt det var irrelevant. Det vigtigste var, at forbrugerne i fremtiden undgik tropiske fedtstoffer som kokosolie og kun købte lokale olier og fedtstoffer eller produkter fremstillet af dem.

Kokosolie er i fokus for sojaolieindustrien

Samtidig lancerede American Soybean Association ASA også en kampagne mod kokosolie og andre tropiske olier, fx B. ved at sende anti-kokosolie breve til sojabønnebønder eller ved at indsætte annoncer med “how to combat (tropical) fats”.

Et andet ASA-projekt var at hyre en "ernæringsekspert" til at overvåge supermarkeder i Washington, kontrollere fødevarer for kokosolie og andre tropiske olier.

I begyndelsen af ​​1987 bad ASA FDA om at indføre et "indeholder tropiske fedtstoffer" mærkningskrav efter samme trompet som CSPI.

I midten af ​​1987 fortsatte ASA-kampagnen mod kokosolie. Den 3. juni 1987 udgav New York Times en lederartikel med titlen "The Truth About Vegetable Oil", som beskrev kokosolie og andre tropiske olier som "de billigere, arterietilstoppende olier fra Malaysia og Indonesien", og der blev fremsat påstande om, at tropiske olier opfyldte ikke amerikanske kostråd, selvom dette på ingen måde var klart. Udtrykket "arteriel obstruktion" kom direkte fra CSPI.

ASA-magasinet Media Alert meddelte også, at National Heart, Lung, and Blood Institute og National Research Council "rådede forbrugere til at undgå palme-, palmekerne- og kokosolie".

Angreb på kokosolie distraheret fra den virkelige synder

Og sådan blev det ved og ved, indtil i dag er mange mennesker, selv læger og ernæringseksperter, der fraråder kokosolie på grund af de mættede fedtsyrer, den indeholder, men i virkeligheden er det kun sojaolieindustriens og andres anti-kokosoliekampagner. interessegrupper blev taget i fælden.

For hvad var resultatet af anti-kokosolie handlinger? Folk fokuserede nu på at undgå kokosolie og andre tropiske fedtstoffer. De købte og spiste de lokale, men mest industrielt forarbejdede vegetabilske olier som soja-, solsikke- og rapsolie og sørgede også ved køb af færdigvarer, at de ikke indeholdt kokosolie.

Ingen var dog opmærksomme på de egentlige syndere, nemlig transfedtsyrerne i hydrogenerede olier og fedtstoffer. Transfedtsyrer kommer dog kun fra umættede fedtsyrer, aldrig fra mættede fedtsyrer.

Så nyd den lækre kokosolie – selvfølgelig i koldpresset økologisk kvalitet – og undgå forarbejdede fedtstoffer (i færdigvarer) fra umættede jernsyrer.