John Myers
Skrubben er medlem af den store fladfiskefamilie og forveksles ofte med rødspætten. Skrubbens ru kropsoverflade er et karakteristisk træk, der tydeligt adskiller den fra rødspætten. Afhængig af dens oprindelse kaldes den også Butt, Weserbutt, Elbbutt eller Wattbutt. Selvom skrubberens møre kød er meget velsmagende, har den en tendens til at føre en skyggetilværelse sammenlignet med sin flade søster.
Oprindelse
Skrubben er udbredt. Den forekommer i alle europæiske kystfarvande, men føles også hjemme i flodmundinger. Det vigtigste fiskeriområde for skrubber til det tyske marked er Østersøen.
Sæson/køb
Fladfiskesæsonen er begrænset til månederne august til december. Langt fra kystområderne er det dog relativt svært at få friskfanget skrubber. De fås ofte kun ved meget velassorterede fiskediske.
Smag
Det hvide og faste kød har en aromatisk, men mild smag.
Brug
Skrubber kan tilberedes på mange forskellige måder – hvad enten de er dampet, kogt, stegt, bagt i ovnen eller grillet i folie. Tilberedningen er klassisk med smeltet bacon og smør og et skvæt citron og kartofler.
Opbevaring/holdbarhed
Som enhver frisk fisk holder skrubber sig ikke længe og bør ideelt set tilberedes på købsdagen. Hvis det ikke er muligt, kan de opbevares i en frysepose ved 0 til -2 grader celsius i maks. et døgn.
Næringsværdi/aktive ingredienser
Skrubber er ret lavt fedtindhold og højt indhold af protein og vitamin B12. De indeholder også værdifuldt jod. De indeholdte omega-3 fedtsyrer eicosapentaensyre (EPA) og docosapentaensyre (DHA) bidrager til normal hjertefunktion. Mineralet jod er ansvarlig for den normale produktion af skjoldbruskkirtelhormoner.
