Crystal Nelson
Uanset årstiden tilbyder supermarkeder og ugentlige markeder friske jordbær, bananer og tomater året rundt. Hvor dårligt for miljøet er det at spise frisk frugt og grønt om vinteren? Vi forklarer, hvor du kan få adgang med rimelig god samvittighed.
Miljø- og klimabalancen af fødevarer fra supermarkedet afhænger først og fremmest af, hvor og hvordan produkterne er dyrket, transporteret og pakket.
Hvis du vil spise bæredygtigt, bør du også være opmærksom på vandaftrykket.
Tip: Tag på indkøb på cykel eller til fods i stedet for at køre – det sparer betydelige mængder CO2.
Friske jordbær, hindbær og blåbær, æbler og tomater? Det har længe været standard i supermarkedernes frugt- og grøntafdelinger året rundt – og det stopper heller ikke ved økologiske supermarkeder. Men flere og flere forbrugere stiller sig selv spørgsmålet, når de køber det: Er det også godt for miljøet og klimaet?
Om kulstofaftrykket af frisk frugt og grøntsager
En ting er klar: Når tomater og jordbær kommer fra Tyskland eller Europa om vinteren, er de enten blevet opvarmet i drivhuset, som forbruger meget energi, eller er blevet transporteret over lange afstande. Men hvad med eksotiske frugter som ananas, bananer, mango, appelsiner og avocadoer, som altid kommer langvejs fra på alle tider af året?
Forskere fra Heidelberg Institute for Energy and Environmental Research (Ifeu) undersøgte dette spørgsmål og kom med nogle overraskende svar. "Med mad fra supermarkedet afhænger miljø- og klimabalancen ofte mindre af produktet og mere af, hvor og hvordan disse produkter blev dyrket, transporteret og pakket," siger Dr. Guido Reinhardt, der ledede undersøgelsen Ecological Footprints of Food and Dishes i Tyskland.
Hvilke faktorer er afgørende?
Det betyder: om en ananas eller et æble ødelægger eller redder din egen klimabalance afhænger af flere faktorer:
- Udbytte pr. areal
- Dyrkning på tidligere naturlig og værdifuld jord
- typen af emballage
- transportmidlet
Transportmidler spiller en stor rolle for klimaaftrykket
For eksempel er en ananas, der kommer til Tyskland med skib, 25 gange bedre for klimaet end en ananas med fly – og stadig tre gange bedre end ananas på dåse. Regionale og sæsonbetonede æbler samt opbevaringsæbler fra Tyskland er dobbelt så klimavenlige som æbler fra New Zealand. Og det på trods af det meget højere udbytte per areal på newzealandske æbleplantager.
Eksotisk frugt er også forholdsvis klimavenlig, hvis virksomhederne ikke transporterer den med fly. For eksempel har regionale æbler og appelsiner omtrent det samme CO-fodaftryk. Og afsendte ananas og bananer frigiver kun dobbelt så meget af den skadelige klimagas per kilo som regionale æbler i sæsonen.
Ellers er det også vigtigt på hvilke arealer frugten og grøntsagerne dyrkes: Blev tropiske regnskove ryddet til dyrkning eller hedearealer omdannet til agerjord? Sådanne kendsgerninger forværrer klimabalancen betragteligt.
Du bør undgå frugter fra disse regioner
Hvis du vil spise bæredygtigt, bør du ikke kun se på CO2-fodaftrykket. Udover drivhusgasserne spiller andre kriterier også ind. For eksempel vandtilgængelighed. Frugter fra lande, hvor der er knaphed på vand, er derfor problematiske. Dette er for eksempel tilfældet med:
- Mandler fra Californien
- Spirer og bønner fra Egypten
- Kiwier og appelsiner fra Israel
- Frugt og grøntsager fra Andalusien og Marokko
Frugter fra sådanne regioner har et højt vandaftryk. Forbrugerne bør derfor bedre fjerne dem fra deres kost. Og – af hensyn til klimaet og miljøet – i stedet give fortrinsret til frugt og grønt fra regionen, årstiden og også fra økologisk dyrkning.
Det er rigtigt, at økologisk dyrkning frigiver mere CO2 på grund af et lavere udbytte pr. areal. På den anden side bidrager det dog til god drikkevands- og jordkvalitet og til beskyttelse af bier.
Sidst, men ikke mindst, er der noget andet, der er vigtigt for at redde din egen klimabalance, siger Guido Reinhardt: "Shop på cykel eller til fods i stedet for at køre til gårdbutikken eller det ugentlige marked for et kilo æbler og en blomkål." Det ville betyde, at forbrugerne nemt ville sløse med den sparede CO2, når de handler.
Eksempler på CO-aftryk af frugt og grøntsager
Carbon footprint (1 kg mad producerer x kg CO2-ækvivalenter):
- Ananas med skib: 0.6
- Ananas med fly: 15.1
- Regionale sæsonbetonede æbler: 0.3
- Regionale lagringsæbler: 0.4
- Æbler fra New Zealand: 0.8
- Avocado fra Peru: 0.8
- Bananer: 0.6
- Regionale, sæsonbetonede jordbær: 0.3
- Friske vinterjordbær: 3.4
- Appelsiner/appelsiner: 0.3
- Årstidens tomater fra Tyskland: 0.3
- Vintertomater fra Tyskland: 2.9
- Dåse tomat passata: 1.8
