John Myers
Meningen er fortsat, at kroniske degenerative sygdomme er normale tegn på aldring og kun forekommer hyppigere, fordi vi bliver ældre. Dette verdensbillede bliver ved med at krakelere på grund af nye forskningsresultater. Særligt interessante er de nye fund, der viser, hvordan indtagelse af kød og mælk kombineret med manglende motion kan føre til alderdommens typiske sygdomme på hidtil ukendt vis.
Kød og mælk – sundt eller skadeligt?
Kød har været en kontroversiel fødevare i årtier. Bortset fra den etiske tvivl ved at spise det, er der nogle beviser for, at kød kan være sundhedsskadeligt.
Vi har allerede rapporteret om sammenhænge mellem kødforbrug og øget risiko for kræft, mellem kødforbrug og øget risiko for hjertesygdomme og diabetes og mellem kødforbrug og inflammatorisk tarmsygdom.
Imidlertid vil risikoen for disse sygdomme fra kødindtagelse højst sandsynligt kun stige, når kød spises i overkant, når det er industrielt forarbejdet eller indtaget i dårlig kvalitet, og når det kombineres med en generelt dårlig kost og livsstil.
Er du også programmeret til mælk?
Mælk har dog stadig et overvejende fremragende ry. De fleste mennesker er programmeret gennem reklamer, medier, læger osv. på en sådan måde, at troen på, at mælk er godt for dem, er dybt forankret i dem.
Og faktisk rammer laktoseintolerance og mælkeproteinallergi kun en lille del af den centraleuropæiske befolkning. Så hvorfor bekymre sig om mælken?
Også her har vi ofte skrevet om mælkens ret subtile skadevirkninger, som optræder hos væsentligt flere end de mærkbare symptomer på laktoseintolerance eller mælkeproteinallergi, der opstår umiddelbart efter mælkeindtagelse.
Hos mange mennesker fører mælk til kronisk overbelastning i luftvejene og/eller fordøjelsesproblemer (som ikke har noget med laktoseintolerance at gøre). Konsekvenserne er ofte tilbagevendende forkølelse, ondt i halsen, næsepolypper, mellemørebetændelse og – hvis mælken påvirker tarmen – kronisk forstoppelse op til diffus hovedpine.
Ved problemer af denne art er det yderst umagen værd at eksperimentere uden mælkeprodukter i f.eks. to til tre måneder. Symptomerne forbedres ofte på meget kortere tid – selvfølgelig kun hvis mælken faktisk var skyld i symptomerne.
Derudover er mælkens negative indflydelse på nogle former for kræft blevet videnskabeligt bevist, som vi allerede har forklaret her, og mælk på acne.
Endnu et aspekt dukker nu op i den videnskabelige horisont, der forklarer, hvordan kød og mælk kan være skadeligt for menneskers sundhed.
Kød og mælk transporterer patogener ind i forbrugerens krop
Patogener* Patogener ser ud til – ligesom blinde passagerer – at trænge ind i kroppen på kød- og mælkeforbrugere sammen med animalske proteiner. Der – så siges det – ville de så kunne udløse alle sundhedsproblemer på lang sigt, som i dag er kendt som civilisationens kroniske degenerative sygdomme.
*patogen = sygdomsfremkaldende, skadelig
Alzheimers: en konsekvens af kød- og mælkeforbrug?
Hos Alzheimers patienter er der for eksempel nogle gange mere end 100 patogener i hjernen. Bakterier, der ikke har nogen forretning der. Bakterier, der i modsætning til alle forklaringsmodeller tilsyneladende har overvundet både tarmbarrieren og blod-hjerne-barrieren og latent har inficeret hjernen stort set ubemærket af immunsystemet.
Den overdrevne dannelse af antimikrobiel proteinplak (amyloid β-protein), som i stigende grad begrænser hjernens funktioner ved Alzheimers sygdom og udløser de typiske symptomer på demens, er sandsynligvis blot et forsøg fra kroppen på at fjerne patogenet eller infektionen for at holde styr på det.
Men hvordan kom patogenerne ind i kroppen i første omgang?
I årevis har videnskabsmænd febrilsk søgt efter kilden og smittevejen, men tilsyneladende uden resultater. I 2005 blev der publiceret en videnskabelig artikel, der formulerede hypotesen om, at den vigtigste smittevej kan være gennem mad (Bardor, 2005). Dette aspekt ignoreres dog stadig af store dele af videnskaben i dag.
Mælk og kød: årsagen til mange sygdomme?
Ifølge Bardor og kolleger indføres bakterier i den menneskelige organisme gennem indtagelse af pattedyrkød, hvilket så fører til infektioner, som igen kan være udgangspunktet ikke kun for Alzheimers, men også for mange andre kroniske degenerative sygdomme.
Kødet (eller mælken) tjener patogenerne som en slags trojanske heste, med hvilke de kan komme ind i menneskekroppen ubemærket af immunsystemet.
Den trojanske hests svage punkt er de såkaldte SIGLEC'er.
Hvert dyr og menneskecelle danner meget specifikke proteiner på sin overflade. Strukturen af disse proteiner viser immunsystemet, om det er en endogen celle, et stof, der er gavnligt for kroppen, eller måske en fjende, altså en fremmed celle eller et skadeligt stof som fx B.-gifte eller patogener.
De nævnte SIGLEC'er repræsenterer en vigtig del af disse overfladeproteiner. Der er 14 pattedyrspecifikke SIGLEC'er. Den første SIGLEC, SIGLEC-1, blev opdaget i 1986 (Crocker, 1986). I løbet af artiklen vil især to SIGLEC'er blive diskuteret, SIGLEC-5 og SIGLEC-12.
Udtrykket SIGLEC er en forkortelse for "Sia-genkendende IG-lignende LECTiner" (sialinsyregenkendende lectiner). SIGLECs hovedopgave er at regulere kroppens immunrespons. Hvordan gør SIGLEC'erne det?
Formål med SIGLEC'erne: Beskyttelse mod autoimmune reaktioner
Harmløse bakterier såsom B. Nyttige tarmbakterier binder sig til SIGLEC'erne i tarmcellerne uden at ødelægge dem. På denne måde erkender det medfødte immunsystem, at disse tarmbakterier er harmløse og er beroliget.
Farlige bakterier skader på den anden side SIGLEC'erne og alarmerer dermed immunsystemet.
SIGLEC'er findes også på kønscellerne, altså på sæd- og ægceller. Dette er for at forhindre, at forskellige arter yngler med hinanden. Dyresæd, der kan genkendes på dens unikke SIGLEC-struktur, ville derfor hurtigt blive dræbt i en menneskelig livmoder.
Celler i særligt følsomme organer såsom hjernen har en ekstraordinær høj tæthed af SIGLEC'er. En fordel ved dette store antal SICLEC'er er, at de ramte celler er bedre beskyttet mod autoimmune sygdomme, altså mod angreb fra immunsystemet på kroppens egne celler.
I en sund krop forebygges sygdomme som dissemineret sklerose eller Parkinsons netop af denne mekanisme. For eksempel er der over 100 millioner SIGLEC'er på en enkelt nervecelle i hjernen - en veletableret beskyttelsesmekanisme i hjernen mod fejlagtige angreb fra dens eget immunsystem.
SIGLECs som en trojansk hest for patogener
Desværre har nogle patogener lært at camouflere sig selv. De gemmer sig under deres værts SIGLEC'er. Herpesvirus skjuler sig for eksempel - upåvirket af immunsystemet - bag den berørte persons SIGLEC'er.
Selvom mennesker er inficerede, forbliver de i starten asymptomatiske. Immunsystemet mærker ikke noget og slår derfor ikke alarm. Man taler om en latent infektion. Kun i særlige situationer (stress, svaghed osv.) træder vira i gang og fører i tilfælde af herpesvirus til udbrud af forkølelsessår, helvedesild osv. – afhængigt af typen af herpes.
Dette kan gøres på lignende måde med dyr, fx B. kvæg: Bakterier har lært at forblive skjult bag deres SIGLEC'er. Koen tager ikke skade, og bakterien angribes heller ikke af dens immunforsvar.
I den latente fase er der ingen alvorlig fare for hverken kvæg eller mennesker. Bakterier og vært lever i en slags kompromis: både overlever og kan formere sig.
Det bliver først problematisk, når patogenerne udveksles via fødekæden, for eksempel når mennesker spiser oksekød. At spise kød kan derfor være risikabelt.
Dette var dog ikke altid tilfældet!
Mælk og rødt kød: Ikke human mad
En såkaldt evolutionær "flaskehals" i en fjern fortid siges at have gjort os mere modtagelige for SIGLEC-infektionsvejen.
For omkring 2 millioner år siden blev næsten hele menneskeheden udslettet af malariastammen P. Reichenowi. Malariapatogenet lagde sig bag SIGLECs-5 og -12, men forblev dødeligt for datidens mennesker selv i dette latente stadium.
Kun en lille del af den tidligere menneskehed siges at have overlevet denne katastrofe (Hawks, 2000; Varki, 2009) - og netop denne overlevelse af kun få eksemplarer af en tidligere stor befolkning omtales som en "evolutionær flaskehals".
Men hvorfor overlevede nogle mennesker?
De overlevende havde en helt særlig fordel, en mutation. De manglede SIGLECs #5 og #12, så malariaparasitterne havde ingen steder at gemme sig og var derfor ude af stand til at opretholde, endsige formere sig, i kroppen.
Selvfølgelig var de overlevende ikke kun resistente over for den beskrevne malariaform, men også over for alle patogener, der kunne gemme sig bag SIGLEC-5 og -12. Og fordi disse få overlevende er forfædre til alle 7.2 milliarder mennesker, der lever i dag, har ingen af os SIGLEC-5 eller SIGLEC-12 længere. Samtidig har vi alle immunitet mod P. Reichenowi malaria.
Det er ikke dårligt i forhold til netop denne malaria. Men der er et lille problem: SIGLEC-5 og -12 er nu fuldstændig forsvundet fra alle menneskelige celleoverflader. Alle andre pattedyrarter har dog stadig SIGLEC-5 og -12 – og det samme har de pattedyr, hvis produkter (mælk og kød) indtages i dag.
I løbet af alle disse mange år (siden malariakatastrofen) burde immunsystemet faktisk have lært at ikke længere genkende fremmede SIGLEC-5 og -12, som kommer ind i organismen med mælk og kød, som værende fremmede for kroppen.
Men det skete aldrig. Hvorfor ikke?
Muligvis fordi mælken fra fremmede pattedyr aldrig var en del af menneskets ernæring i urfortiden, og immunsystemet behøvede heller ikke at beskæftige sig med det. Og det er sandsynligt, at rødt pattedyrkød aldrig blev indtaget så hyppigt og i så store mængder, som det er i dag.
Hvordan kød og mælk kan gøre dig syg
Men bag deres SIGLEC'er 5 og 12 rummer kvæg eller svin forskellige bakterier, der for det meste er uskadelige for dem. Sammenlignet med den menneskelige herpesinfektion beskrevet ovenfor, er de inficeret med næsten ingen symptomer (latent).
Bovine SIGLEC'er skjuler f.eks. bakterier som E. Coli, tuberkulosepatogener eller streptokokker – altså bakterier, som dyrene rummer i deres tarme, fordi de har brug for dem til deres fordøjelse.
Hvis en person nu spiser kød eller mejeriprodukter, finder bakterierne knyttet til SIGLEC-5 og -12 en ny vært i ham.
Det menneskelige medfødte immunsystem kan ikke skelne disse to SIGLEC'er fra sine egne, når de kommer ind udefra og behandler dem som kroppens eget protein. Du forbliver fuldstændig uforstyrret. Som et resultat kommer de ikke kun dybt ind i den menneskelige organisme, men er også indbygget i kroppens eget væv (Pham 2009). En ikke helt sund tarmbarriere (utæt tarm) bør favorisere denne proces.
Det, der er særligt fatalt ved denne infektion hos mennesker, er den høje SIGLEC-densitet i hjernen. Fordi komponenter af de fremmede SIGLEC'er er indbygget i de menneskelige SIGLEC'er.
Nu, hvor der naturligvis er mange SIGLEC'er, kan der selvfølgelig også installeres mange udenlandske SIGLEC'er – inklusive deres bakterier i bagagen. Og sådan er det desværre i hjernen, så det øgede forbrug af kød og mælk med sikkerhed kan være forbundet med en øget risiko for Alzheimers.
Imidlertid er ikke kun hjernen modtagelig for SIGLEC-5 og 12-medierede infektioner, men også næsten alt andet menneskeligt væv (Tangvoranuntakul, 2011).
Kronisk betændelse er årsagen til mange sygdomme
Hvis det menneskelige immunsystem af en eller anden grund svækkes, kan disse angribere vågne op fra deres dvaletilstand. De kommer ud af skjul og begynder at sprede sig i menneskekroppen. Lyme sygdom, tuberkulose og mange andre bakterielle infektionssygdomme siges at være opstået her.
Men allerede før sygdommens udbrud, altså i det latente infektionsstadium, opstår der kroniske betændelsesprocesser, som den pågældende ikke bemærker.
Det medfødte immunsystem genkender ikke fremmede. Det adaptive immunsystem fornemmer dog faren (Hedlund, 2008) og identificerer de fremmede SIGLEC'er som mistænkelige.
Den sættes på en let øget årvågenhed, ved en såkaldt lavgradig betændelse eller forkølelsesbetændelse. Denne let øgede aktivering af det erhvervede immunsystem sikrer den konstante tilstedeværelse af visse antistoffer i blodet (Varki, 2009), hvilket permanent fremkalder lavgradige inflammatoriske processer.
Selvom disse ikke udløser nogen akutte symptomer, er det kendt, at kroniske, lavgradige inflammatoriske processer er i begyndelsen af mange kroniske degenerative sygdomme. Disse omfatter for eksempel kroniske inflammatoriske tarmsygdomme, gigt, neurodermatitis og Hashimotos thyroiditis.
I mellemtiden ved vi også, at kroniske inflammatoriske processer også spiller en meget vigtig rolle ved mange andre kroniske sygdomme, fx B. ved diabetes, ved nogle kræftformer (f.eks. tyktarmskræft), ved Alzheimers, Parkinsons, åreforkalkning, fibromyalgi, Bechterews. sygdom, tinnitus, astma, acne, psoriasis, cøliaki, allergi og mange flere.
Som følge heraf diskuteres blandt eksperter forbruget af pattedyrkød kombineret med mangel på motion (se nedenfor) som en af de vigtigste faktorer for den førnævnte lavgradige inflammation (Paddler-Karavani, 2008).
SIGLECs: skyld i barnløshed?
Det går endda så vidt, at SIGLEC'erne holdes ansvarlige for uønsket barnløshed. Hvis en mand nemlig regelmæssigt z. B. spiser rødt kød, og udenlandske SIGLEC'er er delvist indbygget i hans sæd.
Kvindens livmoder genkender så ikke "menneskesæd" i sig, da den har overfladeproteiner fra andre pattedyr. De celler, der fejlagtigt genkendes som fremmede, angribes af kvindens antistoffer, som er blevet aktive i livmoderen (Ghaderi, 2011).
Så hvad kan du gøre for at forhindre installation af fremmede SIGLEC'er i din egen krop?
Ikke mere kød og mælk?
Hvert animalsk protein indeholder SIGLEC'er. Følgelig kan overførslen af SIGLEC'er og dermed muligvis de bakterier, der er gemt under dem, kun ske gennem indtagelse af animalsk protein.
For at sige det helt klart: Indtagelsen af animalsk protein – dette er bevist for pattedyrkød og mælk – rummer altid risikoen for, at fremmede SIGLEC'er kan trænge upåvirket ind i forbrugerens organisme og endda blive inkorporeret der, hvilket fører til de beskrevne virkninger af latent infektion.
Uanset om det er artsegnet frilandslandbrug, vildt eller industrielt fabrikslandbrug – dyrenes levevis spiller formentlig ingen rolle i SIGLEC-aspektet.
Ved at udelade pattedyrkød og mælk udtørrer du stort set den beskrevne smittekilde.
Hvis du tidligere har indtaget store mængder pattedyrkød og mælk, kan du hurtigt fjerne infektionen på følgende måde:
Det 30-dages program sætter dig fri
Afstå fra pattedyrprotein i en periode på 30 dage. Bortset fra andre grunde, kan du fortsætte med at spise fjerkræ, æg (begge altid af god oprindelse) og vild fisk.
Efter 30 dage har din organisme elimineret de fleste af de fremmede SIGLEC'er (Bergfeld, 2012), og du er menneske igen fra et cellebiologisk synspunkt: Din organisme udvekslede så de fremmede SIGLEC'er, som den tidligere havde indtaget med sine egne SIGLEC'er.
Men vær forsigtig: Hvis SIGLEC'erne elimineres, bliver patogenerne gemt bag dem hjemløse og kan nu frit trænge ind i din blodbane. Immunsystemet har nu fuld adgang til disse patogener og vil tage sig af dem.
Men afhængigt af antallet af patogener, der nu cirkulerer i kroppen og afhængigt af tilstanden af dit immunsystem, kan sidstnævnte også være overvældende, så du bør støtte dit immunsystem så meget som muligt.
Den SIGLEC-fri diæt
Vegetabilske proteiner er derimod helt fri for SIGLEC-5 og SIGLEC-12 og er derfor helt uskadelige set fra SIGLEC-aspektet.
Følgende animalske proteinkilder er også lave i udenlandske SIGLEC'er (Schauer, 2009):
- Fjerkræ: struds, kylling, kalkun, and, fasan osv.
æg - Fisk, kuller, skaldyr
- krybdyr, padder
- Insekter, larver, orme
Sport beskytter mod udenlandske SICLEC'er
Udover en SICLEC-dårlig kost, kan fysisk træning også beskytte mod SICLEC'er - også selvom de indtages.
Derudover bør kød kun indtages efter en anstrengende træning. Så er de tvivlsomme komponenter i tredjeparts SIGLEC'erne brændt – for at sige det enkelt – da de praktisk talt er såkaldte sukkerrester.
Uden tidligere bevægelse er forbruget af kød og mælk – muligvis endda til morgenmad, som det er sædvanligt på den vestlige halvkugle – problematisk.
Konklusion
Så hvis vi spiser pattedyrskød og mejeriprodukter hver dag og ikke træner nok og intensivt i forvejen, udsætter vi os konstant for en farlig smittekilde og sætter vores erhvervede immunsystem i en permanent alarmposition på lavt niveau, hvilket er startskuddet. punkt for de fleste moderne civilisationssygdomme.
Uden indtagelse af pattedyrsprotein kommer hverken fremmede SIGLEC'er eller patogenerne gemt bag dem ind i kroppen.
Du kan næsten fuldstændigt eliminere fremmede SIGLEC-komponenter, der allerede er integreret i din egen krop og også indlejrede patogener inden for 30 dage ved at undgå pattedyrsprotein.
