John Myers
Stress kan gøre dig syg og føre til mange forskellige symptomer, men især til fordøjelsesproblemer som luft i maven, diarré eller symptomer, der ligner irritabel tyktarm. Forskellige undersøgelser viser, at meget specifikke probiotika hjælper organismen til bedre at klare stress.
Probiotika mod stress
Probiotika er en kombination af forskellige bakteriestammer, som normalt tages i form af kapsler eller pulver. De har til formål at opbygge en sund tarmflora. For kun med sund tarmflora kan folk forblive raske. Til gengæld kan en ubalance i tarmfloraen føre til en lang række vidt forskellige sygdomme.
Probiotika regulerer derfor ikke kun tarmsundheden og forbedrer dermed fordøjelsesproblemer, men har mange flere gavnlige virkninger på den overordnede menneskers sundhed. For eksempel ved vi, at probiotika kan sænke højt kolesteroltal og forhøjet blodtryk, hjælpe på tandkøds- og hudproblemer, beskytte mod influenza og styrke immunforsvaret. Det har også vist sig, at probiotika og tarmfloraens tilstand kan påvirke den menneskelige psyke.
Probiotika påvirker psyken
Bakteriesammensætningen i tarmen påvirker klart mental sundhed. Tarmfloraen styrer selv spiseadfærden, fordi vores tarmbakterier fortæller os meget subtilt, hvad vi skal spise. Vi tror, vi har en appetit på dette eller hint. I virkeligheden er det appetitten hos vores tarmbakterier, vi opfatter som vores egen.
Ja, højst sandsynligt er tarmfloraen – hvis den er forstyrret – endda involveret i udviklingen af autisme, ADHD, Alzheimers og depression. Forskellige undersøgelser i de senere år har også vist, hvordan tarmfloraens tilstand påvirker den personlige modtagelighed for stress. Ved at tage visse probiotiske bakterier kan du lindre stressrelaterede symptomer og sikre, at stress ikke længere betyder så meget og ikke længere kommer så stærkt til udtryk i fysiske symptomer.
Probiotika hjælper mod eksamensstress
I maj 2016 viste en japansk undersøgelse af medicinstuderende, der skulle til at tage deres afsluttende eksamen i medicin, hvor godt probiotika kan kontrollere fysiske stressreaktioner.
Eleverne tog et probiotisk tilskud i forberedelsesfasen til eksamen – og fandt ud af, at deres eksamensstress og de tilhørende stresssymptomer kunne reduceres markant som følge heraf.
Bakteriestammen Lactobacillus casei kan reducere mange symptomer på stress, især dem, der påvirker fordøjelsessystemet, forklarer undersøgelsesforfatter Dr. Kouji Miyazaki, direktør for fødevareforskningsafdelingen ved Yakult Central Institute, Tokyo, Japan.
Undersøgelsen blev offentliggjort i tidsskriftet Applied and Environmental Microbiology – et tidsskrift fra American Society for Microbiology.
Otte uger før eksamen tog en gruppe studerende (23 personer) et probiotikum (som indeholdt L. casei). Den anden gruppe (24 elever) fik placebo. Med ugentlige mellemrum så man på, hvordan stresssymptomerne hos eleverne ændrede sig. Blev mavesmerter og ubehag blevet bedre? Ændrede angst og nervøsitet sig?
Derudover blev forsøgspersonernes stresshormonniveauer (spytkortisol) og aktiviteten af 179 gener forbundet med stressreaktioner undersøgt. Det viste sig, at indtagelse af probiotika dagligt i starten var i stand til at reducere fordøjelsesproblemer og mavesmerter.
Probiotika reducerer niveauet af stresshormoner
Derudover følte de studerende, der fik probiotika, sig mindre stressede, og deres kortisolniveauer faldt. Stressgenernes aktivitetsniveau ændrede sig også. I placebogruppen steg dette voldsomt, da testen nærmede sig. I probiotikagruppen steg den derimod kun moderat.
Med hensyn til sammensætningen af tarmfloraen kunne forskerne konstatere, at andelen af de såkaldte Bacteroidetes-bakterier før testene kun steg markant i placebogruppen. Denne familie af tarmbakterier er direkte relateret til stress. Jo mere stress en person har, jo flere Bacteroidetes-bakterier er opstaldet i deres tarmflora.
I probiotikagruppen viste tarmfloraen hos eleverne derimod større diversitet og en mere afbalanceret tarmbakteriepopulation.
Probiotika helbreder tarm-hjerne-aksen
Ikke kun stress, men også angst kan behandles med probiotika, fordi de regulerer den såkaldte tarm-hjerne-akse på en sådan måde, at stress og angst kan reduceres. "Tarm-hjerne-aksen" refererer til forbindelsen mellem tarmen og hjernen. Dette sker som følger:
Størstedelen af en persons nerveceller er placeret i tarmen – op til 70 procent ifølge nogle kilder. Man taler derfor også om det såkaldte enteriske nervesystem eller abdominale hjerne. Mavehjernen er nu tæt knyttet til hovedhjernen. Der er en konstant dialog mellem de to – en informationsudveksling, der virker i begge retninger.
Det betyder, at hjernen og tarmen styrer og påvirker hinanden. Ved lidelser i tarmene lider hjernen og humøret – ved psykisk stress og følelsesmæssig spænding lider tarmene.
Hvordan stress skader tarmen – og hvordan tarmen gør den mere modtagelig for stress
Forstyrrelser i tarmen kan skyldes infektioner, antibiotikabehandling, men også stress. Disse lidelser kommer i første omgang til udtryk i en ugunstig ændring i tarmfloraen.
De bakterier, der ikke er gode for mennesker, har en inflammatorisk effekt, og som fører til øget permeabilitet af tarmslimhinden formerer sig mere og mere. Den permeable tarmslimhinde og de kroniske inflammatoriske processer får nu mavehjernen til at sende tilsvarende ophidsede signaler til hjernen.
Resultatet er, at du reagerer meget stærkere på stress, bliver meget mere sensitiv og pludselig lider af angst og depression. Probiotika kan være med til at vende denne udvikling og lade tarmfloraen komme sig.
Probiotika lindrer angst og depression
I de sidste 15 år er der lavet en masse undersøgelser om dette emne – og de mulige virkningsmekanismer, hvorved probiotika hjælper med at lindre angst og depression via deres indflydelse på tarmen, er allerede kendt:
- Probiotika forsyner tarmfloraen med sunde bakteriestammer og muliggør dermed en harmonisk tarm-hjerne-dialog igen.
- Probiotika fortrænger de pro-inflammatoriske og tarmskadelige bakterier, der ofte udskiller giftige stoffer, der vides at forårsage angst og depression.
- Probiotika reducerer niveauet af pro-inflammatoriske cytokiner - og høje cytokinniveauer er kendt for at korrelere med depression.
- Probiotika kommunikerer direkte med centralnervesystemet, hvilket resulterer i en positiv ændring i neurotransmitterniveauet i hjernen. Neurotransmittere som serotonin og dopamin er nu ansvarlige for et godt humør.
Nu kan probiotika bestå af mange forskellige bakteriestammer - og ikke alle virker lige godt mod stress, depression, angst og andre følelsesmæssige tilstande.
Hvilke probiotika hjælper mod stress?
I ovenstående undersøgelse blev bakteriestammen L. casei anvendt. Der findes markant flere undersøgelser af den stressaflastende effekt af de to bakteriestammer Lactobacillus helveticus og Bifidobacterium longum. De har begge evnen til at virke anti-inflammatorisk på tarmslimhindeceller.
L. helveticus kan også beskytte tarmfloraen mod invasion af skadelige bakterier. Og begge stammer reducerer igen permeabiliteten af tarmvæggen på grund af deres såkaldte barrierefunktion.
Kombinationen af alle disse effekter fører til en reduktion af stressrelateret inflammation og nervebetændelse i tarmslimhinden og derefter til mange andre forbedringer af sundheden – både på det fysiske og psykiske plan.
Anti-stress undersøgelser med probiotika
I et dobbeltblindt, placebokontrolleret, randomiseret studie tog 75 frivillige, der led af stresssymptomer, kombinationen af de to nævnte probiotika (L. helveticus og B. longum) eller et placeboprodukt.
Efter tre uger var de stressrelaterede fordøjelsesproblemer (kvalme, mavesmerter) faldet med 49 procent sammenlignet med placebogruppen. Nervøse hjertesymptomer såsom takykardi var også forbedret i den probiotiske gruppe.
En anden klinisk undersøgelse (Messaoudi et al., Frankrig) undersøgte også indflydelsen af denne særlige probiotiske kombination på stress, angst og også på depression hos 55 stressede mennesker. Ikke kun de stress-relaterede fysiske symptomer blev bedre, men også depressionen, angsten og følelsen af vrede. Stressreduktionen kunne også specifikt påvises ud fra cortisolniveauerne (stresshormonniveauerne), som var faldet markant i den probiotiske gruppe.
Probiotika spiller en nøglerolle i genopretning af mental sundhed
En publikation af Ait-Belgnaoui et al. undersøgt virkningerne af den nævnte probiotikakombination på hjernen mere detaljeret og bekræftet, at probiotikanes indflydelse klart kan bestemmes på hjerneniveau.9 Det blev her vist, at probiotika kunne forbedre stressrelateret abnorm neuronal plasticitet. Neuronal plasticitet beskriver nervecellernes evne til at ændre sig og tilpasse sig. En for kraftig og hyppig ændring observeres under stress, en tilstand som probiotika ser ud til at kunne regulere igen.
Alle disse undersøgelser bekræfter, at specielle probiotika er i stand til at have en yderst positiv effekt på tarm-hjerne-aksen. Således spiller probiotika eller sund tarmflora en nøglerolle i genopretningen efter humørsvingninger og psykiske svækkelser af enhver art.
Probiotika beskytter det limbiske system
Probiotika ser ud til at have en særlig beroligende effekt på områder af hjernen forbundet med stress, angst og depression, så de kan hjælpe med at forhindre stresshormoner i at blive frigivet.
Det er endda blevet observeret, at probiotika kan reducere stressrelateret apoptose (programmeret celledød) i det limbiske system, et område i hjernen, hvor f.eks. følelser bearbejdes.
Probiotika omtales derfor allerede af nogle videnskabsmænd som såkaldte psykobiotika (Dinan et al.) – baseret på begrebet "psykotropisk", som betyder et stof, der påvirker psyken.
