Probiotika: Anvendelse og korrekt indtagelse

Probiotika har en meget positiv effekt på helbredet – men kun hvis du bruger præparater af høj kvalitet og ved, hvad du skal være opmærksom på, når du tager og bruger dem.

Probiotika – Den korrekte anvendelse og indtagelse

Vi bruger begrebet probiotika til at beskrive præparater, der indeholder aktive eller inaktive probiotiske (tarmvenlige) bakteriestammer. Probiotika tages normalt for at påvirke forstyrret tarmflora på en sådan måde, at de kan regenerere og dermed forbedre det generelle helbred. For jo sundere tarmene og jo mere afbalanceret tarmfloraen er, jo stærkere immunforsvar og jo sundere er personen.

Da tilstanden af ​​tarmfloraen påvirker enhver akut eller kronisk sygdom, herunder fedme, kan probiotika bruges til næsten alle klager og fysiske problemer.

Man ved dog ofte ikke, hvad man skal være opmærksom på, når man tager probiotika korrekt, hvornår disse produkter bedst tages, og hvilket probiotikum der er egnet til hvilket formål.

Er probiotika i kapsler eller i flydende form?

Probiotika i kapsler består normalt udelukkende af probiotiske bakteriestammer. Et præbiotisk stof tilsættes ofte i små mængder, fx B. Inulin. Præbiotisk betyder "næring af tarmfloraen". Et præbiotikum består af mad til de probiotiske stammer og gives til probiotiske præparater som "proviant" til tarmbakterierne.

Hvis et probiotikum også indeholder præbiotiske elementer, så taler man ikke længere om et probiotikum, men om et symbiotikum. For ikke at skabe forvirring bruger de fleste producenter stadig udtrykket probiotisk.

Flydende probiotika som B. Combi Flora Fluid kan også indeholde fermenterede frugt-, urte- eller lægeplanteekstrakter udover bakterier, og afhængigt af produktet medicinske svampeekstrakter, OPC, præbiotika eller andre aktive stoffer. Alle disse stoffer skal være med til at påvirke miljøet i tarmen, så de gavnlige tarmbakterier føler sig godt tilpas der og samtidig afskrækkes de skadelige bakterier og svampe.

Meget gode resultater kan opnås ved at kombinere et kapselprobiotikum med et flydende probiotikum.

Probiotiske fødevarer

Nogle gange omtales fermenterede fødevarer også som probiotika, såsom surkål eller mælkesyrefermenteret juice. Men da det aldrig er muligt at sige, hvilke bakterier der faktisk er til stede og i hvilket omfang, disse fødevarer nemt kan integreres i kosten, kan der ikke gives specifikke udsagn om effekten på specifikke sundhedsproblemer.

Især yoghurt og andre syrnede mælkeprodukter betragtes ofte som værdifulde probiotika. Hvis disse fødevarer skal have en positiv effekt på sundheden, skyldes det i høj grad deres probiotiske kulturer, som dog kunne indtages helt uden mejeriprodukter (og deres sundhedsrisici) (se ovenfor).

Yoghurt indeholder også kun få probiotiske stammer – og hvis du er uheldig kun små mængder. Da der også er indikationer på, at yoghurts effekt på sundheden er overvurderet, er øget forbrug af yoghurt ikke en løsning, hvis man specifikt ønsker at opbygge sin tarmflora eller bidrage til dens regenerering.

Fermenterede fødevarer omfatter naturligvis også kefir & co, som du finder den relevante information om i det forrige link. Men hvis du ønsker at tage konkrete skridt mod dysbiose (en lidelse i tarmfloraen), beskytte dig mod sygdomme, styrke immunforsvaret og forbedre det generelle helbred, så højkvalitets og højdosis probiotika i kapselform eller i flydende form give mere mening.

Hvad skal du være opmærksom på, når du køber probiotika?

Når du køber probiotika, kan du være opmærksom på følgende punkter:

Antallet af indeholdte bakteriestammer - jo flere, jo bedre

Mange probiotika på markedet indeholder kun få stammer af probiotiske bakterier, nogle så lidt som en eller to til tre. Den menneskelige tarmflora består dog af 200 til 400 forskellige stammer. Det er derfor tilrådeligt at tage probiotika, der har det bredest mulige udvalg af gavnlige tarmbakteriestammer.

Da der nu også er forskningsresultater for forskellige stammer, der beviser meget specifikke virkninger af disse stammer, jo større effektspektret er, jo mere gavnlige bakteriestammer er indeholdt i det respektive præparat.

• For eksempel ved vi, at Lactobacillus reuteri kan reducere tandplak og lindre tandkødsbetændelse, så det har en positiv effekt på mund- og tandsundheden. Hvis der er problemer med et forhøjet kolesteroltal, så understøtter L. reuteri reguleringen af ​​samme. Børn, der tog denne bakteriestamme, viste en reduceret risiko for allergi.
• Lactobacillus helveticus tager sig på den anden side af knoglesundheden. Stammen fremmer optagelsen af ​​mineraler og også dannelsen af ​​osteoblaster (celler, der bygger knoglesubstans) – som vi har beskrevet detaljeret her: L. helveticus
• De tre stammer L. gasseri, L. plantarum og L. rhamnosus hjælper derimod mennesker, der er overvægtige, til lettere at nå normalvægten uden efterfølgende at blive overhalet af yo-yo-effekten.
• L. rhamnosus er også kendt for at have terapeutiske virkninger på vaginale gærinfektioner, mens L. plantarum kan bruges på Helicobacter pylori (mavekim) infektioner.

Du kan allerede se på dette lille udvalg af forskellige effekter, at et probiotikum fra mange forskellige stammer er meget mere nyttigt og derfor er at foretrække frem for præparater med et lille antal bakteriestammer.

Combi Flora SymBIO-kapsler indeholder for eksempel 13 forskellige probiotiske bakteriestammer, inklusive næsten alle dem, der lige er nævnt. Derudover indeholder præparatet gærstammen Saccharomyces boulardii, som kan stoppe akut diarré og desuden forebygge antibiotikarelateret diarré.

Combi Flora Fluid (et flydende probiotikum) forsyner endda 24 probiotiske bakteriestammer (men ikke S. boulardii, så det er særligt velegnet til indtagelse efter antibiotikabehandling eller kan også tages i kombination med Combi Flora Kapsler).

Aktive bakterier

Ved køb af probiotika skal du også sikre dig, at præparatet indeholder aktive, altså levende og ikke inaktiverede bakterier.

Ingen overflødige tilsætningsstoffer

Naturligvis skal probiotiske præparater være fri for sukker, sødestoffer, smagsstoffer, slipmidler som fx B. magnesiumstearat (også kaldet magnesiumsalte af fedtsyrer) og andre unødvendige tilsætningsstoffer.

Hellere ingen mave-resistente kapsler

Producenter annoncerer ofte, at deres probiotika er enterisk belagt. Det lyder godt i starten, fordi det betyder, at en større mængde af de bakterier, den indeholder, kommer ind i tarmen. Men fordi dette omgår mavens naturlige kontrol og beskyttende mekanismer, er probiotika i enterisk overtrukne kapsler mere tilbøjelige til at have uønskede bivirkninger end almindelige kapsler.

Hvordan opbevarer du probiotika?

Mens nogle probiotiske stammer ikke er varmefølsomme, vil vi anbefale at opbevare probiotika i køleskabet.

Det rigtige tidspunkt at tage det

Den er ideel at tage på tom mave, da de probiotiske bakterier så passerer særligt hurtigt igennem maven og derfor ikke kommer så intensivt i kontakt med mavesyre og fordøjelsesenzymer. Efter blot en halv time – så siges det, at næsten alle bakterier (90 procent) er kommet i tarmen med denne indtagsvariant.

Mavesækkens pH varierer også i løbet af dagen. Det er særligt højt (dvs. mindre surt) om morgenen før morgenmad, under måltider og om aftenen før sengetid. Det er lavt (dvs. mere surt) efter måltider.

Hvis du tager probiotika sammen med måltider, bør de indeholde lidt fedt (1 procent er nok), men ikke højt fedtindhold og ikke rigt på protein, da sådanne måltider forårsager frigivelse af en masse mavesyre og store mængder fordøjelsesenzymer , som igen kan angribe de probiotiske bakterier og reducere deres mængde.

En undersøgelse fra 2011 bekræftede disse udsagn. Den undersøgte forskellige indtagelsestider. Det viste sig, at de fleste probiotiske stammer ankom i tarmen intakte, når de blev taget enten lige før måltider (op til 30 minutter før) eller indtaget direkte med måltider. Til gengæld kom de færreste probiotiske bakterier i tarmen, når de blev taget en halv time efter måltider.

Sammenfattende gælder følgende for korrekt indtag af probiotika

• Tag probiotika enten før morgenmad (højst 30 minutter før), med morgenmad eller med et andet måltid, der ikke er for højt i fedt og ikke for højt i protein.
• Da probiotika også har en positiv effekt på søvnkvaliteten, kan du også tage dine probiotika inden du går i seng, hvis du lider af søvnløshed.
• Hvis du aldrig har taget probiotika før, så start med en lille dosis og øg gradvist til producentens anbefalede dosis. Du kan også opdele den daglige dosis i flere indtag. På den måde undgår du, at der udvikles mulige bivirkninger (oppustethed eller lignende). Samtidig vil du kunne finde den dosering, som du bedst tåler.
• Medmindre du lige har købt et enterisk-coated kapselpræparat, kan du åbne kapslerne og opdele den indeholdte dosis, hvis dosis i en kapsel er for meget for dig, eller hvis du ikke kan sluge kapslerne godt.
• Hvis du har et præparat med enterisk overtrukne kapsler, men kapslerne er for store, og du ikke kan sluge dem, bør du først spørge producenten/leverandøren, om det giver mening at åbne kapslerne og kun tage indholdet. Hvis det indeholder bakteriestammer, der er følsomme over for mavesaft, er det selvfølgelig bedre at sluge kapslerne hele eller – hvis det ikke er muligt – at give præparatet væk og købe noget mere passende til dig selv.
• Hvis du har et enterisk-coated kapselprodukt, kan du tage det når som helst.
• Hvis du vil kombinere kapsler og et flydende probiotikum, så kan du tage det flydende probiotikum op til 30 minutter før spisning og kapslerne med at spise.

Det korrekte indtag af probiotika i en kolonrensning

Probiotika er – sammen med psylliumskaller og en mineralsk ler (bentonit eller zeolit) – en af ​​de tre grundlæggende komponenter i naturlig tarmrensning. For en naturlig tarmrensning skal du tage blandingen af ​​psylliumskalpulver og mineraljord med meget vand 30 til 60 minutter før et måltid. Tag probiotika lige før måltidet. Her finder du detaljer om, hvordan du korrekt udfører en kolonrensning.