Micah Stanley
Allergi er et problem for mange mennesker, især om foråret, hvor høfeber er i sæson. Det fører til alvorlig kløe, løbende næse, rindende øjne og ofte en generel sygdomsfølelse. Ifølge nogle undersøgelser kan probiotika lindre høfeber og dermed forbedre livskvaliteten for de ramte markant.
Probiotika mod høfeber
Antallet af mennesker, der rammes af høfeber, stiger hvert år. Hele 30 procent af befolkningen i industrialiserede lande siges at lide af en eller flere allergiske sygdomme, fx B. høfeber, astma eller allergiske hudproblemer. De nuværende konventionelle medicinske terapier er dog alt andet end tilfredsstillende. Derudover medfører de ofte bivirkninger, fx B. Mundtørhed og døsighed.
Der er derfor et presserende behov for hjælpsomme behandlinger. Forskellige undersøgelser har i de senere år vist, at probiotika kan give betydelig lindring af høfeber.
De vigtigste symptomer på høfeber
Som med alle allergiske reaktioner er høfeber resultatet af en overreaktion af immunsystemet på faktisk harmløse stoffer - i dette tilfælde pollen. Det kommer til en allergisk-relateret betændelse i næseslimhinden og øjnene. Derfor de typiske allergiske reaktioner.
Derudover fører pollenallergi til søvnforstyrrelser, da de berørte ikke skånes for symptomerne selv om natten. Resultatet er mindre afslappende søvn, som er mærkbar om morgenen gennem sløvhed og nedsat ydeevne. Nyseanfald og rindende øjne offentligt eller på arbejde sætter også gentagne gange de berørte i ubehagelige situationer og sætter dem under yderligere stress.
Stress gør høfeber værre
Stress har til gengæld ikke kun en negativ effekt på psyken, men også på tarmene. Intet andet organ reagerer så hurtigt på psykisk stress som tarmen, og intet andet organ kan blive smidt ud af balance så hurtigt.
Langvarig stress fører i sidste ende til irritation af den følsomme tarmslimhinde og ændrer sammensætningen af de bakterier, der lever i tarmen. Da tarmene hos en allergiker allerede er meget belastede – fordi de ellers ikke ville reagere på faktisk uskadelige pollen eller andre stoffer – er stressede situationer særligt ugunstige for en allergiker. I værste fald kan kroppens modtagelighed for allergi også sprede sig til andre områder, så høfeber får følgeskab af andre allergier.
En lovende alternativ behandling med probiotika
I 2013 offentliggjorde kinesiske videnskabsmænd resultaterne af en anmeldelse i North American Journal of Medical Sciences. Brugen af probiotika mod høfeber ser derfor ud til at være meget lovende, fordi de probiotiske bakterier interagerer direkte med den pågældendes immunsystem. De regulerer dens aktivitet og reducerer på denne måde immunsystemets permanente overreaktioner. Det afhænger dog meget af, hvilke probiotiske bakteriestammer, der anvendes.
Lactobaciller og bifidobakterier reducerer symptomerne på høfeber
Forskere ved University of Florida (UF) forklarede i marts 2017, at ikke alle probiotika er effektive mod allergier. Studieforfatter og kandidatstuderende Jennifer Dennis fra Institut for Ernæringsvidenskab skrev i American Journal of Clinical Nutrition, at vi allerede ved, hvor godt kombinationen af lactobaciller og bifidobakterier hjælper på fordøjelsesproblemer. Disse probiotiske bakterier viste dog også en positiv effekt på immunsystemet.
Det menes nu, at grunden til, at de har en så gavnlig indvirkning på menneskers sundhed, er, at disse bakterier også kan øge antallet af en bestemt gruppe af immunceller. Disse såkaldte regulatoriske T-celler øger igen tolerancen over for allergener og mindsker på den måde de typiske høfebersymptomer.
Probiotika øger livskvaliteten for dem, der er ramt af høfeber
Til en relateret undersøgelse fra University of Florida blev 173 voksne, der led af høfeber, men ellers var raske, delt i to grupper. Den ene gruppe fik nævnte probiotika, den anden et placebopræparat.
Undersøgelsen fandt sted i foråret, som er den højeste sæson for høfeber, og blev gennemført over en periode på otte uger.
I løbet af undersøgelsen blev testpersonerne spurgt om deres respektive symptomer, og der blev løbende taget afføringsprøver fra dem, hvormed der blev foretaget DNA-analyser af tarmfloraen.
I probiotikagruppen blev der hurtigt observeret en positiv ændring i sammensætningen af tarmfloraen. Dr. Bobbi Langkamp-Henken, professor i fødevarevidenskab og human ernæring, forklarede, at den probiotiske gruppe kunne identificeres ud fra deres afføringsprøver alene.
I slutningen af de otte uger led deltagerne i probiotikagruppen af markant færre allergiske symptomer – i modsætning til placebogruppen. Da betændelsen i næseslimhinden var reduceret betydeligt, var især den løbende næse, nysen og kløen stærkt reduceret. Derfor talte disse fag om en klart forbedret livskvalitet.
Udholdenhedstesten i pollenprovokationskammeret
I en undersøgelse fra European Center for Allergy Research fra 2020 blev der for første gang udført en test i et såkaldt pollen-challenge-kammer. Til dette formål blev 30 birkepollenallergikere specifikt udsat for pollen, og symptomerne blev registreret. Efter at have taget et probiotikum i fire måneder blev forsøget gentaget. Næse- og øjensymptomerne var forbedret betydeligt.
Hvilke probiotika skal du bruge mod høfeber?
En blanding af lactobaciller og bifidobakterier blev brugt i begge de beskrevne undersøgelser: I 2017-studiet var det Lactobacillus gasseri, Bifibobacterium bifidum og Bifidobacterium longum. I 2020-forsøget indeholdt probiotikaet Lactobacillus acidophilus og Bifidobacterium lactis.
Ved indkøb af probiotika til behandling af høfeber skal man derfor være opmærksom på, at det probiotikum, man vælger, indeholder en kombination af lactobaciller og bifidobakterier. Hvis du vil være på den sikre side, skal du vælge en, der indeholder ovennævnte bakteriestammer.
Tip: En otte uger lang probiotikakur bør startes inden begyndelsen af foråret, hvis det er muligt.
