John Myers
Når annoncen lover is "fra egen produktion", forventer man ofte flere friske fødevareingredienser og færre tilsætningsstoffer som stabilisatorer, emulgatorer, smagsstoffer. Men det behøver ikke at være tilfældet.
Det væsentlige i korte træk:
- Begreber som "fra egen produktion" og "hjemmelavet" er ikke bindende for is. Isboder kan annoncere med det og stadig blande færdiglavet pulver eller berige en leveret basisis.
- Desværre, hvis du værdsætter kvalitet, må du spørge.
- Uanset om det er selvfremstillet eller industrielt produceret: Retningslinjerne for is specificerer minimumskrav til visse betegnelser såsom "frugtis", "flødeis" eller "vaniljeis", men disse er ikke juridisk bindende.
Når temperaturerne stiger og svedperler står på panden, er det højsæson for isboderne. Enhver, der værdsætter kvalitet, foretrækker ofte istilbud, der annonceres med information som "egen produktion" eller "hjemmelavet". Forventningen: færre tilsætningsstoffer som stabilisatorer, emulgatorer eller smagsstoffer og flere friske fødevareingredienser end med færdigpakket is fra supermarkedet. Men det behøver ikke at være tilfældet.
Annoncereferencer såsom "egen produktion" er ikke lovreguleret
Der er ingen juridisk definition af "hjemmelavet" eller "hjemmelavet" reklame. Det, der fremstår som "hjemmelavet", kan være af meget forskellig kvalitet. Mulighederne spænder fra at blande et færdiglavet pulver til at berige en brugsklar basisismasse med yderligere ingredienser såsom frugt, nødder eller chokolade til håndværksmæssig fremstilling af is af de nødvendige ingredienser.
Hvis der står ”egen produktion”, betyder det ikke automatisk, at iskiosken er lavet frisk af mælk, fløde, sukker, frugt og krydderier.
I Hessen spurgte det lokale forbrugerrådgivningscenter de ansvarlige fødevareinspektører. Svaret: Der er det tilstrækkeligt at blande ispulver på stedet til annoncering med "egen produktion" eller "hjemmelavet". Ud over en nøjagtig betegnelse af typen af is, kræves kun henvisningen til allergener og individuelle tilsætningsstoffer, for eksempel "med farve" til mærkningen på isbeholderen.
Vi kræver gennemsigtighed i referencer til isproduktion
Kunden kan ikke fortælle, om den tilbudte is virkelig er frisklavet i iskiosken eller er produceret i en anden virksomhed. Hvis isbarejere allerede har deres issortiment færdiglavet, aftappet og dekoreret med passende mad på overfladen afhængigt af typen, ser denne is ud som om den er frisklavet på stedet. Hvis de også annoncerer med information som "fra deres egen produktion", bekræfter de dette indtryk og narrer efter vores mening kunderne.
Udsagn som "hjemmelavet" eller "fra egen produktion" bør derfor defineres ved lov, så købere tydeligt kan genkende forskelle i håndværksproduktion. Iselskere bør også kunne finde ud af ingredienserne, inklusive alle tilsætningsstoffer.
Hvis du værdsætter original smag, naturlige råvarer og frisk produktion, skal du spørge, hvor isen kommer fra, og hvilke ingredienser der er i den.
Disse udtryk giver i det mindste en første orientering
Uanset om det er selvfremstillet eller industrielt fremstillet: Retningslinjerne for is i den tyske fødevarekode specificerer minimumskrav til visse betegnelser:
- Flødeis indeholder mindst 50 procent mælk og mindst 270 g hele æg eller 90 g æggeblomme pr. liter mælk og uden yderligere vand.
- Flødeis indeholder mindst 18 procent mælkefedt fra den fløde (fløde), der bruges til fremstillingen.
- Mælkeis indeholder mindst 70 procent mælk.
- Is indeholder mindst 10 procent fedt fra mælk.
- Frugtis skal indeholde mindst 20 procent frugt.
- Frugtis indeholder mindst 8 procent af fedtet fra mælk og en tydelig frugtsmag.
- "(frugt)sorbet" må ikke indeholde mælk eller mælkekomponenter. Frugtindholdet er normalt mindst 25 procent (bortset fra citrusfrugter, andre meget sure frugter eller frugter med en meget intens smag eller en tæt tekstur såsom mango, passionsfrugt eller guava).
Hvis der derimod kun står på emballagen "flødeis" , kan produktet også indeholde vegetabilsk fedt, mest kokosfedt. Dette er billigere for producenterne og af lavere kvalitet end mælkefedt.
De vejledende principper omhandler også nogle individuelle typer is. For eksempel en producent, der putter chokoladestykker på emballagen af deres "Chokoladeis" skal indeholde chokolade, ikke kun kakao, i ismassen. Dette gælder også for "vanilje is" for hvilket producenten hævder "vanilje" eller afbilder vaniljeblomster eller -bælge på pakningen. Her skal smagen udelukkende komme fra malede vaniljekorn, vaniljeekstrakt og/eller naturlig vaniljearoma. "Vanilje-smag is," på den anden side indikerer brugen af kunstig vanillin.
Med alt dette er det dog vigtigt at vide, at disse vejledende principper er frivillige mål. Et markedstjek af fødevaresikkerhedsprojektet i 2018 viste, at ikke alle producenter overholder disse minimumsstandarder. I tilfældet med chokolade, vanilje og jordbær fandt forbrugernes fortalere adskillige produkter, der ikke levede op til retningslinjerne for is.
Hvis du vil være helt sikker på, hvad isen indeholder, skal du studere de små trykte ingredienslister i supermarkedet. I iskiosken skal der derimod udover en passende betegnelse kun være en henvisning til allergener og enkelte tilsætningsstoffer, for eksempel ”med farvestoffer”, på isbeholderen. Der er ingen pligt til at oplyse om ingredienser.
