Kvæder: Den glemte kernefrugt

Vores oldemødre satte stadig pris på kvæderne og brugte dem til at fremtrylle kvædekompot, kvædebrød og mange andre lækkerier på bordet. Kvæden er også en frugt med store effekter.

Kvæder – En helt særlig slægtning til æbler og pærer

Kvæden (Cydonia oblonga) var engang en meget eftertragtet frugt – i dag er den en af ​​de glemte frugttyper, der allerede er omgivet af legender. Så mange mennesker tror, ​​at kvæden er en mellemting mellem et æble og en pære. Der er såkaldte æblekvæder og pærekvæder; disse betegnelser henviser dog kun til den respektive form.

Ikke desto mindre er kvæder, æbler og pærer i familie med hinanden, fordi de alle tilhører kernefrugtarten fra rosenfamilien og derfor har visse ligheder med hensyn til anatomi og ingredienser. Og alligevel har kvæden en noget stædig karakter sammenlignet med sine populære slægtninge.

Det solide bid i en frisk kvæde har ofte ført til, at frugten straks er blevet forbudt på menuen. Af de omkring 200 kvædesorter er det kun meget få, der er spiselige i rå tilstand, fx B. honningkvædesorten. Normalt er den lyse gule hud og kødet ekstremt hårdt. En anden speciel egenskab ved kvæden er filten dun på skindet, som smager meget bittert og derfor skal fjernes.

Så hvis du er klar til at lære kvæden lidt bedre at kende, vil du hurtigt indse, at den er en sand skat både i køkkenet og i naturmedicinen.

Kvæden – en frugt med tradition

Kvæden kommer oprindeligt fra det vestlige Asien. Det siges at være blevet dyrket i Kaukasus for omkring 6,000 år siden. I det antikke Grækenland blev kvæden først dyrket omkring 600 f.Kr. beskrevet. Hun var et symbol på lykke, kærlighed og frugtbarhed.

De gamle grækere brugte honning til at konservere kvæder. Den såkaldte "Melimelon" tjente som en kilde til styrke for de syge og som forsyninger for rejsende. Følgelig omtalte portugiserne senere kvæden som "marmelo", hvilket stadig afspejles i ordet "marmelade".

Kvæden har en meget lang tradition som en speciel plante. Selv Hippokrates, antikkens mest berømte læge, ordinerede kvæde mod mave-tarmproblemer og feber. Udover frugtkødet og skrællen bruges kvædens frø og blade også i naturmedicin.

De gamle romere introducerede kvæden omkring år 200 f.Kr. i udseende. De kaldte frugten "uldæble" på grund af dets dunede skind og bragte den til Centraleuropa, hvorfra den spredte sig til det fjerne nord. I dag dyrkes kvæden hovedsageligt i Middelhavsområdet, men har også en fast plads i mange hushaver i de centraleuropæiske lande.

Kvædens næringsstoffer

I de seneste årtier er kvæden blevet skubbet mere og mere ud af det europæiske marked, men på det seneste ser den ud til at opleve et lille comeback. Især unge mennesker er interesserede i de næringsstoffer, der kendetegner disse vidunderlige frugter.

Kvæder består af næsten 85 procent vand og har kun 40 kcal.

Ved 40 kcal er kalorieindholdet i 100 g frisk kvæde relativt lavt sammenlignet med anden frugt. Denne værdi er fx. med samme mængde æbler er det 52 kcal og med bananer er det endda 95 kcal. Kvæder er derfor – som stort set enhver anden frugt – vidunderlige som mellemmåltid eller dessert. Helt anderledes forholder det sig med kaloriebomber som kartoffelchips, der indeholder omkring 535 kcal pr. 100 g.

Tilberedningen af ​​maden er dog altid afgørende. Som regel kan kvæder ikke spises rå, så forarbejdede produkter, der indeholder meget raffineret sukker, lægges ofte på tallerkenen. For eksempel kan 100 g kvædemarmelade indeholde hele 66 g sukker. Det er derfor vigtigt at se nærmere på sukkerindholdet på emballagen. Det er selvfølgelig bedst selv at behandle kvæder, men med lidt sukker bruges sukkererstatninger som xylitol.

Er kvæde tilladt med low carb?

Udtrykket low-carb definerer en lang række diæter, der har én ting til fælles: at reducere kulhydratindholdet i kosten. Antallet af kulhydrater, der kan indtages, kan dog variere meget. I tilfælde af den ketogene diæt, f.eks. er 0 til 20 g kulhydrater tilladt om dagen, med en diæt med moderat lavt kulhydratindhold er det 20 til 50 g kulhydrater om dagen. Kvæden kan derfor tillades i én low-carb diæt, men kun i begrænset omfang eller slet ikke i en anden.

Det er også altid afgørende, hvilke kulhydrater der er tale om. Det tilhørende grovfoder bør ikke undværes, da det i høj grad bidrager til at opretholde sundheden. For eksempel har en omfattende gennemgang ved University of Leeds vist, at risikoen for hjertekarsygdomme kan reduceres med et højere fiberindtag.

Blandt kvædens kostfibre er pektinerne særligt bemærkelsesværdige. De tilhører gruppen af ​​opløselige kostfibre, der har en særlig gavnlig effekt på tarmene.

Kvæder: Pektins sundhedsfremmende kraft

Pektiner er også slimhinder, der har evnen til at gelere og dermed binde store mængder vand. Kvæder øger dermed tarmens volumen, stimulerer fordøjelsen og regulerer afføringen.

I mave-tarmkanalen sørger pektiner for, at nogle af de fedtstoffer, galdesyrer og kolesterol, der følger med maden, bindes og derefter udskilles. Sukker optages også meget langsommere, når pektiner er til stede i tarmen, så de holder blodsukkerniveauet i skak.

I mellemtiden har flere undersøgelser allerede vist, at pektiner på denne måde kan sænke kolesteroltallet og forebygge diabetes og hjertesygdomme. ( 10 )

Pektiner er også i stand til at have en positiv effekt på tarmfloraen ved at fremme væksten af ​​gavnlige bakterier. På denne måde patogen, z. B. diarréfremkaldende mikroorganismer undertrykkes.

Da pektiner i tarmen også indeholder uønskede stoffer som fx B. Binder tungmetaller, hjælper kvæder organismen i afgiftningen.

Selv radioaktive partikler som cæsium, strontium eller plutonium bindes af pektiner og udledes gennem tarmene, som det kendes fra pektin givet til børn i Hviderusland, der blev såret af Chornobyl.

Takket være pektin kan især det radioaktive cæsium 137 tilsyneladende hurtigt elimineres, før det ophobes i organer og muskler. Hvis børnene i den russiske undersøgelse på det tidspunkt indtog uforurenet mad på samme tid, var de i stand til at udskille 30 til 40 procent af cæsium inden for tre uger. Uden pektin var det kun 15 til 30 procent.

Den glykæmiske belastning af kvæde

Kvæder har et glykæmisk indeks (GI) på 35 (værdier op til 55 betragtes som lave). GI fortæller dig, hvilke effekter en kulhydratholdig mad har på blodsukkerniveauet. Jo højere GI, jo mere stiger blodsukkerniveauet efter at have spist. Ulempen er, at GI altid refererer til 100 g kulhydrater i den respektive mad – uanset hvor højt kulhydratindholdet pr. 100 g mad faktisk er. Derfor er det bedre at være opmærksom på værdierne af den glykæmiske belastning (GL).

GL refererer til antallet af kulhydrater pr. portion. 100 g friske kvæder har en lav GL på 2.5 (værdier op til 10 betragtes som lave). Fødevarer med en lav værdi giver langsigtet energi og forårsager ikke trang.

Men som allerede forklaret spises kvæder for det meste i forarbejdet form. Og for kvædegele tilberedt med sukker er GI 65 og GL 38. Det viser tydeligt, hvor vigtigt det er at tilberede mad på en sund måde og derfor lavt sukkerindhold.

Kvæder mod fructoseintolerance

Kvæde indeholder ikke så meget sukker som andre frugter, nemlig 7.3 g pr. 100 g frugt – i samme mængde druer er det mere end dobbelt så meget. Fructoseindholdet i kvæden er dog tilstrækkeligt til at udløse symptomer på fruktoseintolerance. Fructose-glukose-forholdet er heller ikke afbalanceret, hvilket yderligere begrænser tolerabiliteten. Kvæde bør derfor undgås helt i ventetiden på 2 til 4 uger. Som følge heraf er der mulighed for, at kvæde kan tolereres i tilfælde af fructoseintolerance.

Kvæder er rige på antioxidanter

Nu hvor du ved, at kvæde ikke har meget at tilbyde med hensyn til mikronæringsstoffer, undrer du dig måske over, hvad der egentlig gør denne frugt så sund. Men udover C-vitamin og kobber indeholder kvæde også en række andre antioxidantstoffer, især flavonoider, som beskytter kroppens celler mod frie radikaler og kan modvirke forskellige sygdomme. Dette omfatter stoffet quercetin, som allerede er blevet kåret til kongen af ​​alle flavonoider af forskere.

En række undersøgelser har vist, at quercetin har antiinflammatoriske og anti-allergiske virkninger og hæmmer væksten af ​​bakterien Helicobacter pylori. lever i maven og siges at være ansvarlig for udviklingen af ​​gastritis og mave- og duodenalsår og endda mavekræft. Derudover hjælper quercetin med at forhindre gigt, hjerte-kar-sygdomme og kræft.

Quercetin findes specifikt i kvæsens skræl. Mens der er 18 mg quercetin i 100 g af skrællen, indeholder den rene frugtkød kun spor af det. Du kan bruge skålen smukt til at lave te, som vi vender tilbage til om et øjeblik.

Derudover indeholder kvæden tanniner, som også kan bidrage til en positiv effekt på fordøjelsen. De såkaldte tanniner bruges allerede i medicin på grund af deres astringerende virkning som hæmostatisk middel og ved infektioner. Selv med arteriosklerose siges tanniner at være gavnlige.

Virkningerne af kvæde: et overblik

I deres review-undersøgelse udtalte forskere fra University of Sargodha i Pakistan, at alle dele af kvæden har meget gode egenskaber.

Ud over de allerede nævnte ingredienser anførte steroider, glykosider og organiske syrer som fx B. æblesyren, som kan være nyttig ved fibromyalgi i kombination med magnesium.

Kvæden inkluderer:

• antioxidant
• anti-inflammatoriske
• antibakteriel og antiviral
• hostelindring
• dræning
• leverbeskyttende
• mod diarré
• kolesterolsænkende
• antidepressivum

Kvæden kan derfor primært hjælpe forebyggende, men kan også integreres i kosten ved talrige sygdomme og dermed have en positiv effekt på kroppen. De relevante sygdomme omfatter B. allergi, diabetes, hepatitis, luftvejs- og urinvejsinfektioner, influenza, mave-tarmsygdomme, sår, sår og cancer.

Kvæde i kræftforskning

I 2010 blev den første rapport om kvædes potentiale som en anti-kræftfødevare offentliggjort i Journal of Agricultural and Food Chemistry. Portugisiske forskere fra universitetet i Fernando Pessoa undersøgte kvædes hæmmende egenskaber i forhold til menneskelige kræftceller.

Mens kvædebladekstrakten stoppede væksten af ​​tyktarmskræftceller, viste ekstrakter fra frugten og frøene en stærk effekt mod nyrekræftceller. Forskerne kom til den konklusion, at kvæden kan være nyttig både til forebyggelse og behandling af tumorer.

Disse fund er siden blevet bekræftet af yderligere undersøgelser, hvorved kvædeekstrakter også har været i stand til at forhindre vækst og spredning af prostata- og brystkræftceller. Flavonoider er blevet identificeret som de mest effektive ingredienser i kræft.

Franske videnskabsmænd har også fundet ud af, at der ikke kunne opnås tilfredsstillende resultater med individuelle, isolerede aktive ingredienser – sammenlignet med den naturlige kombination af aktive ingredienser i kvæde.

Kvæde næsespray virker mod pollenallergi

Allergi skyldes en funktionsfejl i immunsystemet, som reagerer på normalt harmløse stoffer (allergener). En vigtig del af immunforsvaret er de såkaldte mastceller, som findes i hele kroppen. Indeni er der forskellige budbringerstoffer som fx B. histaminen.

Hvis histamin frigives i for store mængder, som det er tilfældet ved allergi, er de typiske symptomer f.eks. B. betændelse, forsnævring af bronkierne og kløe. Konventionelle læger ordinerer ofte antihistaminer, som nogle gange kan føre til hovedpine, mave-tarmproblemer og hårtab.

Det er allerede bevist i laboratoriet, at kvæde kan hæmme frigivelsen af ​​histamin. I 2016 undersøgte tyske forskere fra University Medical Center Freiburg, hvor godt en kvæde-citron-næsespray brugt på mennesker virkede.

43 frivillige med pollenallergi, som var opdelt i to grupper, deltog i den tilsvarende undersøgelse. Den ene gruppe blev behandlet med næsesprayen i en uge, den anden med placebo. Undersøgelserne viste, at næsesymptomerne kunne lindres væsentligt ved hjælp af den antiallergene næsespray (f.eks. fra Weleda). Ingen bivirkninger blev observeret.

Gastroøsofageal reflukssygdom: Kvædesirup virker bedre som syreblokker hos børn
I de vestlige industrilande må en fjerdedel af befolkningen kæmpe igen og igen med halsbrand eller sure opstød. Når disse symptomer opstår regelmæssigt, kaldes det gastroøsofageal reflukssygdom (GERD).

Med endnu flere børn, der lider af GERD, har iranske forskere fra Shiraz University of Medical Sciences undersøgt, om kvædesirup kan hjælpe små patienter. 80 berørte børn, som blev tildelt to grupper, deltog i den syv uger lange undersøgelse. Børnene i gruppe 1 fik 0.6 ml kvædesirup pr. kg kropsvægt pr. dag, mens børnene i gruppe 2 blev behandlet med 1 ml omeprazol.

Omeprazol er et almindeligt lægemiddel fra gruppen af ​​protonpumpehæmmere, der kan være forbundet med adskillige bivirkninger.

Undersøgelsen viste, at efter fire uger blev symptomerne forbedret ligeligt hos alle børn, uanset alder. Så omeprazol og kvædesirup var det samme. Efter syv uger havde børn under 5 år i kvædegruppen reduceret deres symptomer endnu mere end dem i omeprazolgruppen.

Forfatterne kom til den konklusion, at kvædesirup er det foretrukne lægemiddel til børn med GERD, især da der ikke blev observeret nogen bivirkninger.

Kvædesiruppen, der blev brugt i undersøgelsen, bestod af 37 procent vand, omkring 50 procent vandig frugtekstrakt og 12 procent sukker og kan derfor også laves derhjemme.

Kvæde i traditionel folkemedicin

I traditionel medicin bruges kvædens frugtkød, skræl og blade, men primært kvædefrø, fordi de er særligt rige på slim.

Kvædeslim og kvædete: Internt brug

Det såkaldte kvædeslim kommer z. B. mod hoste, ondt i halsen og diarré. Tilberedningen er meget nem: læg blot kvædefrøene i blød i varmt vand i et par timer, indtil der dannes slim (1 tsk frø pr. kop).

Du kan også bruge frøene til at lave te. Kog 2 teskefulde kvædefrø i en kop vand i cirka fem minutter. Si derefter frøene og nyd teen. Anvendelsesområder omfatter fordøjelsesbesvær, søvnløshed og rastløshed.

Vigtigt: Ved alle interne anvendelser med kvædekerner er det vigtigt, at de tilberedes hele og sigtes før indtagelse. De indeholder glykosidet amygdalin, hvorfra den giftige blåsyre vil blive spaltet af, når den knuses eller tygges.

Du kan også bruge kvædeskålen til at tilberede te. Kog kvædeskallen i en kvart liter vand og lad den trække i 5 minutter. Denne te hjælper med ondt i halsen, renser og afgifter.

Kvæden er god for huden

Det er ikke tilfældigt, at kvæde bruges i adskillige hudplejeprodukter. Da kvædeslim har en anti-irriterende og anti-inflammatorisk effekt, er den ideel til at fremskynde sårheling og heling af revnet, stresset, solskadet og/eller betændt hud.

Kvædeslimet kan blot påføres det hudområde, der skal behandles – fx B. i form af en ansigtsmaske – påføres. Derudover bruges kvædeslim i form af omslag til behandling af forbrændinger, ømme brystvorter og hæmorider.

Kvædevoksen er på hudens skræl. Den har funktionen som et beskyttende dække, der beskytter frugten mod ydre påvirkninger i naturen og beskytter plantevævet mod vandtab. Denne egenskab gavner også vores hud. Undersøgelser har allerede vist, at kvædevoks har beroligende og hududglattende egenskaber, styrker hudbarrieren og hjælper huden til at blive mere fugtet.

Du kan få kvædevoks ved at rive kvæderne, skrælle dem forsigtigt, fylde et glas en tredjedel med skrællen og hælde en olie af høj kvalitet over (f.eks. jomfruolivenolie eller mandelolie). Stil derefter glasset på et mørkt, ikke for varmt sted (ca. 18 til 20 °C), og vend det på hovedet en gang om dagen. På den måde går både de æteriske olier og kvædevoksen i vegetabilsk olie. Efter to uger kan du si olien.

Du kan bruge kvædeolien direkte som plejeolie og massere den tyndt ind i den stadig fugtige hud efter bruseren.

Kvædehonning og kvædekompot

Kvæden beviser, at "medicin" kan smage lækkert. Den såkaldte kvædehonning er for eksempel ideel til at søde teer og hjælper fx B. ved mave- og tarmproblemer. Skær en pillet kvæde i aflange stave og bland dem med honning. Lad kvædehonningen trække i mindst et par dage før brug.

Kvædekompot siges også at give lindring af gigt og gigt. Skær en pillet kvæde i stykker og kog dem i lidt vand, indtil de er bløde. Tilsæt derefter lidt kokosblomstsukker eller honning og kanel.

Dyrkning af kvæde

Høstmængderne afslører, at kvæden er et nicheprodukt. Omkring 700,000 tons kvæde og til sammenligning høstes 87 millioner tons æbler på verdensplan hvert år. Kvædetræerne elsker varme og tørre områder. Det vigtigste kvædedyrkende land er Tyrkiet, tæt fulgt af Kina og Usbekistan. De vigtigste europæiske vækstlande er Serbien og Spanien.

Ifølge det bayerske statsinstitut for vindyrkning og havebrug dyrkes kvæder sjældent i tysktalende lande. I Tyskland er omkring 450 virksomheder dedikeret til dyrkning på et samlet areal på 91 hektar. Kvædetræerne findes hovedsageligt i husets haver. De fleste kvæder er til hjemmeforbrug, men de sælges også på landmandsmarkeder og gårdbutikker. Det er derfor meget muligt at købe lokale kvæder.

Hvornår er kvæder i sæson?

Kvæder – som enhver anden frugt og grøntsag – fås nu hele året rundt. Sæsonen for lokal frugt varer fra september til november.

Kvæden: køb og opbevaring

Kvæder findes desværre sjældent i supermarkeder, men du kan ofte finde dem på markeder. Pærekvæder har den fordel, at deres kød er blødere. Men fx B. til at fremstille kvædemarmelade eller kvædegele er æblekvæder bedre egnet, fordi de smager mere aromatisk.

Efter høst kan kvæder opbevares i op til to måneder på et tørt og køligt sted, gerne i kælderen. Men hvis kvæderne er modne, kan du opbevare dem i grøntsagsskuffen i køleskabet i cirka to uger. Det er under alle omstændigheder vigtigt, at opbevaringsstedet forbliver frostfrit. Den ideelle temperatur er mellem 0 og 2 grader Celsius.

Brunlige pletter vil med tiden blive synlige på huden, men disse påvirker ikke smagen. Senest vil det være tilrådeligt at få kvæderne ud af deres dvale og behandle dem. Du kan koge, dehydrere eller juice dem for at forlænge deres holdbarhed.

Du kan også fryse kvæderne. Det er bedst at skrælle, udkerner og blanchere frugten på forhånd. De fryser ikke godt rå. Frosset kvæde kan opbevares i cirka et år.

Tip: Da den intensive kvædeduft nemt kan overføres til andre fødevarer under opbevaring, bør frugterne opbevares separat.

Forarbejdningen af ​​kvæden

Kvæder behandles på samme måde som æbler og pærer. Inden den tilberedes, er det dog meget vigtigt at gnide kvæden med en ren klud for at fjerne de fine, behårede dun. Tag derefter stilken af, vask frugterne godt og skræl dem – alt efter opskriften – med grøntsagsskrælleren.

Du kan derefter bruge en kniv til at skære kødet af hele vejen rundt, tæt på kernen, og skære eller skære i strimler eller skiver.

Husk, at kvædeindholdet af pektin falder, efterhånden som det modnes. Hvis du vil bruge kvædens geleringseffekt i madlavningen, bør du derfor ikke bruge modne frugter.

Kvæden i køkkenet – en fristende delikatesse

Kvæder udstråler en forførende duft og smager et sted mellem pærer, æbler, citroner og roser. Som du allerede ved, er de fleste kvæder uspiselige rå, men smager vidunderligt, når de koges, stuves og bages.

Kvæder koges oftest ned for at lave kvædemarmelade, kvædepuré eller kvædegele. På grund af det høje pektinindhold er brugen af ​​et geleringsmiddel ikke absolut nødvendigt. Du skal blot koge kvæderne lidt længere, så pektinet kan fjernes helt fra dem.

Kvæder er også ideelle til at lave lækre frugtkager. Du kan lade din fantasi få frit løb, fordi kvæder harmonerer perfekt med andre frugter og bær.

En særlig sød specialitet er kvædebrød. Det her er faktisk ikke brød, men en konfekt, der før var en fast bestanddel på juletallerkenen. Fortykket kvædepuré blandes med sukker, fordeles ca. 1 cm tykt på en bageplade, tørres i ovnen og skæres derefter i romber ca. 3 cm store.

Kvæder bruges også til at lave kvædesaft, kvædesirup, kvædelikør og kvædevin.

Tip: Citronsaft er en god hjælp til at forhindre, at frugtkødet bliver brunt under forarbejdningen.