Micah Stanley
Radiser er rige på vitaminer, har en god del af varmen, og har desuden en antibiotisk og antioxidant effekt. At nyde det – for eksempel i en salat – er også gavnligt for helbredet, især i tilfælde af luftvejssygdomme.
Radisen: Magisk med røde kinder
Den sfæriske og knaldrøde radise ser så fortryllende ud, at den ser ud til at være udsprunget fra en anden verden. Det er stadig uklart, hvor det kommer fra, og hvilken plante det egentlig kommer fra.
Én ting er dog ubestridt: Radisen er en meget sund grøntsag, der fascinerer både unge og ældre på grund af dens varme og krydrede smag. Det er ikke uden grund, at livligt udseende børn med røde kinder nogle steder kaldes radiser.
Radiseblade: Spiselige og nærende
Radisen skylder sit navn til det latinske ord radix, som betyder rod. Den populære grøntsag vokser under jorden. Det er dog ikke rigtig en rod, men en såkaldt lagerknold på cirka fire centimeter tyk, som først derefter efterfølges af den tynde rod. Desværre bliver disse, ligesom de grønne blade, for det meste smidt ud, selvom de også er spiselige og sunde.
Både radiserne (Raphanus sativus var. sativus) og de spiselige radiser som fx hvidølræddike hører til radiserslægten, de er varianter af haveræddike. Radiser har meget tilfælles med hensyn til smag og ingredienser, og de tilhører ligesom broccoli, rosenkål osv. korsblomstfamilien.
Sunde planter: sort genopdaget
Radiser blev nævnt for tusinder af år siden som føde- og lægeplanter. De har nogle gange en antibiotisk, kolagogue og slimløsende effekt og bruges stadig i traditionel medicin mod hoste, appetitløshed, fordøjelsesproblemer og lever- og galdeblærelidelser.
Ifølge kilder var radisen først i stand til at etablere sig i Europa i det 16. århundrede, begyndende med Frankrig. Grå og gulbrune sorter blev engang dyrket i en række forskellige former, snart overskygget af den attraktive røde og sfæriske radise.
Uanset om de er ovale, cylindriske eller strakte: i mellemtiden er radiser med forskellig form og farve meget populære. Ud over den populære røde er der også hvide, pink, violette, gule og brune og endda tofarvede varianter på tilbud. Til de særlige kendetegn hører den kegleformede hvide istapsvariant, der minder om små ølradisser og ofte spises kogt, eller den cylindriske rød-hvide Duett-variant.
Næringsstofferne fra friske radiser
Friske radiser er 94 procent vand og er med 15 kcal pr. 100 gram en meget kaloriefattig snack. De sprøde grøntsager indeholder også:
- 1 g protein
- 0.1 gram fedt
- 2 g kulhydrater (absorberbare)
- 2 gram kostfibre
Det skal understreges, at radiser næsten ikke indeholder kulhydrater, og halvdelen af dem er fibre. Disse har en positiv effekt på fordøjelsen, sikrer en lang mæthedsfornemmelse, og modvirker trang. De knasende radiser egner sig derfor vidunderligt til at pifte en hyggelig tv-aften op i stedet for chips og lignende.
Vitaminer og mineraler i radiser
Med hensyn til vitale stoffer skinner radisen igennem sin mangfoldighed. Den indeholder i alt mere end 20 vitaminer og mineraler. 100 gram friske radiser indeholder u. følgende værdier, hvor RDA (Recommended Daily Allowance) altid angiver andelen af det daglige behov:
- 50 mcg K-vitamin (71.4 procent af RDA): Dette er vigtigt for knogledannelse, blodkars sundhed og blodpropper.
- 30 mg C-vitamin (30 procent af RDA): Antioxidanten styrker immunforsvaret og virker forebyggende mod forskellige sygdomme som f.eks. B. Kræft.
- 24 µg vitamin B9 (6 procent af RDA): Også kendt som folinsyre, er det involveret i produktionen af feel-good-hormonerne serotonin, noradrenalin og dopamin, såvel som i blodkars sundhed og sikring af sund embryonal udvikling.
- 1.5 mg jern (12 procent af RDA): Sporstoffet er celledannende og essentielt for ilttransport gennem de røde blodlegemer.
- 255 mg kalium (6.4 procent af RDA): Dette spiller en vigtig rolle i cellernes elektrolytbalance og styrker nervesystemet, muskelfibrene og hjertet.
- 53 µg kobber (4.2 procent af RDA): Understøtter jernabsorption, har en anti-inflammatorisk effekt og bruges til behandling af gigtsygdomme.
Sennepsolier har en antibiotisk og afgiftende virkning
Som man siger, er det, der smager varmt, sundt. Dette gamle ordsprog gælder også for radiser. Sennepsolierne er ansvarlige for den peberagtige smag. Disse opstår, når de sprøde grøntsager bides i eller hakkes på anden måde. For så kommer sennepsolieglykosiderne i radisen i kontakt med enzymet myrosinase, som også er til stede der. Først nu bliver radisen varm. Af radise-sennepsolierne fortjener særlig omtale stoffet allylisothiocyanat (AITC), som er dannet af sennepsolien glycoside sinigrin.
Forskellige undersøgelser, såsom forskere, såsom dem ved Roswell Park Cancer
Institutter i New York har vist, at AITC har en antibiotisk effekt, beskytter mennesker mod patogener som bakterier og svampe, beskytter mod betændelse og har en forebyggende effekt på tumorer som blærekræft. Det er også interessant, at biotilgængeligheden af AITC er ekstrem høj sammenlignet med andre sennepsolier og er på utrolige 90 procent.
Sennepsolien sulforaphane – som også findes i broccoli, blomkål osv. – har en stærk antioxidanteffekt og kan uskadeliggøre mavesårsfremkaldende Helicobacter pylori. Derudover er denne sennepsolie i stand til at dræbe kræftceller og beskytte kroppen mod toksiner. Ifølge en undersøgelse ved University of Arkansas for Medical Sciences er sulforaphane endda i stand til at neutralisere de toksiner, der findes i kræftlægemidlet doxorubicin, som ellers ville angribe hjertemusklen.
Røde pigmenter i radiser fremmer sundheden
Som enhver anden korsblomstret plante indeholder radiser ikke kun nogle få sennepsolieglykosider, men mange forskellige og talrige andre sekundære plantestoffer. De arbejder alle sammen meget stærkere, end det ville være muligt alene. Disse omfatter helt specielle naturlige farvestoffer, der giver den røde radise dens slående farve.
Forskere fra Universiti Putra Malaysia kiggede nærmere på disse såkaldte anthocyaniner i 2017 og fandt ud af, at de har antioxidante og antimikrobielle egenskaber, gavner øjnene, fremmer neurologisk sundhed, modvirker betændelse og som et resultat beskytter mod talrige lidelser såsom fedme, diabetes , hjerte-kar-sygdomme og kræft kan beskytte. Vi anbefaler artiklen: Anthocyaniner beskytter mod kræft.
Radiser reducerer risikoen for diabetes
Diabetikere har også gavn af øget radiseforbrug. Så undertrykt z. Ifølge de seneste fund øger sulforaphan eksempelvis sukkerproduktionen i levercellerne og forbedrer glukosetolerancen, hvilket betyder, at kroppen ikke længere reagerer så kraftigt på kulhydratforbruget med blodsukkerudsving og kan bearbejde sukkeret bedre.
Ifølge en oversigtsundersøgelse ved Jordan University of Science and Technology kan radisers antidiabetiske virkning tilskrives forskellige virkningsmekanismer: Først og fremmest øger de indeholdte antioxidanter kroppens egne forsvarsmekanismer og reducerer oxidativt stress. Begge effekter reducerer risikoen for diabetes.
Derudover reguleres blodsukkerniveauet ved at fremme glukoseoptagelsen i cellen, samtidig med at glukoseoptagelsen i tarmen sænkes.
Det er selvfølgelig ikke sådan, at diabetikere kan slippe af med deres lidelser blot ved at spise radiser. Ikke desto mindre har videnskaben længe været enige om, at sygdommen kan undgås og endda helbredes hos mange af dem, der er ramt af tilstrækkelig motion, vægtkontrol og en afbalanceret kost. Korsblomstrede planter som radiser siges at have et helt særligt forebyggende potentiale, hvilket også blev bekræftet af en undersøgelse på The Affiliated Hospital of Qingdao University i 2016.
Radiser sælges over hele verden og fås hele året rundt i tysktalende lande. Radiser fra lokale gårde er tilgængelige fra marts til oktober. Mens radiser stammer fra udendørs dyrkning forår og sommer, dyrkes de i drivhuse om efterår og vinter. Indholdet af sennepsolieglykosider er altid højere i udendørs radiser, så de smager normalt skarpere.
Dog er indenlandsk dyrkning ikke tilstrækkelig til at dække efterspørgslen. Importerede radiser kommer derfor hovedsageligt fra Holland, men også fra Frankrig, Italien, Ungarn, Israel og endda Florida. Hvis du er afhængig af regionale radiser, støtter du bønderne i din region og yder et vigtigt bidrag med hensyn til økologisk balance.
Når du køber, bør du sørge for, at radiserne er faste at røre ved, har en lys farve og ikke er plettet. Bladene skal være grønne (ikke gule) og ikke hængende. Derudover bør du satse på økologiske radiser, da de indeholder flere bioaktive stoffer og byder på mange andre fordele:
Økologiske radiser er sundere
Selvom rodfrugter generelt er lavere i restkoncentrationer end blad- og frugtgrøntsager, da den spiselige del under jorden ikke er så direkte udsat for pesticider, bliver der alligevel målt rester her igen og igen. Du bør vælge økologiske radiser, især hvis du også vil nyde bladene. Ifølge Federal Office for Consumer Protection var konventionelt dyrkede radiser blandt de produkter med flest klager i 2015.
I 2016 viste analyser ved Kemikalie- og Veterinærundersøgelseskontoret i Stuttgart, at 13 af de 14 radiseprøver fra konventionel dyrkning i Tyskland og i udlandet var forurenet med rester, hvoraf 11 prøver viste flere rester. Den maksimale mængde blev endda overskredet i 3 prøver. Der blev opdaget chlorater, som kan føre til en hæmning af jodoptagelsen over tid, og det højst sandsynlige kræftfremkaldende herbicid chloral-dimethyl, som ikke længere er tilladt i tysktalende lande).
Derudover indeholder økologiske radiser væsentligt færre nitrater, som forekommer naturligt i jorden og bruges af planter som næringsstoffer. Problemet er dog, at jorden i konventionelt landbrug er overgødet og nitratindholdet som følge heraf ofte er for højt. Dette kan føre til helbredsproblemer, især hos børn, da nitrater i kroppen omdannes til giftige nitritter og i sidste ende til nitrosaminer, som igen anses for at være kræftfremkaldende.
Høst radiser og radisespirer selv
Hvis du har en have eller altan, kan du spise dine egne radiser fra maj til oktober. Planterne kan dyrkes uden større indsats, en lys, delvis skyggefuld placering og et konstant fugtniveau er vigtigt. En enkelt altankasse på omkring 100 x 20 centimeter er nok til at høste omkring 40 radiser.
Du kan også dyrke særligt sunde radisespirer derhjemme. Nogle af dem er kendetegnet ved et endnu højere næringsindhold end selve lagerknolden. B. 3 gange så meget protein og cirka dobbelt så meget C-vitamin og jern. Når du køber frø, bør du sikre dig, at de også egner sig til at spire.
Udblød frøene i koldt vand i cirka 12 timer. De spirende frøplanter placeres derefter i en spiremaskine og vandes og skylles mindst to gange om dagen. Det er vigtigt, at vandet godt kan løbe af, fordi frøene ikke må ligge i vandet. Du kan nyde dine spirer allerede efter tre til fem dage – efter grundig vask.
I de første par dages spiring kan radiser udvikle fine fibrøse rødder, der kan forveksles med skimmel på grund af deres pelsede, dunede udseende. Lugttesten hjælper: Hvis frøplanterne lugter frisk og ikke muggen, er alt i orden. Yderligere information kan findes under Tegn selv trin.
Da radiser ikke er lagrede grøntsager, har de en begrænset holdbarhed. Du kan dog roligt opbevare dem i en plastikpose i fryseren i dit køleskab i mindst en uge. Eller du kan pakke radiserne ind i et fugtigt klæde og lægge dem i en overdækket glaskrukke. Da bladene fjerner fugt fra radisen og får den til at rynke, bør du først fjerne dem med en skarp kniv og behandle dem med det samme eller opbevare dem separat (ikke længere end 1-2 dage).
Det er bedst at bruge radiserne op så hurtigt som muligt, da sennepsolierne, der giver dem deres smag, nedbrydes efterhånden som de opbevares, og grøntsagerne smager mere og mere intetsigende.
Radiser: Krydret varme i køkkenet
Sammenlignet med andre korsblomstrede planter har radiser den fordel, at de fleste foretrækker at spise dem rå. På denne måde kan værdifulde ingredienser hentes fra det fulde. Rå radiser er en ideel salatingrediens på grund af deres pebret note, men de smager også fantastisk på en skive fuldkornsbrød.
Hakkede radiser, løg og purløg blandet med kogte babykartofler er en meget let og lækker sommerret. Rodfrugterne kan også forarbejdes til aromatiske supper eller krydret pesto.
Radiser smager også skønt, når de sauteres kort i en wok med lidt olivenolie. De harmonerer meget godt med søde frugter som æbler, mango eller druer. Især i det asiatiske køkken er det almindeligt at dygtigt kombinere krydret og sød mad.
Du kan bruge de friske, krydrede radiseblade i salater eller andre retter ligesom krydderurter. De smager særligt lækkert, når de tilberedes som spinat eller som ingrediens i grønne smoothies, supper og saucer.
