Micah Stanley
Rosenroden – også kaldet Rhodiola Rosea – er en lægeplante fra de arktiske højhøjdeområder i Sibirien. Det er en anti-stress plante, et såkaldt adaptogen. Det beskytter ikke kun mod stress, men hjælper også mod angstlidelser, depression og udbrændthedssyndrom.
Rosenrod og dens virkninger
Rosenroden (Rhodiola Rosea) er en flerårig plante, der føler sig særligt hjemme i de kolde zoner i Kina, Rusland og Nordeuropa. Den rosetformede sukkulent (sukkulentplante) har fået sit navn, fordi dens rod lugter af roser, når man skærer den.
I sine hjemlande spises rosenrodens unge blade og skud rå eller kogte som spinat – men blandes med andre grøntsager, fordi de smager lidt bittert. Stilkene spises kogte som asparges. I Nordamerika blev Rhodiola mælkesyregæret (svarende til surkål) af de indfødte før indtagelse.
Som lægeplante med overbevisende og frem for alt usædvanlige virkninger har rosenrod været kendt og brugt i de nævnte egne i mange tusinde år.
Rhodiola-rod – et lægemiddel i russisk konventionel medicin
I 1969 fik rosenrod en permanent plads i officiel russisk medicin. Den farmakologiske og farmakopékomité i det sovjetiske sundhedsministerium anbefalede medicinsk brug af flydende rosenrodsekstrakt (med 40 % alkohol) til kronisk træthed, infektioner og psykiatriske og neurologiske lidelser.
I 1975 blev ekstraktet godkendt som lægemiddel og blev straks fremstillet i stor skala.
Ekstraktet blev også givet til raske mennesker, nemlig når de var trætte, for at forbedre opmærksomhed, hukommelse og koncentration og for at øge ydeevnen på arbejdet.
Rhodiola rod – effekter på stress
I traditionel sibirisk og russisk medicin blev rosenrodspræparater brugt til at afværge stressfaktorer (faktorer, der udløser stress) og til at behandle stressrelaterede lidelser. Rhododendron er et adaptogen og derfor en plante, der holder dig stressfri.
Rhodiola kan selvfølgelig ikke klare dine huslige pligter for dig, gøre dit arbejde, opdrage dine børn eller skændes med din partner. Planten fritager dig ikke for de situationer, der forårsager stress.
Det sikrer dog, at du ikke føler dig stresset på trods af stressen, at du ikke lader stress komme til dig, og at stress ikke kan gøre dig syg. Rhodiola gør hende mere afslappet. Det gør dig stress-resistent og styrker dine nerver.
Stressfaktorer som rosenrod beskytter mod
Stressfaktorerne omfatter dog ikke kun de beskrevne overdrevne krav i familie- og arbejdslivet. Konkurrencesport og konkurrencer er også stressfaktorer.
Angreb fra skadelige bakterier er også stressfaktorer, da de stresser kroppen, indtil den besejrer dem. Oxidativ stress og frie radikaler er andre stressfaktorer. Ligeledes kræftfremkaldende stoffer, allergener eller uacceptable fødevarekomponenter.
Rhodiola beroliger følelser og styrker intellektet
Undersøgelser af de adaptogene egenskaber ved Rhodiola går tilbage til begyndelsen af den kolde krig. På det tidspunkt ledte det sovjetiske forsvarsministerium efter midler til at øge produktiviteten og effektiviteten af sine egne videnskabsmænd og astronauter. Sidstnævnte skulle være i stand til at løse vanskelige problemer, når de flyver i rummet, mens de forbliver i form og opmærksomme i lange perioder.
Sovjetiske forskere fandt ud af, at Rhodiola ikke kun kunne forbedre indlæring og hukommelse. Anlægget accelererede også hastigheden og øgede nøjagtigheden, hvormed opgaverne blev løst. Fejlraten var altid lavere, når den enkelte tidligere havde taget et Rhodiola-tilskud.
Rhodiola skinner også med en interessant effekt: den beroliger følelserne, men stimulerer samtidig intellektet – en meget praktisk effekt f.eks. B. før eksamen, præsentationer eller andre vigtige aftaler, hvor du skal være så afslappet som muligt og samtidig tid meget koncentreret og effektiv.
Rhodiola mod depression
Den antidepressive effekt af Rhodiola er særligt efterspurgt i disse dage. Det sker gennem kombinationen af de rosenrod-typiske aktive ingredienser af rosaviner, rosiridin og salidroside.
Disse plantestoffer hæmmer nedbrydningen af serotonin og andre messenger-stoffer i hjernen (f.eks. dopamin).
På denne måde sikrer de, at serotonin- og dopaminniveauerne ikke falder for meget, hvilket ville føre til dårligt humør, sløvhed og endda depression. I stedet holder de serotoninniveauet oppe, hvilket forbedrer humør og humør.
Normalt kan høje serotoninniveauer nu opnås på to måder:
- Du kan øge syntesen (nydannelsen) af serotonin el
- Hæmme nedbrydningen af serotonin ved at deaktivere enzymer (monoaminoxidaserne), som ellers ville nedbryde serotonin og sænke serotoninniveauet.
Rhodiola øger serotoninniveauet
Rhodiola kan holde serotoninniveauet oppe på begge måder.
På den ene side forbedrer Rhodiola aktiviteten af serotonin (og også dopamin) i hjernen ved at hæmme den enzymatiske nedbrydning af de to messenger-stoffer - svarende til antidepressiva.
Samtidig fremmer Rhodiola transporten af dopamin- og serotonin-prækursorer ind i hjernen, da planten øger permeabiliteten af blod-hjerne-barrieren for disse prækursorer (f.eks. for L-tryptophan).
Ikke underligt, at mange undersøgelser har vist, at rosenrodsrodekstrakt kan øge serotoninniveauet og lindre depressive stemninger.
Rosenrod – Flere effekter mod depression
For eksempel beskrev forskere i Nordic Journal of Psychiatry i 2007 et Rhodiola-studie på mennesker med mild til moderat depression. De knap 90 deltagere var mellem 18 og 70 år og var inddelt i tre grupper:
- Den første gruppe tog 680 mg rosenrodsekstrakt dagligt i seks uger.
- Den anden gruppe tog 340 mg rosenrodsekstrakt.
- Den tredje gruppe tog et placebopræparat.
Sammenlignet med placebogruppen oplevede de to Rhodiola-grupper betydelige forbedringer, blev mere følelsesmæssigt stabile og led mindre af søvnløshed end før.
I 2015 offentliggjorde tidsskriftet Phytomedicine resultaterne af et placebokontrolleret fase II-studie med 57 deprimerede personer, som tog enten et rosenrodsekstrakt eller sertralin, et almindeligt antidepressivum fra gruppen af serotoningenoptagshæmmere (SSRI), i 12 uger.
Rhodiola førte til en lignende forbedring i depressive tilstande som det antidepressive middel, men havde langt færre bivirkninger end det syntetiske stof.
Derudover har rosenrodsekstrakt evnen til at beskytte nervecellerne i hjernen mod angreb fra hydrogenperoxidradikaler og glutamat. Salidroside holdes ansvarlig for denne beskyttende effekt.
Kombinationen af antidepressive, neurobeskyttende (beskytter nerveceller), stimulerende, anti-træthed og selvfølgelig stressbekæmpende effekter gør Rhodiola til et så effektivt middel mod depressive stemninger.
Rosenroden til eksamensstress
I en undersøgelse tog studerende, der led af eksamensrelateret træthed, Rhodiola i 20 dage under deres eksamensforberedelsesperiode.
Signifikante forbedringer blev observeret inden for områderne fysisk kondition, mental ydeevne og neuromotoriske tests. (Neuromotorisk funktion beskriver koordineringen af hjernefunktion og kropsbevægelse).
Ikke alene klarede de studerende sig væsentligt bedre, end de gjorde før Rhodiola-behandlingen, men de klarede sig også meget bedre end placebogruppen.
Rosenroden i skifteholdsarbejde
Samme år fandt en dobbeltblind undersøgelse med 56 unge og raske læger sted. Den ene gruppe fik Rhodiola i to uger i løbet af nattevagten, den anden en placebo. Så skiftede grupperne. Det blev tydeligt vist, at den respektive Rhodiola-gruppe altid var i stand til at koncentrere sig bedre, ikke var så træt og var mere følelsesmæssigt modstandsdygtig end kontrolgruppen.
Fem år senere skrev forskere i Phytotherapy Research, at en enkelt dosis rosenrodsekstrakt ofte havde en effekt inden for 30 minutter og øgede mental og fysisk ydeevne. Virkningerne varer mindst 4 til 6 timer.
Rosenroden til udbrændthed
I Planta Medica viste forskere i 2009 i et randomiseret, dobbeltblindt og placebokontrolleret fase III-studie, at rosenrod vidunderligt kan stimulere stressrelateret træthed (udbrændthed) – og uden bivirkninger.
60 personer mellem 20 og 55 med udbrændthedssyndrom stillede sig til rådighed for denne undersøgelse. Halvdelen tog 576 mg Rhodiola-ekstrakt dagligt, den anden halvdel fik den obligatoriske placebo.
Efter fire uger blev testpersonerne undersøgt, og det viste sig, at symptomerne på træthed var blevet bedre i rosenrodsgruppen, og at depressiv stemning også forekom sjældnere. Evnen til at koncentrere sig var steget.
Det blev også observeret, at frigivelsen af kortisol i stressede situationer ikke længere var så høj, at forskerne anbefalede Rhodiola mod udbrændthedssyndrom.
I en anden undersøgelse fra august 2012 tog de stressede forsøgspersoner 200 mg rosenrodsekstrakt to gange dagligt i fire uger og oplevede en betydelig forbedring af deres stresssymptomer – efter blot tre dages brug.
Rhodiola mod angstlidelser
I marts 2008 rapporterede Journal of Alternative and Complementary Medicine, at Rhodiola også kan hjælpe med en generaliseret angstlidelse (GAD). De 10 undersøgelsesdeltagere havde en officiel diagnose af GAD og tog 340 mg Rhodiola-ekstrakt dagligt i 10 uger. GAD blev væsentligt forbedret på alle områder.
Rhodiola til atleter
En sportsundersøgelse fra juni 2004 viste, at Rhodiola også kunne forbedre den fysiske præstation i sport, da atleterne først var udmattede senere end placebogruppen.
Lungeventilationen blev forbedret, ligesom iltoptagelsen (VO2) og kulstofproduktionen (CO2) gjorde det. Atleterne havde taget 200 mg rosenrodsekstrakt en time før træning.
Effekten af Rhodiola: casestudier og feltrapporter
Du kan læse mange andre undersøgelser og især casestudier om effekten af rosenrod i Dr. Richard P. Browns bog The Rhodiola Revolution. Disse omfattede rapporter om virkningerne af Rhodiola på mennesker med bipolar lidelse, angstlidelser, udbrændthed, kronisk træthed, generel svaghed, søvnforstyrrelser og mere - de fleste var i stand til at drage fordel af virkningerne af Rhodiola.
Et lille udvalg fra Dr. Læs Browns praktiske erfaringer med Rhodiola, information om den korrekte dosering af Rhodiola og de kriterier, som Rhodiola-tilskud af høj kvalitet skal opfylde i vores anden artikel om Rhodiola. Du finder dette linket i teksten ovenfor - lige i det første afsnit.
