Lindy Valdez
Tang som nori, wakame eller tang er for længst ankommet til europæiske køkkener. De giver maden en behagelig havaroma og indeholder også masser af mineraler, omega-3 fedtsyrer og fibre.
Tang og dens anvendelse
I Europa kender vi normalt kun tang svøbt om sushi, men i asiatiske lande serveres de også rå i salater eller dampet som grøntsager i alverdens variationer. Arkæologiske fund viser, at alger har beriget menneskets ernæring i tusinder af år. Og ikke kun i asiatiske lande, som man kunne antage, men også i Chile, Nordamerika og Irland.
På det seneste har tang oplevet et virkelig boom i Europa. De er særligt populære i kosmetiksektoren: tang siges at være godt for hud og hår og bliver derfor i stigende grad brugt til kosmetiske produkter og wellness-behandlinger. I køkkenet bruges de oftere og oftere som krydderier, supper, salater eller selvfølgelig som sushi-tarm.
Tang i alle farver og størrelser
Der skelnes mellem mikroalger, såsom chlorella, der er mikroskopisk små, og makroalger, såsom wakame, nori, kombu og co. Sidstnævnte kan nogle gange være flere meter lang. Alger kan også groft klassificeres efter deres farve: Der skelnes mellem rødalger, brunalger, grønalger og blågrønalger. Rødalgerne omfatter for eksempel dulse og lilla tang (også kaldet nori), brunalger omfatter wakame og hijiki, og grønalger omfatter havsalat. Nogle repræsentanter for de røde, brune og grønne alger omtales også som tang.
Præcis hvor mange algearter, der findes, er ikke klarlagt den dag i dag - i hvert fald er der tusindvis af dem. Nogle skøn er endda i millioner. Det er svært at give et præcist tal, fordi afgrænsningen fra andre organismer ikke er helt klar. Kort sagt er alger organismer, der lever under vandet og udfører fotosyntese. Nogle bakterier kan dog også udføre fotosyntese. Spirulina hører for eksempel egentlig til cyanobakterien, men regnes som regel også med blandt mikroalgerne.
Tangens ernæringsmæssige værdier, vitaminer og mineraler
Selvom tang kun spises i små mængder (f.eks. omkring 10 gram tørret tang pr. person i en tangsalat), klarer de et godt stykke arbejde med at dække vitamin- og mineralbehovet. Rød tang omfatter dulse og lilla tang (nori), mens brun tang inkluderer wakame, hijiki, tang, kombu, tang (havspaghetti) og arame. Værdierne kan dog variere meget afhængigt af den specifikke algetype, region og årstid.
Næringsværdierne af tang
Tang er lavt i fedt, lavt i kalorier (ca. 300 kcal pr. 100 g) og højt i fiber. Deres fiberindhold varierer fra 23.5 til 64 procent af deres tørvægt. I en koreansk undersøgelse havde det høje fiberindhold i tang en positiv effekt på blodsukkerniveauet hos type 2-diabetespatienter.
Tangens vitaminer
Tang indeholder relevante mængder af beta-caroten, B-vitaminer, C-vitamin og folinsyre. Tang indeholder også vitamin B12. Det kan dog være såkaldte vitamin B12-analoger – at skelne disse analoger fra ægte vitamin B12 er ikke let og har ofte ført til misforståelser.
Vitamin B12-analoger og vitamin B12 har blot en lignende struktur og binder sig til de samme transportmolekyler, men har ingen vitamineffekt. Da analogerne optager transportmolekylerne af det egentlige vitamin B12, absorberes det mindre godt. Under visse omstændigheder kan en eksisterende vitamin B12-mangel endda blive forværret.
En undersøgelse af rotter med vitamin B12-mangel viste, at vitamin B12 i tørret nori-tang i det mindste delvist er ægte B12-vitamin. Det kommer dog fra mikroorganismer på algerne og ikke fra selve algerne, hvorfor værdien kan variere meget. Så du bør aldrig stole på tang som en kilde til vitamin B12.
Tangens mineraler
Tang ser ud til at være rig på mineraler, da den indeholder store mængder mineraler pr. 100 g. Men da man kun spiser en lille mængde af det (ca. 10 g), skrumper mængden af mineraler optaget med alger markant igen. Hijiki er for eksempel særligt rig på calcium med 1170 mg og søsalat med omkring 1830 mg pr. 100 g. Med et forbrug på 10 g er der dog kun 117 og 183 mg calcium tilbage, hvilket stadig udgør 10 til 20 procent med et dagligt behov på 1000 mg.
Høje jernniveauer kan også findes i hijiki (4.7 mg pr. 10 g). I havsalat (1.4 mg) og dulse (1.3 mg) er værdien ikke længere så høj. Jernbehovet for en voksen er 10 til 15 mg.
Jodindholdet i tang
Alger er meget gode kilder til jod. Jodindholdet varierer afhængigt af arten. Især tang skiller sig ud med op til 5307 µg/g. Det daglige behov for jod er 200 µg, og den maksimale tolerable mængde er 500 µg jod pr. dag. Tang bør derfor kun indtages i små mængder, da kun 5 g tang kan give mere end 250 µg jod, altså mere end det daglige behov.
En overdosis af jod kan føre til en overaktiv eller underaktiv skjoldbruskkirtel. Regelmæssig indtagelse af store mængder alger, som det er almindeligt i for eksempel Japan, er også forbundet med en øget risiko for kræft i skjoldbruskkirtlen. I gennemsnit spiser japanerne 13.5 gram tang om dagen. Imidlertid er z. For eksempel fandt en undersøgelse fra 2012 kun en øget risiko for skjoldbruskkirtelkræft hos postmenopausale kvinder (ikke hos præmenopausale kvinder), og kun hvis de spiste tang dagligt (sammenlignet med kvinder, der kun spiste tang to gange om ugen).
Derfor, hvis du spiser en ret med tang to gange om ugen, behøver du højst sandsynligt ikke frygte nogen negative konsekvenser. Tværtimod. Din skjoldbruskkirtel vil være glad for den gode jodforsyning.
Nedenfor finder du en sammenligning af jodindholdet i nogle typer alger. Ligesom med næringsværdierne kan oplysningerne om jodindholdet variere meget inden for arten og afhængigt af oprindelsesregionen. Nori har et forholdsvis lavt jodindhold, mens dulse er i midten. Husk, at dette er mængden af jod pr. gram, ikke - som sædvanligt - pr. 100 g:
- Aram: 586 til 714 µg/g
- Dulse: 44 til 72 µg/g
- Haniki: 391 til 629 µg/g
- Kelp: 240 til 5307 µg/g
- Havsalat: 48 til 240 µg/g
- Nori (lilla tang): 16 til 45 µg/g
- Wakame: 66 til 1571 µg/g
Reducer jodindholdet i tang
Da jod er vandopløseligt, går en stor del af jodindholdet tabt under iblødsætning og kogning (14 til 75 procent) – hvis du hælder iblødsætnings- eller kogevandet væk. I Dulse reducerede udblødning i en time for eksempel jodindholdet med omkring 15 procent. Iblødsætning havde den største indflydelse på en specifik tangart, vingetangen (Alaria esculenta). Inden for en time faldt jodindholdet med mere end det halve (fra 599 µg til 228 µg/g). En længere iblødsætningstid på op til 24 timer havde ingen yderligere effekt på jodindholdet i nogen af algetyperne. Så den ideelle iblødsætningstid for at reducere jodindholdet er en time.
Tilberedning ved 100 grader i 20 minutter resulterede i en yderligere gennemsnitlig reduktion af jod på 20 procent for dulse og en reduktion på 27 procent for tang. Da joden så også er i kogevandet her, skal det selvfølgelig hældes væk.
Tang under graviditet
Nogle steder rådes gravide til at supplere med en daglig joddiæt ud over en afbalanceret kost. Samtidig frarådes det at spise tang under graviditeten, da det kan indeholde for meget jod. Jod bør dog kun suppleres, hvis der er konstateret mangel (i urinen). Og især med alger kan en jodmangel meget let kompenseres for.
Hvis du ikke har en skjoldbruskkirtellidelse, betyder et lejlighedsvist højt jodindtag ikke noget – så længe du ikke indtager store mængder af det regelmæssigt. For eksempel råder Food Standards Australia New Zealand gravide og ammende kvinder til ikke at spise tangprodukter mere end en gang om ugen. Indtages for meget jod, kan kroppen sagtens udskille det igen på de øvrige jodfattige dage. Denne anbefaling gælder også for ammende kvinder og børn.
Tang indeholder omega-3 fedtsyrer
For at få nok omega-3 fedtsyrer i kosten, anbefales indtagelse af fisk generelt. Men fisk producerer ikke selv fedtsyrerne – de optager dem fra alger og ophober dem i deres kød.
Eicosapentaensyre (EPA) og docosahexaensyre (DHA) er de to mest kendte langkædede omega-3 fedtsyrer. Begge findes i tang: Dulse giver fx omkring 8.5 mg og Wakame 2.9 mg EPA pr. gram. Alger af slægten Sargassum nationer, som Hijiki tilhører, indeholder også omkring 1 mg DHA pr. gram. Det optimale omega-3-omega-6-forhold viser sig generelt at være 4:1 til 1:1 angivet. For tang er den omkring 1:1 og kan derfor vurderes som meget god.
Det daglige behov for EPA og DHA tilsammen er ofte givet som 250 til 300 mg. Men afhængigt af sundhedstilstanden og forholdet mellem omega-3 og omega-6 fedtsyrer, der indtages, er det daglige behov meget højere. Hvis kroniske sygdomme er til stede, anbefales ofte 1000 mg EPA og DHA om dagen. Med blot et par gram alger om dagen, vil du ikke være i stand til at indtage tilstrækkelige mængder af omega-3 fedtsyrer.
Tangen bruges dog til at lave en omega-3-rig tangolie, der bruges i veganske kosttilskud. Præparaterne indeholder væsentligt højere mængder af omega-3 fedtsyrer, end man kunne få ved at spise alger. Vi anbefaler omega-3 kapslerne lavet af algeolie af effektiv natur, som giver 800 mg DHA og 300 mg EPA (Omega-3 forte).
Nori og Wakame mod brystkræft
Da nori har vist sig at have anti-cancer-effekter i celle- og dyreforsøg, og da nori spises meget i Korea, har forskere undersøgt, om denne kostvane kunne have indflydelse på den koreanske befolknings risiko for brystkræft. 362 kvinders noriforbrug fungerede som datagrundlag. Statistisk analyse afslørede, at jo mere kvinder spiste nori-tang, jo lavere er deres risiko for brystkræft.
Den samme analyse blev udført for Wakame, men der blev ikke fundet nogen sammenhæng med risiko for brystkræft. I modsætning hertil viste wakame-ekstrakt væksthæmmende virkninger i celle- og dyreforsøg i eksisterende brystkræft og også i otte andre humane kræftcellelinjer, herunder lungekræft, tyktarmskræft, livmoderkræft, hudkræft og leverkræft. Årsagen til denne effekt er sandsynligvis carotenoiden fucoxanthin indeholdt i Wakame, som har en anti-cancer effekt. Fucoxanthin findes også i andre brunalger, såsom B. Hijiki og Kelp, før.
Tang i neurodegenerative sygdomme
Forskere formoder, at tang også kan modvirke betændelse i nervevæv i centralnervesystemet gennem dets antiinflammatoriske og antioxidante virkninger. Betændelse i dette område af kroppen kaldes neuroinflammation. Det betragtes som en vigtig medvirkende årsag til Alzheimers og sygdomme som Parkinsons og multipel sklerose. Der er endnu ikke udført kliniske undersøgelser, der kunne bekræfte denne antagelse.
Epidemiologiske undersøgelser tyder dog på, at indtagelse af tang kan reducere risikoen for neurodegenerative sygdomme, såsom Alzheimers. Undersøgelser har sammenlignet den vestlige kost med den japanske kost og forekomsten af disse sygdomme. I Japan, hvor der spises mere tang, er neurodegenerative sygdomme mindre almindelige end i vestlige lande. Der blev naturligvis også taget højde for andre forskelle i kosten. Celle- og dyreforsøg tyder dog på, at tang bidrager i det mindste delvist til den lavere risiko.
Tungmetalforurening af tang
Mens alger generelt betragtes som sunde i asiatiske lande og ofte spises hver dag, er folk i Europa mere kritiske på grund af mulig forurening. Forskere undersøgte tungmetalforurening af asiatisk og europæisk tang.
Cadmium i tang
Mange fødevarer opbevarer cadmium, f.eks. B. solsikkefrø, salater, æbler, tomater, kartofler og alger. Cadmium siges at kunne føre til nyresvigt og elimineres kun langsomt fra kroppen. Cadmiumindholdet i asiatiske alger var 0.44 mg/kg i en spansk undersøgelse, og i europæiske alger var 0.10 mg/kg (44). Nedenfor finder du cadmiumniveauerne for andre fødevarer til sammenligning:
- Solsikkefrø: 0.39 mg/kg
- Valmue: 0.51 mg/kg
- Æbler: 0.0017 mg/kg
- Tomater: 0.0046 mg/kg
Det maksimale tolerable indtag af cadmium er 0.00034 mg pr. kg legemsvægt. En person, der vejede 60 kg, kunne derfor indtage 0.0204 mg cadmium om dagen uden at skulle frygte skader på sit helbred. Med 10 g asiatiske alger ville du optage omkring 0.0044 mg cadmium, så alger udgør ikke en for stor risiko med hensyn til cadmium.
Aluminium i tang
Aluminiumindholdet i alger blev også undersøgt. For asiatiske alger var det 11.5 mg/kg og for europæiske alger var det 12.3 mg/kg. Ifølge Federal Institute for Risk Assessment bør det ugentlige aluminiumindtag ikke overstige 1 til 2 milligram pr. kilogram kropsvægt.
Antager man den europæiske værdi på 12.3 mg pr. kg og regner dette ned til en algesalat med 10 g tørrede alger, giver det en aluminiumværdi på 0.123 mg. Meget mindre mængder tang bruges til krydderier.
Til sammenligning: Hvis en person vejer 70 kg, kan de ifølge ovenstående anbefaling indtage 70 til 140 mg aluminium om ugen uden at skulle frygte nogen skade på deres helbred – især ikke hvis du tager hensyn til de foranstaltninger, der er nævnt i vores artikel Eliminer aluminium for at forhindre, at aluminium opbevares i kroppen i første omgang.
Arsen i tang
Kinesiske forskere undersøgte også tang for arsen: rød tang indeholdt i gennemsnit 22 mg arsen pr. kg - brun tang 23 mg pr. kg. Det viste sig, at 90 procent af arsenet var organisk, som blev påvist i algerne. Sammenlignet med uorganisk arsen er dette ikke skadeligt. Imidlertid er Hijiki kendt for at akkumulere uorganisk arsen. Af denne grund, som en sikkerhedsforanstaltning, bør hijiki ikke spises regelmæssigt.
Et tolerabelt indtag på 15 µg arsen pr. kg legemsvægt pr. uge blev oprindeligt fastsat. Denne værdi blev dog trukket tilbage i 2010. En værdi for det maksimalt tolerable arsenindtag er ikke blevet specificeret siden da – de tidligere data er ikke tilstrækkelige hertil.
Der er dog defineret maksimale niveauer af uorganisk arsen for produkter fremstillet af ris: Disse kan afhængigt af produktet indeholde mellem 10 og 30 mg uorganisk arsen pr. kg. Hvis denne værdi blev anvendt på de ovennævnte målinger af alger, ville disse være i det tilladte område (forudsat 10 procent uorganisk arsen i alger).
Kviksølv i tang
Mange fødevarer indeholder kviksølv – især fisk, men også kød, grøntsager og svampe. Kviksølv kan ophobes i organerne og skade hele kroppen. Nogle kviksølvforbindelser kan også trænge ind i blod-hjerne-barrieren og forårsage neurologiske skader.
Fødevareinstituttet har dog fastslået, at tang høstet i Danmark kun har et lavt indhold af kviksølv og ikke udgør nogen sundhedsrisiko. For eksempelvis havsalat blev der fundet en gennemsnitsværdi på 0.007 μg pr. g. Til sammenligning: tun indeholder omkring 0.33 μg pr. g, selvom der spises større portioner end alger. Asiatiske alger er også kun lidt forurenet med kviksølv, som koreanske forskere har fundet ud af.
Uran i tang
Uran er et radioaktivt grundstof, der forekommer naturligt i sten, jord og luft, men findes også i nogle fosfatgødninger og er et affaldsprodukt fra atomindustrien. Det kan fx B. via fisk, grøntsager, korn og drikkevand i den menneskelige kost. Uran er særligt skadeligt for nyrerne.
I 2018 undersøgte Federal Office of Consumer Protection and Food Safety for første gang uranindholdet i tørrede algeblade. De målte værdier er høje, men for lave til at repræsentere en sundhedsrisiko, ifølge Federal Office. De lande, hvorfra algerne indeholdende uran kom, blev ikke specificeret.
Økologisk tang er mindre forurenet
Sammenfattende opvejer algernes positive egenskaber dem langt. Ikke desto mindre er det tilrådeligt også at stole på alger med et økologisk mærke, fordi deres forureningsbelastning var væsentligt lavere i analysen end for konventionelle alger. Brunalger havde også en tendens til at være mindre forurenede end rødalger.
Sådan dyrkes tang
En stor del af verdens algehøst kommer fra alger, der er dyrket specielt til konsum. 80 procent af algedyrkningen foregår i Kina og Indonesien, de resterende 20 procent hovedsageligt i Syd- og Nordkorea og Japan. Algerne dyrkes i store runde tanke eller dyrkes i havet på liner og net. Syntetisk gødning er forbudt i økologisk algedyrkning, men alger klarer sig generelt godt uden gødning alligevel.
Kun en lille del af den globale algehøst kommer stadig fra såkaldte vilde samlinger af naturligt voksende alger. Store producenter er Chile, Norge og også her Kina og Japan. I Europa er høsten af vilde alger endnu vigtigere end algedyrkning på grund af dens lange tradition. Vildt indsamlede organiske alger må kun høstes i rent vand, altså væk fra havne, spildevandsrør, atomkraftværker osv. Derudover foretrækkes manuel høst, og kun nok til at opretholde lagrene.
Køb tang – det skal du være opmærksom på
I Europa sælges tang normalt tørret. Du kan købe dem i større supermarkeder, asiatiske butikker og onlinebutikker. Friske alger findes derimod sjældent. Det er mest sandsynligt, at du får dem i delikatesseafdelingerne i større supermarkeder eller i netbutikker – det er ofte færdiglavede tangsalater. Endvidere sælges tang i krukker eller i form af tangblade, tangpasta, tangchips, tangflager og tangpulver (til krydderier).
Som nævnt ovenfor bør du, når du køber alger, vælge økologiske produkter. Derudover bør du vælge produkter, for hvilke jodindholdet eller en maksimal forbrugsmængde i forhold til jodindholdet er angivet. Hvis disse oplysninger mangler, kan du spørge producenten. For eksempel er en producent, der angiver jodindholdet i sine produkter, Arche. Du kan især finde Arche-produkter i økologiske supermarkeder og helsekostbutikker.
Da tang også høstes og dyrkes i Europa, giver det mening at købe det i stedet for den berejste tang fra Asien. Store europæiske algeproducenter omfatter Frankrig, Norge, Irland og Island.
