Soja – sundt eller skadeligt?

Faktisk er sojabønner en meget næringsrig fødevare. Det giver protein af høj kvalitet og talrige vitale stoffer. Ikke desto mindre bliver sojaprodukter gentagne gange kritiseret. Så er soja sundt eller skadeligt? Vi ser på sojakritikernes argumenter og forklarer, hvad du skal være opmærksom på, så forbruget af sojaprodukter forbliver helt sikkert.

Soja kan være sundt og skadeligt

For at komme lige til sagen: Soja kan – som næsten alle fødevarer – være sundt og skadeligt, afhængigt af mængden, der indtages. Nedenfor gennemgår vi sojakritikernes argumenter/påstande og kommenterer dem.

Soja: Ikke en naturlig føde for mennesker

Påstand: Soja er ikke en naturlig fødevare for mennesker og bør derfor ikke indtages.

Det afhænger af dit perspektiv og definitionen af ​​"naturlig mad". Under alle omstændigheder er mælk langt mere klart ikke en naturlig mad for mennesker end soja, da det er den naturlige babymad til kalven, lammet eller ungen.

Selv et almindeligt rundstykke lavet af Type 405 hvedemel er ikke ligefrem en naturlig fødevare for mennesker. Udover at korn kun har været en del af menneskets ernæring i et par årtusinder, er hvede i dag en sort, der har været stærkt overavlet i mange årtier og aldrig ville eksistere i naturen i denne form.

Kornet bliver nu ikke kun høstet og malet med ret unaturlige maskiner, men også – for at producere det hvide mel – adskilt mekanisk i dets komponenter. Dette mel bliver nu – igen ved hjælp af en lang række tekniske midler og udstyr – forarbejdet til en rundstykke eller brød. Så der kan ikke være tale om natur her. Situationen er den samme ved fremstilling af pølse eller ost.

Sojaprotein er ikke et komplet protein

Påstand: Sojaprotein indeholder kun en lille mængde af de essentielle (vitale) aminosyrer methionin og cystin. Derudover denaturerer moderne behandling skrøbelig lysin (en anden aminosyre).

Naturligvis behøver et fødevareprotein ikke at være komplet. Det behøver altså ikke at indeholde alle aminosyrerne i det rigtige forhold og i den nødvendige mængde – ikke fordi man ikke lever af én fødevare alene, men af ​​mange vidt forskellige fødevarer. På den måde komplementerer de enkelte aminosyreprofiler hinanden. Hvis en fødevare indeholder lidt mindre af en bestemt aminosyre, har den anden mad lidt mere af det, og omvendt. De supplerende fødevarer skal ikke engang indtages i et og samme måltid.

Bortset fra det er denne anklage overraskende, da sojaprodukter indeholder de samme andele af aminosyrerne methionin og cystein som komælksprodukter eller kød, som de følgende eksempler viser. Til orientering oplister vi værdien af ​​lysin, en anden essentiel aminosyre (hver i mg/100 g):

• Eksempel på tofu: lysin 789, methionin 205, cystein ​​126
• Eksempler på fuldfed komælkyoghurt: lysin 234, methionin 79, cystein 30
• Eksempel på oksekød kogt medium fedt: lysin 2406, methionin 690, cystein 303

Bemærk: Cystinindholdet er normalt ikke angivet i ernæringstabeller, da denne aminosyre meget let kan fremstilles ud fra aminosyren cystein. Cystin er derfor ikke en af ​​de essentielle aminosyrer, som sojamodstanderne hævder ovenfor.

Lad os komme til lysin: Uanset hvad der menes med “moderne forarbejdning”, denatureres aminosyren lysin kun ved høje temperaturer og gerne ved tør opvarmning, da det fx er B. ville resultere i et stykke kød på grillen. Men i produktionen af ​​tofu-, edamame- eller sojamælk, hvor det hverken er tørt eller ved højere temperaturer end ved normal madlavning i alles køkken, bevares lysinen i høj grad – hvilket også kan findes i ethvert ernæringsskema.

Det er muligt, at der her henvises til teksturerede sojaprodukter (sojagranulat, sojastrimler) og til sojaproteinisolater, hvortil der anvendes andre (mere intensive) produktionsmetoder.

Ugærede sojaprodukter er skadelige

Påstand: Ufermenterede sojaprodukter er ufordøjelige og værdiløse, så de er skadelige.

Ugærede sojaprodukter kan også fordøjes vidunderligt. De er altså hverken ufordøjelige eller værdiløse, hvilket vi også vil se nedenfor i emnet enzymhæmmere, fytinsyre osv. De er heller ikke skadelige – som vi også vil se nedenfor.

Mange fermenterede produkter fremstillet af soja er også ofte stærkt saltede (miso, sojasovs), bruges i små mængder som krydderi, og er derfor ikke rigtig relevante, da det mere handler om sojaprodukter, der bruges som mad, dvs. fx anvendes makronæringsstoffer (proteiner).

I mellemtiden er der dog også fermenteret tofu og fermenteret tofucreme lavet med flødeost. Men da ugæret tofu er let at fordøje og generelt ikke giver fordøjelsesproblemer, er det svært at bedømme, om du fra nu af kun skal bruge fermenteret tofu. Det kan du selvfølgelig gøre, hvis du vil, men det er på ingen måde nødvendigt ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt.

Men da kritikerne af soja bliver ved med at citere en bestemt undersøgelse som bevis på, at sojaprodukter er ufordøjelige, er deres mening forståelig. Denne undersøgelse fandt sted engang i midten af ​​det 20. århundrede og er formentlig beskrevet i denne bog, som udtalt af Kaayla T. Daniel i anti-sojabogen Soya – The Whole Truth (s. 192). Desværre kunne vi ikke finde det online i nogen anden form). Under alle omstændigheder beskriver fru Daniel undersøgelsen som følger:

Underernærede førskolebørn i Mellemamerika blev fodret med en kost lavet af lokale fødevarer. Derefter fik de i to uger kun en drink lavet af sojaproteinisolat og sukker – om det er i stedet for deres sædvanlige proteinkilder eller som eneføde, fremgår desværre ikke helt af fru Daniels forklaringer. Tilsyneladende havde nogle af børnene det slet ikke godt. De led af opkastninger, diarré og hududslæt. Men det er ikke overraskende, da hverken sojaproteinisolat eller sukker er sund mad at give til børn. Hvorfor ikke bare give dem et stykke lækkert tilberedt tofu med deres sædvanlige kost med grøntsager, frugter og ris?

Enhver, der spiser soja, støtter genteknologi

Påstand: Halvfems procent af verdens sojahøst er genetisk modificeret af Monsanto & Co. Enhver, der spiser soja, støtter derfor genteknologi.

Genmodificeret soja kan naturligvis ikke anbefales. Når det kommer til tofu & Co, er genmodificeret soja dog af meget lille interesse. Produkter lavet af soja, der er på markedet i form af sojamælk, tofu, edamame, sojayoghurt, tempeh osv. er jo – i hvert fald i EU – ikke engang lavet i konventionel kvalitet af genmodificeret soja.

GM soja spises derimod indirekte af kød- og pølsespisere, som køber deres mad af konventionel kvalitet. For en stor del af de genmodificerede sojabønner fra udlandet ender som dyrefoder i fabriksbrug i industrilandene og dermed også i Tyskland og andre EU-lande og dermed på tallerkenerne hos kødspisere og ægforbrugere.

Kun en minimal del af sojahøsten bruges til tofu og sojadrik (ca. 7 procent), nogle kilder taler kun om 2 procent, andre om under 10 procent). De, der også værdsætter en sund kost, køber også økologisk dyrket soja. Højkvalitetsproducenter bruger økologisk produceret soja fra Europa (Tyskland, Østrig). På den måde kan eventuel forurening med GM-soja bedst muligt undgås. Der gøres nu en indsats for at bruge europæisk ikke-GMO-soja selv til dyrefoder.

At spise soja fremmer skovrydning

Påstand: At spise soja fremmer skovrydning i Sydamerika.

Som allerede forklaret under punkt 4, forarbejdes kun fraktioner af sojabønnehøsten direkte til fødevarer. Den store rest af sojabønnehøsten bruges til dyrefoder og sojaolie. Sidstnævnte bruges som spiselig olie, især i amerikanske husholdninger. Sojaolie er også populær til fremstilling af margarine. Men det bruges også i industrien og til produktion af biodiesel.

Derfor er det meningsløst at give folk, der lejlighedsvis spiser et stykke tofu eller drikker et glas sojamælk eller ethvert andet produkt fremstillet af soja, skylden for sojaindustriens megalomani. Det er altså ikke veganerne, der bidrager til rydning af regnskovsarealer for soja eller til, at småbønder og håndværksvirksomheder må lukke for at give plads til de store sojavirksomheder.

Det er snarere dem, der regelmæssigt indtager konventionelt producerede kødprodukter eller sojaolie eller margarine fremstillet af dem. Produktionen af ​​et kilo kød kræver som bekendt et multiplum af foder, så dem, der spiser sojaproduktet, har direkte brug for meget mindre soja end dem, der spiser animalske produkter.

Og som nævnt ovenfor har der længe været landmænd i Tyskland og Østrig, der dyrker soja, så forbrugere, der handler bevidst, kan sagtens finde tofu, der aldrig har set Sydamerika, endsige regnskoven.

Soja er udløseren af ​​allergi

Påstand: Soja er et aggressivt allergen og udløser allergi.

Det er ikke noget særligt ved mad, at nogle mennesker reagerer på det med allergi. De stærkeste "fødevareallergener" omfatter mælk, jordnødder, æg, fisk og skaldyr. Gluten er også inkluderet, samt selleri, nødder og soja.

I en undersøgelse fra 2011 forklarede forskere ved Mount Sinai School of Medicine (New York), at mellem 2 og 3 procent af de undersøgte børn var allergiske over for mælk, mens kun 1.2 procent var allergiske over for soja. Dog er 1.2 procent relateret til børn med allergi. Hos børn, der ikke har andre allergier, forekommer sojaallergi hos kun omkring 0.7 pct. Blandt børn, der blev fodret med sojablanding som babyer, var kun 0.4 procent allergiske over for soja.

3.2 procent af børnene er allergiske over for æg og 1.9 procent over for jordnødder. Så det, at nogle mennesker er allergiske over for en fødevare, er ikke et argument for, at den pågældende fødevare er uegnet eller ligefrem usund for alle andre.

Mennesker med birkepollenallergi udvikler nogle gange en krydsallergi over for soja. Men også her er soja ikke den eneste fødevare, der kan udvikle sig en krydsallergi. Andre fødevarer, der kan være problematiske for træpollenallergikere, er forskellige nødder (hasselnødder, cashewnødder, valnødder, paranødder), mandler, nogle frugter (æble, pære, blomme, abrikos, fersken, nektarin, kirsebær, kiwi), nogle urter. og krydderier (anis, koriander, persille, basilikum, dild, spidskommen, oregano, chili) og også nogle grøntsager (tomat, selleri, gulerod, fennikel).

Asiater spiser meget lidt soja

Påstand: I Asien spiser man meget lidt soja.

Meningerne er naturligvis delte her, fordi en undersøgelse offentliggjort i 2009 fastslår, at der indtages 6 – 11 g sojaprotein eller 25 til 50 mg sojaisoflavoner om dagen. Her finder du en overskuelig tabel med isoflavonindholdet i forskellige sojaprodukter. Eksempel: 40 mg sojaisoflavoner findes fx B. i 100 g almindelig tofu og 200 ml sojamælk.

Soja skader skjoldbruskkirtlen

Påstand: Soja indeholder såkaldte goitrogener. Disse er stoffer, der beskadiger skjoldbruskkirtlen, forårsager en underaktiv skjoldbruskkirtel, og kan føre til kræft i skjoldbruskkirtlen.

Goitrogener (= struma-dannende stoffer) er yderst sundhedsfremmende sekundære plantestoffer. I tilfælde af soja kaldes de også isoflavoner.

Soja får blodet til at størkne

Påstand: Soja indeholder hæmagglutinin, et stof, der får røde blodlegemer til at klumpe sig sammen, fremmer blodpropper og fremmer trombose og emboli, samt lektiner, der siges at have samme effekt.

Soja indeholder lektiner. Hæmagglutinin er en sådan lektin. Det er altså ikke to forskellige stoffer. Lektiner neutraliseres stort set under iblødsætning og efterfølgende tilberedning og dermed også ved fremstilling af tofu, sojamælk og lignende sojaprodukter.

Hvis der er nogle lektiner tilbage, er det ikke et problem. Tværtimod: Der er nok evidens for, at disse fytokemikalier har sundhedsmæssige fordele, fx har B. en gavnlig effekt på tarmen og beskytter mod kræft. Lectiner kunne være farlige, hvis du skulle spise rå bønner, men ingen gør det længere, fordi det er kendt, at rå bønner er intolerante over for giftige.

Oxalsyre i soja er dårligt for calciumbalancen

Påstand: Soja indeholder oxalater/oxalsyre: De forhindrer kroppen i at optage calcium fra maden og fremmer dannelsen af ​​nyresten og osteoporose (skøre knogler).

Som mange andre fødevarer indeholder soja utvivlsomt oxalsyre. Afhængigt af sorten er mængden af ​​oxalsyre i tofu lavere end i kaffe og kartofler, og også lavere end i rødbeder, søde kartofler, chard, spinat, hvedeklid og mange andre fødevarer. En oxalsyretabel kan findes her: oxalsyretabel

At oxalsyre i sojaprodukter ikke er et problem for knoglerne, er kendt fra talrige undersøgelser, der viser, at sojaprodukter har en tendens til at styrke knoglerne og beskytte mod knogleskørhed. Vi har allerede forklaret her, at det ikke er så meget oxalsyre, der fører til nyresten, men derimod andre faktorer.

Fytater/fytinsyre i soja hæmmer mineraloptagelsen

Påstand: Soja indeholder fytater/fytinsyre: Disse plantestoffer forhindrer optagelse og udnyttelse af mineraler som fx B. jern, calcium, kobber, magnesium, zink m.fl. og dermed indirekte føre til anæmi (lavt blodtal), infertilitet, osteoporose og immundefekt.

Fytinsyre har – ligesom ovenstående lektiner – positive egenskaber på sundheden. Fytinsyre har for eksempel en antioxidant, anti-cancer effekt, og – hvilken overraskelse! – knoglestyrkelse. For eksempel viste en undersøgelse fra 2013, at jo højere fytinsyreindtag hos kvinder er, jo stærkere er deres knogler. Det betyder ikke, at du skal begynde at indtage enorme mængder fytinsyre med det samme, bare at du ikke behøver at bekymre dig om de normale niveauer af fytinsyre i din kost.

Fytinsyre findes også i rå sojabønner i mindre mængder end fx B. i hørfrø og i lignende mængder. B. i jordnødder. Men ingen spiser rå sojabønner.

Mængden af ​​fytinsyre reduceres allerede ved at lægge sojabønnerne i blød, inden de forarbejdes til sojamælk og tofu, så tofu eller tempeh kun har en del af det fytinsyreindhold, de plejede at have. De resterende mængder fører så til ovenstående positive egenskaber.

Fytinsyre er dog skadelig, hvis den isoleres og indtages i alt for høje doser – som fattige forsøgsdyr måtte gøre. Derfor indrømmer kritikerne af soja da også, at det kun er med "high phytate diæter" fx B. vækstproblemer hos børn. Det er tilfældet, når børn i fattige lande fx B. kun skal leve af hirsegrød. Men her opstår spørgsmålet, om de ikke var meget mere tilbøjelige til at få vækstproblemer på grund af andre årsager, fx B. fordi de simpelthen havde for lidt at spise.

Fordøjelsen hæmmes af soja

Påstand: Soja indeholder protease- og trypsinhæmmere: de hæmmer funktionen af ​​proteinfordøjende enzymer (proteaser og trypsin). Derfor anses proteinet fra soja også for at være svært at fordøje.

Enzymhæmmerne (visse proteiner) indeholder bly – siges det – til gastrisk dysfunktion, forrådnelse og toksiner i tarmen, kronisk forgiftning af blod og lymfe og overbelastning af bugspytkirtlen med diabetes og kræft som mulige konsekvenser.

Også her findes kun dyreforsøg som beviser, hvor der er udført alt for høje doseringer.

Nogle mennesker tolererer faktisk ikke produkter lavet af soja. De fleste af dem føles dog fantastiske med sojamælk & co. Mange mennesker, der fik fordøjelsesproblemer af mejeriprodukter, har endda med succes skiftet til sojaprodukter og nyder først nu godt helbred. Derfor er bivirkninger i form af fordøjelsesproblemer næsten aldrig rapporteret i kliniske undersøgelser med produkter fremstillet af soja.

Dette skyldes, at enzymhæmmere også stort set neutraliseres ved opvarmning. Hertil kommer, at sundhedstilstanden for befolkninger (vegetarer, asiater), der spiser mange af de fødevarer, der har særligt høje niveauer af enzymhæmmere (korn, bælgfrugter, nødder), og som er blandt de sundeste i verden, kan observeres i århundreder. , er der ingen grund til at bekymre sig om disse stoffer.

Tværtimod siger man nu, at enzymhæmmere, som dem der findes i fødevarer, ikke har en anti-ernæringsmæssig effekt (påvirker ikke fordøjelsen negativt), men i stedet har en antioxidant og anti-kræft effekt.

Bortset fra det, i en gennemsnitlig kost, bør omkring en tredjedel af de enzymhæmmere, der indtages dagligt, komme fra animalske fødevarer. Det er altså ikke typiske plantestoffer.

Saponiner i soja skader tarmslimhinden

Påstand: Soja indeholder saponiner: De forstyrrer, hæmmer eller blokerer fordøjelsen af ​​fedt og beskadiger tarmslimhinden (med kronisk forgiftning af blod og lymfe samt tarmkræft til følge); dødelig under visse omstændigheder.

Synes du nu også, at disse påstande på en eller anden måde virker langt ude? Når alt kommer til alt, hvor mange dødsfald har medierne rapporteret som følge af tofuforbrug de seneste år?

Saponiner kunne selvfølgelig også virke på den beskrevne måde, nemlig hvis der blev givet saponiner i isoleret form og i høje doser til forsøgsdyr, eller hvis man spiste rå sojabønner. Men hvor mange mennesker dør af et glas sojamælk?

Saponiner er fytokemikalier, der findes i mange plantebaserede fødevarer, og som næsten alle planteforbindelser har de sundhedsmæssige fordele i almindeligt forbrugte mængder.

For eksempel har saponiner en kræftbeskyttende effekt, hjælper dig med at tabe dig, har en antioxidant effekt og har også en positiv effekt på blodsukkerniveauet – for blot at nævne nogle af de positive egenskaber. Men da der er mange fødevarer og planter, der indeholder saponiner, vedrører undersøgelserne ikke udelukkende saponiner fra sojabønner.

Farlige fremstillingsprocesser for produkter fremstillet af soja

Påstand: De moderne industrielt fremstillede produkter fra soja indeholder produktionsrelaterede kræftfremkaldende stoffer (kræftfremkaldende stoffer, fx hexan, nitrosaminer og lysinoalanin) og andre skadelige stoffer, fx B. smagsforstærkeren glutamat, som skader nerverne.

Det er muligt, at de nævnte kemikalier er indeholdt i amerikanske sojaprodukter eller kan produceres eller bruges i produktionen af ​​TVP (tekstureret sojaprotein, f.eks. sojastrimler og sojagranulat). Disse stoffer er dog ikke til stede i tofu, sojamælk, sojafløde, sojayoghurt mv.

Og som om man virkelig skulle nævne ethvert stof, der nogensinde har været forbundet med en skadelig virkning, mangler glutamat selvfølgelig heller ikke. Som i mange andre færdige produkter kan dette være indeholdt i konventionel tofu-pølse, tofu-skiver eller lignende. Økologiske tofu-produkter indeholder dog ingen smagsforstærkere i form af mononatriumglutamat eller lignende forbindelser – og selvom de var det, kunne enhver afmaskere det på ingredienslisten og lade det tilsvarende produkt stå på supermarkedets hylde.

Men selv nogle supermarkedskæder (f.eks. Rewe) annoncerer, at de ikke bruger glutamat til nogle af eller alle deres produkter, så glutamat i soja- eller køderstatningsprodukter er ikke engang almindeligt i konventionel detailhandel.

Kun sojasovs indeholder glutamat, som ikke tilsættes, men forekommer naturligt som følge af måneders gæring og modning. Derfor smager sojasovs så ekstremt krydret. Det er bestemt let at forstå, at hverken tofu eller sojadrik eller sojayoghurt indeholder glutamat. Endelig er det mere sandsynligt, at folk klager over, at tofu ikke smager af noget, hvilket ikke ville være tilfældet, hvis det indeholdt glutamat.

Soja indeholder aluminium

Påstand: Soja indeholder aluminium, en af ​​hovedårsagerne til Alzheimers. Undersøgelser viser en mere end tredobling af antallet af Alzheimers og andre demenssygdomme ved regelmæssigt forbrug af soja. For eksempel fandt en undersøgelse af japanske mænd på Hawaii, at det at spise kun to portioner tofu om ugen i høj grad fremmer udviklingen af ​​demens.

For det første er formuleringen her misvisende. Fordi de to portioner tofu ikke fremmede udviklingen af ​​demens. Det blev kun observeret, at de mænd, der spiste tofu to gange om ugen, havde en højere risiko for demens. Så der er ikke tale om kausalitet.

Vi gennemgik undersøgelsen og fandt ud af, at studiedesignet ikke tog højde for eksempelvis deltagernes vitamin B12-niveau. Men B12-mangel kan også øge risikoen for demens – og det kan tænkes, at folk, der spiser tofu hyppigt, er veganere og – da det ikke var kendt på det tidspunkt – ikke fik tilskudt B12-vitamin. Undersøgelsen går tilbage til 2000. Nyere undersøgelser viser dog, at sojaisoflavoner enten forbedrer hjernefunktionen eller simpelthen ikke påvirker den.

Aluminiumindhold i soja

Påstand: Aluminiumindholdet i sojabaseret modermælkserstatning er 10 gange højere end i komælksbaseret modermælkserstatning og 100 gange højere end i uforarbejdet komælk. Niveauerne er meget højere, når sojaprodukterne er dehydrerede

Babyer bør ikke have nogen sojabaseret eller komælksbaseret formel. Babyer bør få deres modermælk – intet andet. Det er helt forståeligt for spædbørn at blive syge på en soja-kun modermælkserstatning. De ville blive lige så syge, hvis de ikke fik andet end ærter eller æg eller ost eller brød. Aluminiumet har bestemt kun den mindste del af problemet.

Bortset fra det fandt Federal Institute for Risk Assessment 2.35 mg aluminium pr. kilogram i sojababymad under fødevareovervågning fra 2000 til 2012, hvilket er endnu mindre end i hvedemel (type 405).

I z. Sojamælk indeholdt for eksempel 0.65 mg aluminium pr. kilogram, næsten så lidt som 0.5 mg i cremet yoghurt. Andre fødevarer som fisk, skaldyr, korn og mange grøntsager gav betydeligt mere aluminium end sojaprodukter.

For at give dig en idé om virkelig høje værdier: Kakao er en aluminiumrig fødevare med omkring 100 mg pr. kilogram. Men du spiser ikke kakao med 100 gram. Kakao har også så mange vidunderlige sundhedsegenskaber, at man kan gå ud fra, at alle dens andre stoffer kompenserer for eventuelle skadelige virkninger af aluminium.

Derudover lagres aluminium især i kroppen, når den pågældende ikke er godt forsynet med mineraler (magnesium) og sporstoffer (silicium), som vi allerede har forklaret her: Fjern aluminium, så du kan gøre meget for at forhindrer det i at forhindre aluminiumforurening.

Sojaisoflavoner bruges som insekticider

Påstand: Sojaisoflavoner er komponenter i insekticider, der anvendes i kommerciel sojadyrkning.

Dette er ikke noget særligt, fordi mange sekundære plantestoffers opgave er at beskytte planten mod insekter. Disse stoffer omfatter mange flere (f.eks. phenolsyrer, glucosinolater osv.), som er ufordøjelige for insekter, men er ekstremt sunde for mennesker i de doser (!), der er indeholdt i fødevarer.

Sojaprodukter indeholder vitamin B12-analoger

Påstand: Produkter fremstillet af soja indeholder vitamin B12-analoger og øger derfor behovet for vitamin B12.

Analoger er ikke-biotilgængelige former for vitamin B12, der binder sig til vitamin B12-receptorer uden at virke som vitamin B12 der.

Sojabønner indeholder dog ingen vitamin B12-analoger, ligesom andre bælgfrugter. Det er muligt, at man mener fermenterede sojaprodukter og antager, at de indeholder en vis mængde vitamin B12-analoger. Men selv folk, der regelmæssigt spiser fermenterede sojaprodukter, er ikke mere tilbøjelige til at lide af B12-mangel end folk, der aldrig spiser soja.

Interessant om dette emne, ønskede en koreansk undersøgelse fra 2010 at vide, hvad der kunne være hemmeligheden bag koreanske hundredårige til deres levetid. Den traditionelle koreanske kost for disse gamle mennesker er en overvejende vegetarisk kost.

De viste sig dog ikke at have vitamin B12-mangel oftere, end det er tilfældet i vestlige nationer, hvor mange animalske produkter og derfor vitamin B12 indtages (men sjældent bliver 100 år gamle).

Forskerne konkluderede, at der må være kilder til vitamin B12 i det koreanske køkken, som endnu ikke er kendt og har mistanke om, at de kunne være fermenterede sojaprodukter (Doenjang og Chunggukjang) og alger. Sidstnævnte er også gentagne gange beskyldt for kun at indeholde analoger.

Hverken fermenterede sojaprodukter eller alger kunne således forhindre de undersøgte hundredåringer i at leve til 100 år, hvilket ville have været svært at gøre med en vitamin B12-mangel.

D-vitamin er fraværende i soja

Påstand: Soja indeholder ikke D-vitamin, som er nødvendigt for normal vækst og stærke knogler.

Soja kan forårsage mangler i calcium og D-vitamin, som begge er nødvendige for sunde knogler, siger nogle anti-soja-steder.

Måske er det denne undersøgelse du henviser til? Den er fra 1946 og er bestemt ikke aktuel, da den blev gennemført med hele to deltagere.

Heri nævnes fytinsyre igen som et anti-ernæringsstof (som hæmmer optagelsen af ​​vitale stoffer). Men som vi allerede har set under 10., kan fytinsyre ikke hæmme calciumabsorptionen i en sådan grad, at calciumforsyningsproblemer, endsige svage knogler, kan opstå.

For så vidt angår D-vitamin er sojaprodukter – som de fleste vegetabilske produkter – naturligt fri for D-vitamin (undtagelse: svampe). Så sojakritikerne siger, at man simpelthen ved ikke at spise - vi citerer - "fisk og skaldyr, svinefedt og indmad" lider af D-vitaminmangel. For det er kun dem, der beskytter mod knogleskørhed i asiatiske lande.

Nå, ifølge de fleste plantebaserede fødevarer giver svinefedt præcis 0 µg vitamin D. Dette er ikke en hvilken som helst tabel, men værdierne i den føderale fødevarekode, som altid bruges som referenceværdier for videnskabelige undersøgelser. Hos de amerikanske myndigheder finder du ingen værdi overhovedet.

Selv frisk okselever giver kun 1 µg D-vitamin pr. 100 g. Kalvelever endnu mindre. Kravet er mindst 5 µg (officielt). Selv med de fødevarer, der anbefales af sojakritikere, er det ikke særlig nemt at dække D-vitaminbehovet gennem kosten.

D-vitamin skal dog ikke tilføres kosten. Fødevarer er generelt lavt i D-vitamin. Derfor danner organismen de D-vitaminmængder, som den bedst og hurtigst har brug for, når den udsættes for solen. Og i den kolde, solfri årstid er det bedre at bruge korrekt doserede D-vitaminpræparater end leverpølse, hvis D-vitaminindhold skal gættes og alligevel kun er minimalt.

Derudover havde vi allerede under 9. og 10. vist, at produkter fremstillet af soja ikke udgør en risiko for osteoporose.

Soja indeholder ikke kolesterol

Påstand: Soja indeholder intet kolesterol og er derfor en meget dårlig mad, fordi kolesterol er afgørende for livet.

Selv egenskaber, der siges at være gavnlige i andre fødevarer, betragtes pludselig som frygtelig usunde, når de kombineres med soja. Som alle andre plantebaserede fødevarer er sojaprodukter kolesterolfrie. Men ifølge modstandere af soja er kolesterol nødvendigt for udviklingen af ​​hjernen og nervesystemet.

Næppe noget andet argument gør det tydeligere, hvem der står bag end dette: The Weston A. Price Foundation, som ønsker, at vi alle – og især børn – skal drikke så meget komælk som muligt og spise smør, kød, benbouillon og indmad. Det er forståeligt, at du i dette tilfælde skal elske kolesterol.

Det er muligt, at nyheden, kendt siden i det mindste 1960'erne, om, at kolesterol kan produceres af kroppen selv og derfor ikke anses for essentiel, endnu ikke er nået ud til de ansvarlige og tilhængere af Weston A. Price Foundation. Ja, kolesterol kan ikke engang krydse blod-hjerne-barrieren, så hjernen skal syntetisere den mængde kolesterol, den har brug for, helt på egen hånd, hvilket den sagtens kan. Du kan altså spise lige så meget indmad, du vil, men hjernen har bestemt ikke godt af det kolesterol, den indeholder, fordi den ikke kan komme ind i hjernen.

Soja øger risikoen for prostatakræft

Påstand: Et Paleo-websted med titlen "The Soy Lie," skriver: "Hos mænd øger et højt forbrug af soja risikoen for prostatakræft." En meta-analyse fra 2009 er citeret som bevis for dette udsagn.

Men denne metaanalyse siger:

Resultaterne af denne meta-analyse indikerer, at forbruget af sojaprodukter spiller en beskyttende rolle i forhold til prostatakræft. Det kan være de svage østrogenlignende virkninger af isoflavoner, der kan hjælpe med at forhindre prostatakræft. Vores resultater bør verificeres i fremtidige undersøgelser.

I 2018 blev endnu en metaanalyse om dette emne offentliggjort i Nutrients. Men i det tilsvarende resumé lyder man:

Denne meta-analyse præsenterer en omfattende og opdateret analyse, der viser, at sojafødevarer og deres isoflavoner (genistein og daidzein) er forbundet med en lavere risiko for prostatacancer. Tredive undersøgelser blev analyseret. Forbruget af ugærede sojaprodukter førte til en reduceret risiko for prostatakræft. Forbruget af fermenterede sojaprodukter viste ingen sådan sammenhæng.

Soja har en dårlig økobalance

Påstand: Produkter fremstillet af soja forarbejdes på en kompleks måde, og der kræves meget energi, indtil der til sidst fremstilles sojamælk eller sojapølser. Sojaprodukternes økobalance er derfor dårlig.

Tofu-wienerne fra Taifun har for eksempel en CO 2 -balance på 0.79 kg CO 2 pr. kg tofu-wienere (ab fabrik). Derimod frigives det, der svarer til 13.3 kilo CO 2 pr. kilogram oksekød. Der er 0.75 kg CO 2 pr. kg blandet brød, 0.5 kg CO 2 pr. kg æbler og 0.2 kg CO 2 pr. kg tomater. Så økobalancen af ​​sojaprodukter er på ingen måde dårlig. Faktisk er det meget godt – især i betragtning af hvor nærende de er.

Den strømkrævende sojaindustri

Det er interessant, at i forbindelse med "propagandaen for soja baseret på kommercielle profitinteresser" om "løgn og bedrageri, magt og grådighed, korruption og opportunisme i erhvervslivet og videnskaben" og om en "raffineret, perfid og skruppelløs markedsføringsstrategi af den gigantiske amerikanske fødevareindustri”.

Det kan naturligvis ikke benægtes, at sojaindustrien også tænker profit – ligesom enhver anden industri, fx B. kød- og mejeriindustrien, der også agerer langt mere offensivt i offentligheden. For hvor ofte ser du annoncer for Tofu & Co? Og hvor ofte ser du annoncer for yoghurt, syrnet mælk, pølse osv.?

Især fabrikslandbrug kan også betegnes som perfid og skruppelløs, hvor millioner af dyr står tæt ophobet i rækker og rækker under de mest uværdige omstændigheder, fodres med genetisk modificeret soja og genetisk modificeret majs, og efter nogle måneder, køres gennem halvdelen (eller hele) Europa, for så at ende på tallerkenen til kød, pølse og skinke. En tilstand, der forhåbentlig ikke for længe vil få vores efterkommere til at ryste på hovedet i vantro over deres forfædres grusomhed, ufølsomhed og tankeløshed – deres forfædre, der foretrak at skælde sig ud og – som vi har vist ovenfor – kastede sig helt unødigt ud. på sojabønnen, i stedet for at hellige sig afskaffelsen af ​​tortur kaldet kød- og mælkeproduktion.

Soja er – hvis den spises i form af sund sojamad og ikke i overskud – hverken sundhedsskadelig eller kræftfremkaldende. Soja gør dig ikke infertil, og mad lavet af soja er heller ikke svær at fordøje. Miljøet ødelægges heller ikke af det lave sojaindhold i en plantebaseret kost. Tværtimod.

Og det er præcis, hvad der står i slutningen af ​​Kaayla T. Daniels 450 sider lange anti-soja-bog: ”Gammeldags hel-food sojamad, som er sundhedsfremmende i moderate mængder, har måttet vige pladsen for erstatningsprodukter, der uundgåeligt føre til underernæring og sygdom. “