in

D-vitamin til hjertesundhed

I de senere år er advarslerne om solens skadelige virkninger på vores hud steget. Faren fra solens stråler skal ikke undervurderes, da de i sidste ende holdes ansvarlige for udviklingen af ​​hudkræft. Det er også grunden til, at flere og flere undgår sollys – med vidtrækkende konsekvenser for blandt andet hjertesundheden.

D-vitamin – solhormonet

Forskellige videnskabelige undersøgelser har vist, at D-vitamin minder meget om forskellige steroidhormoner, så fra da af blev det omtalt som et hormon. Siden da har D-vitamin været kendt som solhormonet.

Forklaringen på dette navn ligger i, at D-vitamin produceres af kroppen selv, udelukkende i forbindelse med sollys.

Som et budbringerstof når det så knoglerne, musklerne, hjernen, immunsystemet, bugspytkirtlen og mange andre kropsorganer via blodet for at udføre sine specifikke opgaver der. Men hvordan reagerer kroppen på D-vitaminmangel?

Vi vil belyse dette spørgsmål ved at bruge eksemplet med det kardiovaskulære system.

Hvordan D-vitamin fremstilles af sollys

Forstadiet til D-vitamin dannes i leveren. Når solens stråler skinner på huden, udvikler D-vitamin sig til den første forløber for D3-vitamin.

Selve huden danner så en anden forløber for vitamin D3 (cholecalciferol). Nu skal D3-vitaminet transporteres fra huden tilbage til leveren, hvor det bearbejdes yderligere.

Det resulterende vitamin kaldes nu calcidiol og repræsenterer grundlaget for vitamin D-metabolisme. Calcidiol når så endelig kroppens celler via blodet, hvor den aktive form af vitamin D3 – calcitriol – produceres.

Bemærk venligst: Vitamin D3 tilbydes som kosttilskud i form af calcidiol. Calcitriol er kun tilgængelig som receptpligtig medicin.

Tilskud ved manglende sol

D-vitamins vigtige indflydelse på knoglesundheden er blevet understreget i årtier. En daglig dosis på 600 IE/dag blev anbefalet til tilstrækkelig indtagelse, samtidig med at et D-vitaminniveau i blodet på 20 ng/ml blev betragtet som normalt.

I dag er mange eksperter dog af den opfattelse, at denne værdi bør være mindst 50 ng/ml, så D-vitamin kan udvikle sin optimale effekt. På baggrund af dette nye fund, menes en mængde på 4,000 til 10,000 IE vitamin D3 taget gennem tilskud (kosttilskud) nu at være en anbefalet dosis, så længe man ikke bruger nok tid i solen.

Mængden af ​​D-vitamin, der faktisk kræves, skal dog altid vurderes individuelt, da det afhænger af forskellige faktorer. På den ene side skal udgangspunktet, altså den mængde, kroppen selv producerer, tages i betragtning.

Derudover afviger mængden, der absorberes af tarmen, også meget fra den tilførte dosis. Det afhænger meget af den respektive tarmsundhed.

Derudover spiller personens vægt også en vigtig rolle. Da D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, forsvinder det ofte ubrugt i fedtdepoter, især hos overvægtige.

Vitamin D3 og Vitamin K2

Det er umuligt at overdosere D-vitamin på grund af udsættelse for solen på huden. Anderledes forholder det sig med tilskud med D3-vitamin. Her kan en overdosis, som så kunne give hjerteproblemer, ikke helt udelukkes.

For at få optimalt udbytte af effekten af ​​D-vitamintilskud bør D3-vitamin tages sammen med K2-vitamin (MK-7). Begge vitaminer udviser en synergieffekt, som kan opløse kalkaflejringer inde i arterierne og i hjerteklapperne og transportere dem derhen, hvor kalken egentlig hører hjemme – i knoglerne.

Betændelse kan udløse hjerte-kar-sygdomme
D-vitamin har mange positive effekter på det kardiovaskulære system. Denne opdagelse er særlig vigtig, da hver anden person i mellemtiden dør som følge af en sygdom i dette system. Mennesker med forhøjet blodtryk har op til tre gange større risiko for at få et hjerteanfald end mennesker med normalt blodtryk.

Nogle kardiologer ønsker nu at sætte en stopper for den udbredte misforståelse, at kolesterol er ansvarlig for udviklingen af ​​hjerte-kar-sygdomme. De mener, at arteriel betændelse, ikke kolesterol, er roden til alle hjerte-kar-problemer og hjertesygdomme.

Årsagerne til arteriel betændelse

En stor del af disse betændelsesreaktioner skyldes dårlig kost. Kardiologerne giver en D-vitaminmangel skylden for resten. Denne tese blev blandt andet bekræftet i et otte-årigt studie (Ludwigshafen risk study) på 3000 deltagere. Undersøgelsen viste, at mangel på D-vitamin øger risikoen for at dø af hjertesygdom markant. Amerikanske undersøgelser har også bekræftet denne sammenhæng.

Forklaringen på D-vitamins effektivitet i forhold til hjerte-kar-sygdomme er baseret på, at D-vitamin kan beskytte mod betændelse af enhver art.

I betragtning af dette faktum er det ikke overraskende, at mange nyere undersøgelser har bekræftet sammenhængen mellem D-vitaminmangel og den stadigt stigende dødsrate for mennesker med hjertesygdomme.

Den brasilianske undersøgelse af D-vitamin

De nævnte undersøgelser er udført på hospitaler med speciale i behandling af patienter med koronararteriesygdom. En af disse undersøgelser blev udført i Brasilien og offentliggjort i 2012.

Hos de 206 patienter, der deltog i denne undersøgelse, blev D-vitaminniveauet i blodet i første omgang målt. Herefter blev deltagerne delt op i to grupper. En gruppe patienter havde et D-vitaminniveau på 10 ng/ml eller derunder og blev derfor anset for at have mangel. Den anden gruppe havde et vitamin D-niveau på 20+/- 8ng/ml, hvilket blev betragtet som normalt. Det var trods alt patienter, der i forvejen led af koronar hjertesygdom.

En signifikant højere procentdel af undersøgelsens deltagere, som havde alvorlig D-vitaminmangel, døde under behandling på hospitalet end de patienter, hvis D-vitaminniveauer i blodet var normale for deres omstændigheder.

Forskerne kom til følgende konklusion:

Svær D-vitaminmangel har en væsentlig indflydelse på dødeligheden hos patienter med det akutte koronarsyndrom (kredsløbsforstyrrelser i kranspulsårerne).
Med andre ord er der markant større sandsynlighed for, at du dør på et hospital efter et hjerteanfald, hvis du har utilstrækkelige niveauer af D-vitamin i blodet.

Den danske undersøgelse om D-vitamin

I september 2012 blev der anmeldt en dansk undersøgelse udført på Københavns Universitet i samarbejde med Københavns Universitetshospital. Denne undersøgelse involverede mere end 10,000 danskere, hvis D-vitaminniveauer blev målt mellem 1981 og 1983. Værdierne er blevet tjekket løbende gennem årene.

Lederen af ​​denne undersøgelse, Dr. Peter Brøndum-Jacobsen, annoncerede følgende resultat:

Vi har observeret, at lave niveauer af D-vitamin i blodet markant øger risikoen for at udvikle hjertesygdomme eller forværre eksisterende tilstande sammenlignet med optimale D-vitaminniveauer. Vores resultater viste, at risikoen for at udvikle iskæmisk hjertesygdom stiger med 40 %. Denne sygdom beskriver en forsnævring af kranspulsårerne, som fører til alvorlige kredsløbsforstyrrelser i hjertemusklen, forårsager smerter i brystområdet og i sidste ende kan udløse et livstruende hjerteanfald. Risikoen for at få et hjerteanfald stiger med 64%. Risikoen for for tidlig død øges med 57 %, og risikoen for at dø af hjertesygdomme stiger generelt med hele 81 %.

Den amerikanske undersøgelse om D-vitamin

En anden undersøgelse blev udført på Heart Institute ved Intermountain Medical Center i Salt Lake City, Utah. Denne undersøgelse involverede næsten 28,000 patienter over 50 år, som ikke havde nogen hjertesygdom på det tidspunkt. D-vitaminniveauet i blodet blev først bestemt for alle deltagere. De blev derefter opdelt i tre grupper baseret på måleresultaterne (meget lav værdi, lav værdi, normal værdi). Den vejledende værdi, der blev betragtet som normal i denne undersøgelse, var 30 ng/ml.

Undersøgelsen viste, at de patienter, der havde meget lave niveauer af D-vitamin, havde dobbelt så stor risiko for at dø af hjertesvigt end dem, der havde normale niveauer af D-vitamin i deres kroppe. Derudover var undersøgelsesdeltagere i gruppen med de laveste D-vitaminniveauer 78 % mere tilbøjelige til at få slagtilfælde og 45 % mere tilbøjelige til at få kranspulsåresygdom.

Samlet set har det vist sig, at meget lave D-vitaminniveauer er dobbelt så tilbøjelige til at forårsage hjertesvigt end mennesker med normale niveauer.

Den bedste kilde til D-vitamin er solen

Alle forskningsresultater vedrørende D-vitamin viser tydeligt, at vores krop er afhængig af dette vitamin, så sygdomme, der også kan tilskrives D-vitaminmangel, udvikler sig ikke i første omgang. Brug disse oplysninger til gavn for dit helbred. Udsæt dig selv for naturlig UV-stråling så ofte som muligt. Lad solen røre din hud, når det er muligt, men husk følgende anbefalinger:

  • Udsæt ikke dig selv for den brændende sol, for solens stråler når dig selv på beskyttede steder.
  • Afhængig af hudtype bør udsættelse for solen ikke vare længere end 5 til maksimalt 40 minutter.
  • Undgå middagssolen, da farlig UVA-stråling er på sit højeste i denne tid.
  • Ved korte ophold i solen skal du ikke bruge solcreme, da solcreme med solbeskyttelsesfaktor 15 næsten fuldstændig blokerer D-vitaminproduktionen.
  • Hvis du også tjekker din kost og om nødvendigt optimerer den, skulle dit hjerte snart føles bedre.
Avatar billede

Skrevet af John Myers

Professionel kok med 25 års brancheerfaring på højeste niveau. Restaurant ejer. Drikkevaredirektør med erfaring med at skabe nationalt anerkendte cocktailprogrammer i verdensklasse. Madskribent med en markant Kokkedrevet stemme og synsvinkel.

Giv en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret *

Linser: Meget mættende og billig

Sunde fødevarer: Top 9