John Myers
Histaminintolerance er en intolerance over for fødevarer rige på histamin. Efter at have spist sådanne fødevarer, oplever de berørte en lang række fysiske reaktioner, såsom kløe, ubehag i mave-tarmkanalen eller løbende næse. Selvom symptomerne ligner dem ved allergiske reaktioner, er histaminintolerance strengt taget ikke en allergi.
Histamin er et vævshormon involveret i mange processer i kroppen. Det nedbrydes normalt af et enzym i tyndtarmen. Hos personer med histaminintolerans virker nedbrydningen dog ikke ordentligt, og det ophobede histamin udløser symptomer. I modsætning til ved allergi danner kroppen dog ikke antistoffer mod histamin. På grund af ligheden med allergiske reaktioner tildeles histaminintolerance de såkaldte pseudoallergier.
Da symptomerne på histaminintolerance er meget uspecifikke og også kan have forskellige andre årsager, er det ikke nemt at diagnosticere. En histaminintolerance kan ofte ikke bestemmes ved en blodprøve alene. Af denne grund skal mulige andre årsager såsom forskellige allergier eller sygdomme normalt udelukkes først.
Hvis symptomerne ikke kunne afklares, er der forskellige tilgange til at bestemme histaminintolerance. Det omfatter fx at føre maddagbog. Heri dokumenteres al indtaget mad inklusive måltidstider. Klager registreres også. Hvis disse opstår inden for fire timer efter at have spist, er dette en første indikation på, at der kan være en fødevareintolerance.
Hvis der er diagnosticeret eller mistanke om histaminintolerance, bør kosten ikke ændres på egen hånd. På trods af intolerancen er det vigtigt at spise en så varieret og varieret kost som muligt for at forebygge mangel på visse næringsstoffer. De berørte bør derfor søge professionel ernæringsrådgivning for at bestemme passende fødevarer til en afbalanceret kost i tilfælde af histaminintolerance.
Ændringen i kosten er opdelt i tre faser. For det første undgår du i 10 til 14 dage helt fødevarer med et højt indhold af histamin og andre biogene aminer. Den anden fase varer seks uger, hvor fødevarer, der indeholder histamin, gradvist genindføres i kosten. Her observeres, hvor godt de tolereres. Baseret på disse resultater begynder den tredje og sidste fase af den permanente ændring i kosten.
Grundlæggende bør du med opskrifter med lavt indhold af histamin reducere forbruget af fødevarer, der har en høj andel af histamin og andre biogene aminer. Hvis det er muligt, bør indtagelse af såkaldte diaminoxidasehæmmere også undgås. Disse omfatter alkohol og visse medikamenter. Diaminoxidase er et enzym, der hjælper med at nedbryde histamin.
Histamin findes hovedsageligt i fødevarer, der er blevet konserveret gennem mikrobiologiske processer såsom modning, gæring eller gæring. Friske, uforarbejdede fødevarer er derimod normalt lave i histamin.
Frisk kød er derfor som regel ufarligt, ligesom kogt skinke f.eks. Langmodnede råpølser og rå skinke som f.eks. salami, cervelatpølse, mettwurst, parmaskinke, Bündnerfleisch og bacon kan være svært. Når det kommer til fisk og fiskeprodukter, bør friske eller frosne varer foretrækkes. Syltede fiskeprodukter såsom rullede mopper, matjes eller dåsetun samt røget fisk kan være uforenelige med en histaminintolerance.
Når det kommer til mejeriprodukter, bør personer med histaminintolerance helst indtage frisk mælk, kærnemælk, fløde, kvarg, yoghurt og smør. Kortmodnede oste såsom flødeost eller ung Gouda tolereres også ofte. På den anden side kan langtidsmodne hårde oste eller blå oste som Parmesan, Roquefort eller Brie give problemer.
Berørte mennesker kan tåle det meste frugt og grønt uden symptomer, mens man skal være forsigtig med meget modne bananer og med syltede og fermenterede fødevarer såsom surkål eller pickles. Derudover kan chokolade, kakao, visse citrusfrugter og nogle typer nødder indeholde andre biogene aminer, der kan give symptomer ved svær histaminintolerance.
