Madlavning med køkkenurter

Køkkenurter bruges som regel alt for sparsomt. Det er de mest kraftfulde superfoods, vi kender. De udfolder deres sundhedseffekter, især når de bruges hyppigt og overdådigt.

Hvad er køkkenurter?

Når vi taler om køkkenurter, er der tale om særligt aromatiske planter, der helst bruges friske, men af ​​og til tørre. Der er også planter, hvorfra man bruger de overjordiske dele, altså blade og blomster, eventuelt også stilken. I modsætning til aromatiske urter kan man som regel uden problemer bruge større mængder køkkenurter.

Urter derimod bruges ofte til at beskrive de tørrede dele af planten (frø, bark, knopper og rødder), som har så stærk en aroma, at de kun bruges i små mængder – til krydderier. Disse omfatter fx B. Kommen, spidskommen, nelliker, kanel, anis, fennikel (frø), koriander (frø), peber og også gurkemeje.

Der findes selvfølgelig også køkkenurter, som smager meget aromatisk og stærkt i frisk form på grund af deres høje indhold af æteriske olier, så de ikke kan indtages i store mængder og derfor hører mere til krydderurterne, som fx middelhavsurterne timian, salvie og rosmarin.

Hvilke køkkenurter findes der?

I denne artikel vil vi gerne diskutere de køkkenurter, der bedst bruges friske, og som også kan spises i store mængder. På denne måde kan du også nyde disse urters helbredseffekter og helbredende egenskaber meget bedre.

• Basilikum (Ocimum basilicum)
• Dild (Anethum graveolens)
• Havekarse (Lepidium sativum)
• Nasturtium (Tropaeolum majus)
• Kørvel (Anthriscus cerefolium)
• Korianderblade (Coriandrum sativum)
• Merian (Origanum majorana) og oregano (Origanum vulgare)
• Persille (Petroselinum crispum)
• Pebermynte (Mentha piperita)
• Purløg (Allium schoenoprasum)
• Citronmelisse (Melissa officinalis)

Selvfølgelig er denne liste langt fra komplet. Især har vi valgt urter, som er let tilgængelige og samtidig udeladt de køkkenurter, der også kunne have ugunstige bivirkninger i større mængder, fx B. Borage pga. sit indhold af levergiftige pyrrolizidinalkaloider eller syre p.g.a. dets høje oxalsyreværdier. Oxalsyre kunne fremme dannelsen af ​​nyresten og besværliggør desuden mineraloptagelsen, så det har en negativ effekt på mineralbalancen.

Hvor mange køkkenurter kan du spise hver dag?

De sædvanlige mængder af køkkenurter i køkkenet er omkring 1 spsk hakkede krydderurter per måltid og person. Der er dog ikke noget galt i at gange denne mængde – afhængig af urtetypen – og fx tilsætte 25g blandede urter til en smoothie.

Du skal selvfølgelig heller ikke overdrive med køkkenurterne. Brug kun den mængde, der smager godt for dig. Da køkkenurter har meget intense aromaer, er overdosering næppe mulig, da den respektive ret så bliver uspiselig.

Også, skiftes! Så spis ikke persille og basilikum hver dag i ugevis, men fx B. i en uge eller to, hold så pause og bland andre krydderurter i din mad og drikke. Efter et par dage, skift disse urter igen for andre. På den måde forhindrer man organismen i at vænne sig til en bestemt helbredende effekt, som så ikke kunne opstå, hvis man var afhængig af den.

Hvilke næringsstoffer er der i køkkenurter?

Urter er naturligt lave i makronæringsstoffer (kulhydrater, fedt og proteiner). I gennemsnit ser næringsværdierne pr. 100 g køkkenurter således ud:

• Kalorier: 25 til 70 kcal
• Kulhydrater: 7 til 11 g (undtagen havekarse med 2.5 g)
• Fedt: mindre end 1 g
• Protein: 3 til 4 g
• Fiber: 2 til 6 g

Selvom fedtindholdet i urter er meget lavt, kan det bidrage til en god forsyning af omega-3 fedtsyrer, især hvis urter indtages i store mængder. Fordi omega-3 andelen af ​​fedtindholdet i urterne er relativt høj, mens omega-6 andelen er markant lavere, hvilket taler for et sundt omega-3-omega-6 forhold. For urter er dette ofte en fremragende værdi på 3:1.

I den moderne kost er linolsyre (eller andre omega-6 fedtsyrer) langt fremherskende, som kan have pro-inflammatoriske og derfor sygdomsfremmende effekter. Derfor er et sundt omega-3-omega-6-forhold et vigtigt mål i sund kost.

Omega-3 indholdet i havekarse er særligt højt. Det giver allerede 600 mg alfa-linolensyre pr. 100 g (det daglige behov er angivet til omkring 2000 til 3000 mg) og kun 200 mg linolsyre.

Hvilke vitaminer og mineraler er indeholdt i køkkenurter?

Værdierne af calcium, kalium, jern, C-vitamin, K1-vitamin og beta-caroten (vitamin A) er særligt fremragende i køkkenurter. Især hvis du beslutter dig for at indtage urterne i større mængder i fremtiden, giver de faktisk relevante mængder af disse livsvigtige stoffer, hvilket naturligvis ikke er tilfældet, hvis du kun bruger 1 til 2 spsk af dem til krydring.

Men hvis du blander lige dele purløg, dild, kørvel og basilikum og bruger 100 g af denne blanding til et måltid, giver urteblandingen allerede næsten 300 mg calcium (2.5 gange så meget som 100 g yoghurt), 550 mg kalium (dagsbehov 4000 mg) og 4 mg jern, hvilket svarer til en tredjedel af det daglige jernbehov og viser, hvor godt køkkenurter kan bruges til at behandle og forebygge jernmangel.

Med hensyn til C-vitamin er persille førende blandt de her listede urter med 160 mg pr. 100 g. Purløg, dild og karse giver dog stadig lige så meget C-vitamin pr. 100 g som citrusfrugter (omkring 50 mg).

De fleste mennesker henvender sig til gulerødder for beta-caroten, uvidende om, at grønne bladgrøntsager og urter også er gode kilder til beta-caroten. Mens gulerødder giver 1700 µg og spinat 800 µg A-vitamin (kroppen kan producere A-vitamin – øjenvitaminet – fra beta-caroten), kan urter følge med her næsten uden problemer: dild giver 1000 µg A-vitamin, kørvel og persille med 900 µg og basilikum med 650 µg. Behovet er 900 µg vitamin A.

Vitamin K1 opfylder vigtige opgaver i forbindelse med blodpropper og opretholdelse af sunde knogler og hjerte. Blot 15 g purløg ville være nok til at dække det officielt angivne daglige vitamin K1-behov.

Hvilke sekundære plantestoffer er indeholdt i køkkenurter?

Det er mest de sekundære plantestoffer, der gør urter til lægeurter. Det er for eksempel carotenoider (som også omfatter betacaroten), flavonoider, anthocyaniner, sulfider, sennepsolieglykosider, tanniner, saponiner, monoterpener og mange flere.

Et andet yderst gavnligt stof i køkkenurter og alle grønne bladgrøntsager er klorofyl. Det betragtes som en fremragende blodrenser og understøtter effektivt kroppens egen afgiftning. Klorofyl kan endda beskytte celler mod skimmelsvamp og dets meget giftige toksiner (aflatoksiner).

Hvordan virker køkkenurter i kroppen?

Effekten af ​​køkkenurter varierer meget afhængigt af arten. Men da en plante altid indeholder flere stoffer på samme tid, opnås et bredt spektrum af effekter. Mange sekundære plantestoffer styrker og understøtter også hinanden i deres virkning.

De nævnte plantestoffer virker også i kombination med de vitaminer, mineraler og sporstoffer, der også er indeholdt. På denne måde har kulinariske urter generelt en

• kraftig antioxidant,
• antiinflammatorisk,
• afgiftende,
• mod kræft,
• styrkelse af immunsystemet,
• antimikrobielle og
• fordøjelseseffekt.

Disse egenskaber er da allerede rettet mod menneskehedens mest almindelige sygdomme. Især civilisationens kroniske sygdomme udvikler sig for det meste

• Overdreven oxidativ stress (urter har en antioxidant effekt),
• kroniske inflammatoriske processer (urter har en anti-inflammatorisk effekt),
• et svækket immunsystem (urter styrker og lindrer immunsystemet),
• svage endogene afgiftningsevner (urter støtter kroppen i afgiftning),
• Infektioner med bakterier, svampe eller vira, der bringer kroppen ud af balance (urter har en antimikrobiel effekt) samt
• en beskadiget tarmslimhinde og en forstyrret tarmflora (urter hjælper med at genoprette tarmsundheden).

De vigtigste køkkenurter – effekter, egenskaber og anvendelsesmuligheder
Nedenfor beskriver vi kort de vigtigste egenskaber, virkninger og anvendelsesområder for de ovennævnte køkkenurter. Hvis du er interesseret i detaljer om de enkelte urter, kan du finde dem ved at følge de relevante links.

Basilikum

Basilikum er en af ​​de mest kendte køkkenurter i middelhavskøkkenet. Den serveres ofte kun i forbindelse med tomater, men i virkeligheden passer den ind i næsten alle tænkelige opskrifter. I basilikum er der bl.a. dens æteriske olier (f.eks. linalool, citral, eugenol osv.), som har en meget god anti-inflammatorisk, antibakteriel, endda smertestillende og anti-cancer virkning. Ja, den antiinflammatoriske effekt siges endda at være sammenlignelig med Cox-2-hæmmere, de konventionelle medicinske antiinflammatoriske lægemidler, der bruges ved kroniske inflammatoriske sygdomme som fx gigt.

Derudover indeholder basilikum plantestoffet cineol, som har slimløsende og antibakterielle egenskaber, så basilikum virker også lindrende på luftvejssygdomme (forkølelse, astma og høfeber).

Et andet stof i basilikum er estragol. Man læser ofte, at det er sundhedsskadeligt. I de tilsvarende undersøgelser blev den rene estragol imidlertid isoleret fra planten og administreret til forsøgsdyrene i højkoncentreret form. Men selv hvis du skulle spise tre eller fire spiseskefulde hakkede basilikumblade om dagen, ville du ikke indtage så høje doser. Basilikum indeholder også mange andre stoffer, der muligvis kan kompensere for de skadelige virkninger af et enkelt stof.

Dild

Dild er i familie med fennikel. Det er især kendt som et krydderi til alle slags agurkepræparater. Som udgangspunkt passer den dog ind i næsten alle salater, smoothies, dips og saucer. I urtemedicin ordineres dild mod luft i maven og appetitløshed, fordi det har en helbredende og regulerende effekt på fordøjelsessystemet.

Havekarse og nasturtium

Ligesom mange køkkenurter betragtes karse som en naturlig blodfortynder. Dets høje indhold af antioxidanter siges at være ansvarlig for at hæmme trombedannelse og holde blodkarrene afslappede. Begge har naturligvis en gavnlig effekt på forhøjet blodtryk.

De skarpe stoffer i karsen har desuden en rigtig god anti-inflammatorisk og slimløsende effekt, så de renser luftvejene, når man er forkølet. Samtidig anses karsen – især nasturtium – for at være stærkt antibakteriel, så den bruges allerede i præparater mod urinvejsinfektioner og influenzainfektioner.

Karsen er meget nem at dyrke selv. Havekarse vokser i vindueskarmen på få dage – og i haven viser nasturten sig endda igen og igen, når den først har etableret sig.

kørvel

Den søde og krydrede kørvel kommer oprindeligt fra Østeuropa og er i familie med persille, dild og anis. Dens anvendelsesområder er tilsvarende ens. Kørvel bruges mest til at smage supper og saucer, men også mælkeprodukter. I stedet for kvark og flødeost kan du også forædle vidunderlig pureret silketofu, hvidt mandelsmør (smag til med citronsaft og lidt salt) eller vegansk flødeost med kørvel og andre krydderurter. Persille og estragon passer rigtig godt til kørvel.

Kørvelen siges at have blodfortyndende egenskaber og en samlet styrkende og revitaliserende effekt.

Koriander

Korianderen (dens blade) blev særligt kendt i den alternative medicinscene for dens angiveligt afgiftende effekt. Det burde endda kunne mobilisere tungmetaller, såsom det meget giftige kviksølv, ud af hjernen. Korianderen bør dog kun bruges til dette formål i kombination med chlorella og vild hvidløg, som begge kan binde og også fjerne kviksølvet fra korianderen. Ellers kan det – så siges det – være, at det opløste kviksølv fortsætter med at cirkulere i kroppen og kan føre til skader. Derfor frarådes det at bruge koriander i store mængder.

Koriander hjælper også mod fordøjelsesproblemer (flatulens, mavesmerter, mæthedsfornemmelse), infektioner og, på grund af det høje indhold af antioxidanter, kroniske inflammatoriske sygdomme som gigt.

Oregano og merian

Basilikum, oregano og merian er blandt Middelhavets køkkenurter. Takket være dens stærke antimikrobielle virkning er oregano et af urteantibiotika og har desuden svampedræbende og parasitbekæmpende egenskaber, så det kan bruges som tilbehør til tarmudrensning ved tilsvarende symptomer.

Samtidig modvirker oregano dannelsen af ​​blodpropper og betragtes derfor som en naturlig blodfortynder. Som alle krydderurter har oregano også antioxidante evner, men det indeholder så store mængder antioxidanter (flavonoider og phenolsyrer), at det indtager tredjepladsen i ranglisten over de mest kraftfulde antioxidantfødevarer.

Det høje indhold af æteriske olier gør også oregano til et godt hjemmemiddel mod luftvejs- og fordøjelsesproblemer. Merian har en lignende effekt som oregano, men er ikke helt så stærk. Det bruges i folkemedicin til fordøjelsesproblemer.

parsely

Persille er et såkaldt akvaretisk middel, hvilket betyder, at det i naturmedicin udskrives til skylning og aktivering af urinveje og nyrer for at forebygge blære og nyresten. Mens konventionel medicin mod rødmen ofte kan føre til kaliummangel, forsyner persille endda kroppen med store mængder kalium, ja, det er endda den mest kaliumrige af alle almindelige fødevarer.

Persille kan også bruges mod dårlig ånde. For at gøre dette skal du blot tygge en portion persilleblade regelmæssigt, som tyggegummi. Samtidig lindrer denne foranstaltning halsbrand og følelse af mæthed.

Persille siges endda at kunne neutralisere og uskadeliggøre kræftfremkaldende stoffer, der kommer ned i lungerne fra luften (f.eks. tobaksrøg) – en effekt, der har ført til, at persille er anbefalet i folkemedicinen til forebyggelse af lungekræft.

Pebermynte

Pebermynte er en fantastisk healer. Ikke desto mindre nydes den dagligt som te af mange mennesker på grund af dens forfriskende aroma. Mynte er især nyttig til mave-tarm-lidelser, fordi den eliminerer skadelige bakterier og lindrer kramper og luft i maven. Det fremmer også strømmen af ​​galde og aflaster dermed leveren og forhindrer galdesten.

Pebermynte er også et gammelt og effektivt middel mod hovedpine. Deres æteriske olie siges at have en smertestillende effekt lige så god som konventionelle hovedpinetabletter.

Hakket i næsten enhver salat er pebermynte en åbenbaring. Det giver hver opskrift en forfriskende delikatesse, som næsten ingen anden ingrediens kan matche.

Purløg

Purløg er så almindelig en ingrediens for de fleste, at deres effektivitet ofte er fuldstændig undervurderet. Fordi purløg i virkeligheden er ua takket være dets svovlforbindelser, er det en fantastisk blodrenser og slimløsende. Det bør også sænke kolesterolniveauer, blodtryk og blodsukker og forhindre åreforkalkning, slagtilfælde og hjerteanfald.

Purløg har også en vanddrivende effekt og understøtter dermed nyre- og blæresundheden. De to plantestoffer quercetin og kaempferol gør også purløg til en værdifuld komponent i kræftforebyggelse.

Begræns dig fremover ikke til et par purløg til pynt, men drys et halvt bundt purløg over din sandwich eller salat.

Lemon Balm

Citronmelisse betragtes som en beroligende lægeplante, der kan bruges til søvnforstyrrelser, irritabel tyktarm, hyperthyroidisme og endda hjertearytmi. Citronmelisse tilberedes normalt i form af te. Et blad af citronmelisse pryder ofte den ene eller den anden frugtagtig dessert.

Citronmelissen kunne også hakkes og tilsættes frugtsalater eller fløderetter. Den smager lige så godt i friske urtesalater og selvfølgelig i grønne smoothies.

Kan køkkenurter bruges under graviditet?

Køkkenurter kan også bruges under graviditeten, dog i de lavere mængder, der er sædvanlige i køkkenet (1 – 2 spsk om dagen) eller som te, da nogle af de indeholdte stoffer kan stimulere livmoderen, hvilket kan føre til kramper eller blødninger.

Kan børn også spise køkkenurter?

Med børn skal du selvfølgelig bruge køkkenurter i mindre mængder. Her er det ideelt, hvis du tilbyder børn urterne separat i en lille skål, så de kan hjælpe sig selv, hvis de har lyst. Køkkenurter bør derfor ikke blandes i børns smoothies, da den naturlige urtesmag bufferes af frugter som bananer, kroppens egne advarselsmekanismer ignoreres og for meget af krydderurterne derfor ved et uheld kan indtages.

Det meste af tiden refererer advarsler om urter dog til stærkt koncentrerede præparater, såsom rene æteriske olier, som slet ikke anvendes internt hos børn og eksternt, hvis overhovedet, kun meget sparsomt.

Kan man bruge køkkenurter, hvis man tager medicin?

Da nogle køkkenurter også kan have en "blodfortyndende" effekt – især hvis du tilsætter dem i smoothien i store mængder – hvis du regelmæssigt skal tage blodfortyndende medicin, bør du kun bruge dem i de doseringer, der er sædvanlige i køkkenet. og ikke behandle og forbruge store mængder.